Grundtvig, N. F. S. Om den gammeldanske Rim-Krønike Broder Niels fra Soor

Biografisk baggrund

Grundtvigs interesse for Rimkrøniken udsprang ikke af 👤Molbechs udgivelse, men blev blot genoplivet af den. Ifølge 👤Helge Toldberg varede Grundtvigs interesse for Rimkrøniken fra omkring 1815 til hans død (Toldberg 1954, s. 94), og hans første dokumenterede møde med krøniken kan dateres til april 1804 (jf. Lundgreen-Nielsen 1980, s. 105). I Danne-Virke bind 1 (1816) udgav han et udvalg af Rimkrøniken med titlen “Udtog af den gamle danske Riimkrønike” (Grundtvig 1816), og i Danne-Virke 4 (1819) berettede han også om Rimkrøniken. Her kommenterede han et nyfundet ark, som han mente, den nedertyske oversættelse af Rimkrøniken måtte have benyttet. Han argumenterede desuden for, at dette ark var ældre end det kendte rimkrøniketryk fra 1495 (Grundtvig 1819).

I for- og efterordet til de udvalgte rim i Danne-Virke 1 fremlagde Grundtvig for første gang sin tese om Rimkrønikens tilblivelse. Han mente, at krøniken måtte være forfattet af flere end blot sorømunken 👤broder Niels, hvis navn findes på den nedertyske udgaves titelblad. Denne flerforfatterteori udfoldes yderligere og mere detaljeret i anmeldelsen af 👤Molbechs udgave, og baggrunden for offentliggørelsen i Danne-Virke var — som ved anmeldelsen — et egentligt filologisk rimkrønikestudium (Toldberg 1954, s. 53).

Det var ingen hemmelighed, at optrykket af Rimkrøniken var en opgave, han selv havde ønsket at udføre (jf. Toldberg 1954, s. 65). Dette beskrev Grundtvig bl.a. i et brev til 👤Molbech den 29. marts 1826:

Var jeg nu end i det Tilfælde, at Travlhed paa den ene, og Magelighed paa den anden Side vilde ladet mig være ret fornøiet med at finde gjort, hvad der egenlig var min Part, især da det vilde været, som paa mine Vegne, saa kunde jeg dog aldrig knurre over, at Du havde overladt mig den nøiere Undersøgelse om, hvorvidt min Formodning om Krøniken, som et besynderligt mixtum compositum, som Du ei fandt Grund til at dele, vilde bestyrke sig (Grundtvig og Molbech 1888, s. 142).

Da Grundtvig ikke var udgiveren bag krøniken i denne omgang, så han sig i stedet nødsaget til at foretage den nøjere undersøgelse af sin formodning, som på baggrund af udgivelsen blev præciseret og fremlagt i anmeldelsen af 👤Molbechs rimkrønikeudgave.