↩ Som andre dødedigte giver digtets kollektive 'vi' de efterladtes sorg en stemme. Samtidig opstiller det en forståelsesramme, hvori dødsfaldet og døden som sådan kan fortolkes (►Auken 1998, s. 15, 25). Digtet er opbygget omkring centrale kristne budskaber om opstandelseshåbet i strofe 4 og 5. Foruden den lineære udvikling trækkes der i emner og billedsprog også linjer i sindrige mønstre på kryds og tværs af strofernes rækkefølge igennem digtet.