Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den gammeldanske Rim-Krønike Broder Niels fra Soor

Det var ikke kun synet på krønikens tilblivelse, som skabte uenighed mellem Grundtvig og 👤Molbech, men også bestemmelsen af dens historiske værdi. I fortalen til krønikeudgaven afviste 👤Molbech også Grundtvigs syn på krønikens værdi som et historisk monument. Molbech skrev, at “Neppe ville vel mange være enige med dennne [sic] Forfatter, i at betragte Riimkrøniken fra det historiske Indholds Side som et Arbeide af Værdi” (Molbech 1825a, s. XV). Grundtvigs interesse i Rimkrøniken drejede sig ikke kun om dens forfatterforhold, men også i høj grad om krøniken som et historisk mindesmærke. I anmeldelsen betegnede han Rimkrøniken som et “ægte National-Værk” (Grundtvig 1826b, s. 105), og som det