►Dronninge-Stolen.
✂
Der ligger en Øe i ►Venne-Vold,
Omleiret af lyse ►Kiær-Minder,
Af Bølgerne blaa fra Heden-Old,
Af ►Sagas ►udkaarne Veninder;
I Borgen hin gamle, med Tag som ►Glar,
Hvor ►Honning-Dugg gløder i gyldne Kar,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Jeg hørde en Fugl om Daners Øe,
En Lille ►fuldliflig at sjunge,
En ►underlig Røst fra Skov og Sø
Ved Sangen mig lagdes paa Tunge;
Og er da hos Daner ►end Alting smaat,
Tilbunds er det Store kun sjelden godt,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Som Øiet er til, ►saa har man Syn,
Paa Sletter, saavelsom paa Høie,
Thi kalder man Stort i 📌Schweits og 📌Fyn,
Hvad ret falder Smaafolk i Øie;
1370
372
(PS)
Hvad noksom er godt, er ►og noksom stort,
Og størst er i Grunden hvad Mest har gjort;
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Det ligger i Hav, som Holme smaa,
Hvad jeg kalder Øe uden Mage,
Thi Blodet er Baand, ►hvor Aarer gaae,
Med Hjem-Vee gaae frem og tilbage;
I Grunden er Bark ikke Træ saa nær,
Som Fjerne, der have hinanden kiær,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Det kiæreste Barn har mangt et Navn,
Godt Nok er det Bedste til Øen,
Det mindes hver Svend i Pige-Favn,
►Fuldelskelig klinger det: 📌►Møen;
Hvad Meningen er af det favre Navn,
Der agtes kun tidt for en ►Havre-Avn,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Der findes ►om Land vel knap en Vraa,
Saa ►naadig med Stene begavet,
For Store saa fri, saa fuld af Smaa,
Som Marken, ►Fuld-Syster til Havet;
1371Og hvordan, som Bølger i ►Belte gaae,
Den fødtes til Verden med Høie smaa,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Af Klipper i Alt kun findes Een,
Som hvidner og vil ei graane,
Er neppe ►i Aar med Rulle-Steen,
End sige med 📌Kullen i 📌Skaane;
Men hvad der sig skjuler i Klippens Kridt,
Kom aldrig for Dagen som Sort paa Hvidt,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
373
(PS)
Den Klippe saa blød, saa ►Dane-lig,
Det Skum af en Paradis-Bølge,
Som stivned af Gru ved ►Lokes Svig,
Vel stræber sin Kummer at dølge;
Men hvad der nedsuser i 📌Magle-Vand,
Og drypper fra 📌Græderen tungt i Strand,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
En ►underlig Haand, til Meer end ►Zir,
Af Klippen med Konst haver ►krystet
En 📌Dronninge-Stol, et 📌Sommer-Spir,
En 📌Taler med Tungen i Brystet;
Hvad det skal betyde paa Daners Øe,
Hvad der monne fødes til ei at døe,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Jeg giæsted den Klint i Morgen-Gry,
At ►lyde paa ►Sommernats-Fuglen,
Jeg glemde, ved Blik paa høirød Sky,
At ►end tuder Vinternats-Uglen,
Og hvad jeg da skimted paa 📌Dronning-Stol
Henperle, og svinde som Dug for Soel,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
En Kvinde jeg saae, som Lyset skiøn,
Hun knæled paa 📌Dronninge-Sæde,
1372Hun gjorde med Graad sin Morgen-Bøn,
Og dog som man sjunger med Glæde;
Paa Kaaben det vrimled af Perler smaa,
Der tindred som Stjerner paa Himmel-Blaa,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
En Kirke jeg saae, hvor Spiret stod,
Med ►Lignelser, mange og klare,
374
(PS)
Af Heltenes Slægt ved Korsets Fod,
Af Vidnernes hellige Skare;
Hvordan de forsamles paa Daners Øe,
Hvor ►Freia skal leve, til ►Jetter døe,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
En 📌Taler jeg saae i Kjortel hvid,
Han tykdes af Rædsel forstummet,
Dog toned fra ►Barm en Røst saa blid,
Som aldrig jeg havde ►fornummet;
Hvi Læberne taug, og hvi Kvinden græd
Paa 📌Dronninge-Stolen, paa Klinte-Bredd,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Hvi 📌Taleren taug, og Kvinden græd,
Mig stilledes klarlig for Øie,
Det voldte en ►Trold ved Klinte-Bredd,
Midtveis mellem Lave og Høie,
►Hvorlunde den ►Jette fra Opsal kom,
Og ►grunded paa Klint sit ►Herredom,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
►En Støtte som Beeg i Luften stod,
►Alt lige for Skyen hin røde,
Da satte paa Kridt sig Sod ved Sod,
Af Sort skulde Hvidt lægges øde;
►ⓘ
Fuldivrig den ►Jette i Klinte-Hul,
Af Bøgene brændte sig brune Kul,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
1373Fra ►Taleren klang nu Røsten blid:
O, Dronning! ei længer Du græde!
Hver ►Jette paa Jord har stakket Tid,
Men evig er ►Asernes Glæde;
375
(PS)
►Alt Solen frembryder bag kulsort Sky,
Som skjuler for Øiet ►end Morgen-Gry,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
►Den Støtte som Beeg, den revned brat,
Hvad mægte Røg-Skyer mod Solen!
Hvad mægter mod Dag den falske Nat!
►Saa klang det fra 📌Dronninge-Stolen;
Med glødende Kinder og gyldne Haar
Sig Dronningen hæved til ►Magle-Gaard,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
De Syner vel svandt, men brast dog ei,
Er Kvinden ►end ikke ►►forklaret,
Saa vandrer hun dog paa Klarheds Vei,
Det vorder engang aabenbaret,
Naar gylden oprinder den Dag saa skiøn,
Da Dronningen svinger sig glad fra ►Grøn,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Hun bærer dog ►alt sit rette Navn
Paa ►Dronninge-Stolen med Føie,
Og aabner dermed sin Moder-Favn
For ►Dag-Røden skiøn fra det Høie,
Og peger dermed paa den Viisdoms Vei,
Hvor Palmerne grønnes, og visne ei,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Et rigere Land jeg kiender ei
Paa Dronninger fromme og fine;
Ei mildere Lys paa Klarheds Vei
End Moderen til 👤Caroline;
1374
376
(PS)
Og hvad der ►alt spired om ►Dronning-Stol
Ved Dronninge-Blikket som Regn og Soel,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Ei Stemme jeg har, som Fugl til Sang
Om Perler i ►Høielofts-Sale,
Men ►aarker som Skjald dog lydt med Klang
Om 👤Dannebod-Stammen at tale;
►Hvorlunde den grønnes i Kongens Gaard,
Mens 📌Dronninge-Stolen paa Klinten staaer,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
De Jublendes Fryd i Livets Land
Mon lignes ved Glæden om Høsten,
Om Glæden ►fuldsød kom Haab til ►Dan
Med ►Dagrød hin favre fra Østen;
►Hvorlunde med Dronningen: 📌Danmarks Trøst,
Skal times ►Skjoldunger ►fuldgod en Høst,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Det kimer nu brat til ►Jubel-Aar,
For Haabet fra 📌Libanons Høie,
Da straaler ►fuldklart i Kongens Gaard
Hvad dunkelt stod 👤Thyra for Øie;
Hvad ►Dannebod saaed med Graad i Vang,
Skal ►Dannebod høste med Fryde-Sang,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Da prises med Sang af bedre Skjald
Den smilende Dronning i 📌Norden,
Da lyder fra Hav og høien ►Hald
De Jublendes Chor som en Torden;
Og indtil, med ►Støvets de bedste Kaar,
Sig ►Dannebod svinger til ►Magle-Gaard,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
1375
377
(PS)
Hil være den ►Diis, som throner nu
Livsalig paa ►Dronninge-Stolen!
Hun rinde ►paa Mark hver Skjald i Hu,
Mens Fuglen sig fryder i Solen!
At aldrig skal Ætten af ►Skjoldung-Blod
Paa ►Dronning-Stol fattes en ►Dannebod,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂
Velsignet er Hun af Himlens Gud,
►For Alle som Throner beklæde,
Den Dronning, med Lyst til ►Engle-Bud,
Der troende neier med Glæde
For ►Stol-Konge-Barnet som Morgen-Rød,
Med Saligheds-Smilet i Moder-Skiød,
Derom taler ►Odin med ►Saga!
✂ N. F. S. Grundtvig.