↩
Kong ►Hrodgar! sagde Helten,
►Hilsæl i dit Gemak!
I Salen og i ►Feldten
Jeg tjener ►Higelak,
Hans Frænde ►mon jeg være,
Og tjener i hans Gaard,
►Heel mangen Daad med Ære
Jeg ►drev i Ungdoms-Aar.
39I 📌Gotheland jeg hørde,
At ►Grændel ►dig bestreed,
Og Skippere mig førde
Om Sagen den Beskeed:
For ►Kæmper tom og øde,
Maa ►Konge-Halden staae,
Naar Soel i Aften-Røde
Nedgaaer af Himlens Blaa.
Da raadte mig de Bedste,
Mit Lands de vise Mænd,
At dig jeg skulde giæste,
Kong ►Hrodgar! som din Ven;
De regned nemlig efter,
Hvad selv engang de saae,
Da mine Bjørne-Kræfter
Jeg viiste Prøver paa,
Dengang af Fiende-Hænder
Jeg slap, og slog mig frem.
Da sammen begge Ender
Jeg bukkede paa Fem,
Paa ►Jetter fem ►at sige,
Og reed til Vands saa brat
En ►Nykke-Flok tillige,
►Alt i den mørke Nat:
Trods Storm og Bølge-Høie
40Jeg seirede med ►Bram,
Fik Ære for min Møie,
Mens Fienderne fik Skam!