Danmarks kristne dronninger
✂ Grundtvig ønsker i sit værk at forbinde den nordiske mytologis skikkelser med kristendommen. I fx digtet “København” fra ►Saga. Nytaarsgave for 1812 skildrer Grundtvig de nordiske guddomme som afspejlinger af de væsentligste skikkelser i kristendommen: “👤Adam jeg i ►Odin seer / Naar han som en Gud sig teer. / Udi ►Freia jeg 👤vor Frue, / Og i ►Frei vil 👤Kristus skue” (►Grundtvig 1811, str. 5). Derved skabes en forbindelse mellem Danmarks hedenske fortid og kristne nutid. ►Freia-figuren kan i “Dronninge-Stolen” betragtes som Grundtvigs mytologiske personifikation af Danmark, der er tæt knyttet til den kristne kirke (►Toldberg 1950, s. 162-164). Når ►jættens trussel overvindes, sejrer kristendommen.
✂ I stroferne 18-26 knyttes ►Freia-skikkelsen sammen med rækken af danske dronninger; eksplicit med 👤Thyra Danebod (str. 23) og naturligvis med den siddende dronning 👤Marie (“Moderen til 👤Caroline” i str. 20). 👤Dronning Marie skildres som 👤Thyra Danebods værdige efterfølger, der har taget kristendommen og dens løfte om evigt liv til sig (str. 19). I strofe 23 (“Det kimer nu brat til Jubel-Aar”) griber Grundtvig fat i en nært forestående begivenhed, som optager ham meget: tusindåret for kristendommens indførsel i Danmark i år 1826 (►Rønning 1911, s. 132-134.). I 1826 kan den kristendom, som i kraft af 👤Ansgars missionsarbejde vandt udbredelse i Danmark omkring 👤Thyra Danebods tid, fejres af den fromme dronning 👤Marie.