Syvende Sang.
✂ Godtgiørelsen af ►Hrodgar og ►Væltowe.
✂
Oldingen med hvide Haar,
Helte-Mod i Brystet,
Havde, under ►bange Kaar,
Helte-Stemmen trøstet!
►Deleren af ►røden Guld,
Og af grønne Skove,
Turde sig en Tjener huld
Nu i ►Bjowulf ►love;
Daners Hyrde, Daners Skjold,
►Throneren paa Slette,
Saae i ►Gothen, giæv og bold,
📌Danmarks gode ►Vætte!
✂
58Latter høit i Sal nu lød,
Strænge-Leeg sig rørde,
Venlige fra Læben flød
Talerne, man hørde!
Ind ►og ►treen, saa ►vennehuld,
Daners ►Konge-Frue,
Skinnende af ►røden Guld,
►Dronninglig at skue;
►Blidelig hun bød: god Dag!
Bægeret hun fyldte,
Først for ham; i ►Helte-Lag,
Hvem hun Æren skyldte.
✂
Raden rundt, i ►Konge-Hald,
Gik den ædle Kvinde,
►Adelsmænd, i Snese-Tal,
►Skiænked hun derinde.
Endelig kom sidst og bedst
Dronningen ►Væltowe
Til at stande Helten næst,
Som kom nys til ►Hove;
►Guldringprud den ►Rosen-Vaand
Stod som Aften-Røden,
Rakde ►Bjowulf, blid, i Haand
Bægeret med Mjøden,
59Hilsed ►Gothen bold og ►strag,
Og, med Ord ►fuldkrænge,
Takked Gud: hun saae den Dag,
Som hun ønsked længe,
Saae for Øine Helten god,
Som, til ►Folke-Baade,
Uden Tvivl dog, kunde Bod
►End paa Sorgen raade!
✂
Det ►Kæmpen var ►hin gramme,
Han Bæger tog i Haand,
Da blussed op i Flamme
Hans høie Helte-Aand!
✂
Det ►Bjowulf var, hin unge,
Og han var ►Eggthjows Søn,
Nu rørde han sin Tunge,
Han kvad med Klang og Døn:
✂
Ei sprang, med ►Kæmpe-Følge,
Jeg tankeløs om Bord,
Ei over steilen Bølge
For Intet hid jeg foer;
✂
60At ►fremme Eders Vilje,
Det var min Sjæls Attraa,
Hvis ikke, da paa ►Tilje
At synke bleeg og blaa!
✂
Jeg løser Daners Vaande,
Hvis ei, før næste Dag,
Vil Livet jeg udaande
I Fiendens Favne-Tag!
✂
Bedrift, ►til Agten Mage,
Med Kraft jeg virke skal,
Hvis ei, sig mine Dage
Fuldende brat i ►Hald!
✂
►Saa fra Læben Svar udfoer,
Godt ►og maatte hue
►Gothe-Kæmpens store Ord
Daners Konge-Frue!
✂
Dronningen sig, under Guld,
Vendte nu med Glæde,
Satte sig, saa ►vennehuld,
Hos sin Drot til Sæde.
✂
61Atter da fra Læben flød
►Kæmpe-Ord ►fuldmange,
Under ►Høie-Loft gjenlød
Strenge-Leeg og Sange;
Lystigt Folket var og froe,
Indtil ►Halvdaniden
Længdes efter Natte-Roe,
Fandt, det var paa Tiden,
Salen at forlade brat:
Solen var nedgangen,
Under Skye, den sorte Nat
Nærmede sig Vangen,
Kom, til Skjul for hver en Skielm,
Skridende med ►Skygge-Hjelm.
✂
Folket nu sig reiste brat,
►Gildes-Lag at ►bryde,
►Hrodgar ►Bjowulf bød god Nat,
Lod sig ►saa forlyde:
Aldrig, medens Sværd og Skjold
Selv jeg kunde bære,
Nogen, nok saa huld og ►bold,
Undte jeg den Ære,
Som nu dig, hvem jeg betroer,
Herved, til i Morgen,
62Paa dit Ansigt, paa dit Ord,
Dane-Konge-Borgen!
Vogt nu hvad du har i ►Vold!
Glem ei Ærens Love!
Tee dig som en Helt saa ►bold!
Vaag, mens Andre sove!
Slipper du, som Over-Mand,
Levende fra Dysten,
Da er i mit ganske Land
►Loven din som Lysten!