Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Bjowulfs Drape. Et Gothisk Helte-Digt fra forrige Aar-Tusinde af Angel-Saxisk paa Danske Riim

34

Kiæden, som nu glad med Tak
Bjowulf fik i Hænde,
Havde siden Higelak,
Havde Svertings Frænde,
Der hans Sværd sin Svane-Sang
Kvad paa Brynje-Særke,
Der han værged sidste Gang
Skatte under Mærke.
Da ærgjerrig over Strand
Stævned han paa Snekke,
Giæste vilde 📌Frisen-Land
Han med skarpe Egge;
Deilig funkled paa hans Bryst
Klare Ædel-Stene,
Nornen brat dog Livets Lyst
Vilde ham formene:
112Banesaaret under Skjold
Segned Bjowulfs Frænde,
Liget af den Herre bold
Franker fik i Hænde;
Marken ogsaa de beholdt
Efter Kæmpe-Slaget,
Plyndred Valen grumt og koldt,
Efter Vaaben-Braget;
Kongens Lig de skaaned ei,
Plyndred det med Glæde,
Da, med Brynjen, gik sin Vei
Og den gyldne Kiæde*Om dette Higelaks Tog, som her kun berøres i Forbigaaende, findes Resten i 17de og 20de Sang..