Grundtvig bruger betegnelsen i dette digt i to betydninger, dels som navnet på det højeste punkt på Møns Klint, Dronningestolen, dels i betydningen dronningetrone.
mellem venner; i al venskabelighed.
urter med blå blomster; kære minder. Ordet “minder” kan i sammenhæng med Møn også betegne mundinger eller udløb på de mange sunde og fjorde omkring øen. Grundtvig gør desuden ordet til et symbol på (kærlighed til) den danske fædrelandshistorie.
henvisning til ►valkyrierne fra den nordiske mytologi.
glas.
digtermjød, skjaldemjød.
liflig (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
forunderlig.
endog.
således.
også.
ordspil: henvisning til blodets bånd (blodårerne), der forbinder danskerne med hinanden og med deres hjemegn, samt henvisning til at Danmark består af øer og holme, som forbindes ved bådtrafik, bl.a. ved roeres åretag.
elskeligt (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
Der findes ingen entydig forklaring på stednavnet Møns betydning. Grundtvig laver her et ordspil på den eventuelle betydning 'jomfru' eller 'mø', som optræder i 👤Erik Pontoppidans ►Den danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark (1767), bind 3, s. 143.
kornskal af havre; som betegnelse for noget værdiløst eller ubetydeligt.
rundt omkring i landet.
gunstigt, fordelagtigt.
helsøster (i modsætning til halvsøster).
bælter som fx Storebælt og Lillebælt (langstrakt farvand der forbinder to større farvande); om det havområde der omfatter Kattegat, Storebælt og tilstødende dele af Østersøen.
så gammel som.
i overensstemmelse med dansk natur eller skik og brug (formentlig Grundtvigs egen sammensætning).
forunderlig.
sir, pynt.
klemt sammen, formet, knuget.
lytte til.
nattergalen.
endnu.
afbildninger, figurer.
bryst.
fornemmet, oplevet.
hvorledes.
grundlagde.
herredømme.
en kulsort søjle af røg, der stiger op i luften som resultat af jættens kulsvierarbejde.
fyldord.
ivrig, ophidset (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
allerede.
endnu.
en kulsort søjle af røg, der stiger op i luften som resultat af jættens kulsvierarbejde.
således.
muligvis en henvisning til Magleby eller Maglegård på Møn. Andre steder i forfatterskabet bruger Grundtvig ordet om paradis eller himmerige.
endnu.
herliggjort.
allerede; fyldord.
ordspil, som både peger på det højeste punkt på Møns Klint og på den danske dronnings trone.
morgenrøden.
fyldord.
ordspil, som både peger på det højeste punkt på Møns Klint og på den danske dronnings trone.
pragtsale, festsale.
dvs. orker.
hvorledes.
sød (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
Danmark eller det danske folk.
morgenrøden.
hvorledes.
god (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
det kommende tusindårsjubilæum for munken og missionæren 👤Ansgars ankomst til Danmark i 826.
klart (‘fuld-’ har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).
Dannebod er egentlig et tilnavn til 👤Thyra og betyder danskernes bod, dvs. hjælp eller støtte. I “Dronninge-Stolen” bruger Grundtvig også tilnavnet om fødselaren, dronning 👤Marie.
klippe, bjerg.
menneskets; den legemlige (forgængelige) del af menneskets væsen.
Dannebod er egentlig et tilnavn til 👤Dronning Thyra og betyder danskernes bod, dvs. hjælp eller støtte. I “Dronninge-Stolen” bruger Grundtvig også tilnavnet om fødselaren, 👤Dronning Marie.
muligvis en henvisning til Magleby eller Maglegård på Møn. Andre steder i forfatterskabet bruger Grundtvig ordet om paradis eller himmerige.
dronningetronen.
i Danmark.
dronningetronen.
Dannebod er egentlig et tilnavn til 👤Dronning Thyra og betyder danskernes bod, dvs. hjælp eller støtte. I “Dronninge-Stolen” bruger Grundtvig også tilnavnet om fødselaren, 👤Dronning Marie.
frem for.
budskab bragt af en engel.
Jesus. En stolkonge er en fornem, mægtig konge; her brugt om Gud.
Anvendt litteratur
- Pontoppidan, Erik (1767) ►Den danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark, bind 3. København