Grundtvig, N. F. S. Sang ved Grosserer Jens Harboes Grav den 14de September 1824

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der kendes ikke noget manuskript til førstetrykket af Sang ved Grosserer Jens Harboes Grav, hvis digt har førstelinjen “Her mødes alle Veie”.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 399.

Folderen Sang ved Grosserer Jens Harboes Grav den 14de September 1824 er trykt til 👤Jens Harboes begravelse den angivne dato, hvor den skulle anvendes som sangblad. Det vides ikke, hvor trykningen er foregået. Udgivelsen er sandsynligvis et privattryk.

Oplagstallet kendes ikke.

Senere udgaver

“Her mødes alle Veie” blev anvendt ved endnu en begravelse, nemlig ved greve 👤F.A. Holsteins begravelse den 27. maj 1836. Digtets første del blev sunget som firestemmig koral af et kor af kirkesangere under orgelledsagelse umiddelbart efter, at kisten var blevet ført op i kirkens kor, mens sidste del blev sunget efter præstens tale. Begivenheden blev refereret i følgende aviser og blade med genoptryk af digtet:

Herudover blev digtet udgivet i forskellige former af varianttryk i følgende salmebøger og salmesamlinger fra Grundtvigs levetid:

Om varianttrykkene i øvrigt henvises til gennemgangene i Bibliografien, nr. 399 og 👤Anders Mallings Dansk Salme Historie, 1962-1978, bind 2, s. 156.

Oversættelse

I Norge blev “Her mødes alle Veie” optaget med fire strofer som nr. 630 i Kirkesalmebog, efter offentlig Foranstaltning, der var samlet og udarbejdet af 👤Magnus Landstad og udkom i Kristiania 1869.

Bibliografisk beskrivelse

Anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, k ex. 1 (beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, k ex. 2 (beskåret og uindbundet).

Det er ikke lykkedes at finde et tredje eksemplar.

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven.

Formler

Format: 8o.

Eksemplaret er beskåret og måler ca. 187 × 105 mm.

Kollationsformel: [1]2

Pagineringsformel: 2 blade, upagineret [= 4].

Folderens format er oktav. Den består af et kvart ark, foldet til 2 blade, og er uden arksignatur og paginering.

Indholdsoversigt

[1] titelblad. [2-4] tekst.

Papirkvalitet

Håndgjort velin med vandmærker.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians.

Tekstkritik

Anvendt litteratur