↩
Tænk paa mig, som 📌Dane-Land,
Snese Aar i Række,
Lukked for hver ►Avinds-Mand,
Vel med Sværd og Snekke,
Styred under Himmel-Blaa,
Saa ei Drot, ei ►Kæmpe,
Turde mig, saavidt jeg saae,
Trodse, forulæmpe!
Ak, hvor Bladet sig dog brat
Maatte for mig vende,
Forskiel, som paa Dag og Nat,
Fik jeg da at kiende,
Ja, da ►Grændel paa min Borg
Giæsted mig saa ►fage,
Al min Glæde blev til Sorg,
Sang til Jammer-Klage!