“Broder Niels fra Soor”
✂ Den fornyede interesse for ►Rimkrøniken fik Grundtvig til selv at skrive litterære værker i rimkrønikestil, hvilket “Broder Niels fra Soor” er et eksempel på. Digtet er først og fremmest en tak til 👤Molbech og 👤Just Thiele for den nye udgave af ►Rimkrøniken: “Jeg vider [dvs. giver] gode Venner Tak: / Hr. 👤Molbech og Hr. 👤Thiele” (►Grundtvig 1826a, s. 27), men er derudover også et billede på Grundtvigs opfattelse af ►Rimkrøniken som en vigtig historisk kilde.
✂ Digtet blev udgivet usigneret i ►Nyt Aftenblad nr. 4, men indholdsfortegnelsen til årgangsindbindingen for 1826 angiver Grundtvig som forfatteren. Titlen henviser til sorømunken 👤broder Niels, der levede omkring 1480, og som i fortalen til den nedertyske oversættelse af ►Rimkrøniken nævnes som forfatteren.
✂ Med undertitlen “Efterskrift til den danske Rim-Krønike” og digtets monologiske jegform placeres det inden for ►Rimkrønikens ramme. Digtet beskriver ►Rimkrønikens liv. Først var den en populær bog for folket, hvorefter interessen forsvandt. I digtets sidste del beskriver Grundtvig, hvordan ►Rimkrøniken skal opleve en ny æra i folkets eje, så at “Pogen selv, der vogter Faar [...] / I Konge-Tallet Aar for Aar / Kan prægtig hitte Rede” (►Grundtvig 1826a, s. 27). Han ønsker, at ►Rimkrøniken igen skal få status som folkebog, og at folk skal kende kongerækken og fædrelandets historie, lige så godt som de kan huske, hvad de fik til middag.
✂ 👤Helge Toldberg omtaler i “►Grundtvig og Den danske Rimkrønike” (1954) digtets sidste vers, som lyder: “Thi immer 👤Broder Niels fra Soor / Gaaer giennem lukte Døre!” (►Grundtvig 1826a, s. 27), som er en allusion til ►Johannesevangeliet 20,26. Meningen med disse vers er, at den danske folkeånd virker gennem digterne og overført beskriver 👤Jesus, der efter opstandelsen kommer ind gennem lukkede døre (►Toldberg 1954, s. 71). Grundtvig opfattede ►Rimkrøniken som en folkelig bibel, og for ham stod ►Rimkrøniken parallelt med ►Bibelen (jf. ►Toldberg 1954, s. 71). Hvor denne begyndte med 👤Adam, skrev Grundtvig om ►Rimkrøniken: “Fra ►Humble skal hun altid gaae, / Hvad end de Lærde sige” (►Grundtvig 1826a, s. 27). I den anden ende kan ►Rimkrøniken forlænges til nutiden, hvilket Grundtvig fremsætter et ønske om. Han bebuder i digtet, at han ønsker at forny ►Rimkrøniken og tilføje nye kongerim frem til 👤Frederik 6. Grundtvig påbegyndte dette arbejde i forbindelse med rimkrønikestudierne i 1826 (►Grundtvig 1826c), men disse tillæg og gendigtninger blev ikke trykt, før 👤Svend Grundtvig udgav en opsamling i ►Poetiske Skrifter, bind 5, side 390-406.
✂ Digtet imiterer ►Rimkrønikens form med monologiske knittelrim. Hvor det i ►Rimkrøniken er hver af de 115 regenter, som træder frem og beretter om deres liv og gerninger i jegform, er digtets jeg først 👤broder Niels for senere at blive en personificering af ►Rimkrøniken (►Grundtvig 1826a, s. 26 f.). ►Rimkrønikens digte indledes ofte af nogle vers med et moraliserende ordsprog eller en leveregel fra det pseudoaristoteliske ►Secretum Secretorum, som er en lærebog for fyrster (►Toldberg 1961, s. VIII). Dette anvender Grundtvig også i “Broder Niels fra Soor” med indledningens ordsprog, som også optræder i ►Rimkrøniken: “Det gaaer saa til i Verden vidt, / Det staaer ei til at hindre, / At mangen En faaer Lof [dvs. ros] for Lidt, / Og Last for endnu Mindre!” (►Grundtvig 1826a, s. 25). Et andet eksempel fra ►Rimkrøniken findes ligeledes på side 25: “Da seer man, Lykken er som Glar, / Thi naar det skinn som klarest, / Og smiil ad Støv, som først det var, / Det brister alsomsnarest!”. Disse allusioner til krønikens ordsprog forstærker digtets rimkrønikeform.
✂ I digtet findes en henvisning til fortalen til den nedertyske udgave, som 👤Christian 1. fik foræret i 1477. Denne indeholder nogle vers, som er udeladt i ►Ghemen-trykket fra 1495. Disse vers beskriver, hvordan munkeforfatteren hverken har drukket af den franske vin eller den, der gror ved Rhinen (►Toldberg 1959, s. 3; ►Molbech 1825a, s. LI). I “Broder Niels fra Soor” lyder Grundtvigs allusion således: “Jeg drak udaf den franske Vin / Saa lidt som af den Spanske, / Jeg den lod staae, som groer ved Rhin, / Og holdt mig til det Danske.” (►Grundtvig 1826a, s. 25). Med sidste verslinje fremhæver Grundtvig ►Rimkrønikens store værd som et fædrelandshistorisk værk skrevet og trykt på dansk.