Femte Sang.
✂ Modtagelsen i ►Hjorte-Borgen.
✂
Nu frem gik Mænd i ►Plade,
Og vild de ►fore ei,
Thi brolagt var, som Gade,
Den brede Konge-Vei.
De gik i Brynjer blanke,
Som Folk af første Rang,
Og ►trindt om ►Gother ranke
De klingre Vaaben sang.
✂
►Saa gik de frem paa ►Tofte,
I ►rædsom Kriger-Dragt,
►Indtreen i ►Høielofte,
Med Brag og Prunk og Pragt.
Der, langs med Salens Vægge,
De stilled op, paa Rand,
Saa prud en Skjolde-Række,
Som Nogen skue kan.
✂
31Ei ►skiøre var de Skjolde,
Som stolt sig bredte her,
Men ►Tøi som kunde holde
I ►bidhvas ►Herrefærd.
Ved Siden saae man Spyde,
Med ►Aske-Stager graa,
►Alt uden Feil og Lyde,
I Flæng og Hob at staae.
✂
De Mænd med Mod i Bringe,
De bænked selv sig brat,
Kun Brynjer hørdes klinge,
►Alt under ►Kæmpe-Hat,
Men, blot af Klang og Vaaben,
Man dømde flux i ►Hald,
At Karl sad under Kaaben,
Som ►skye var ei for Skrald.
✂
Med ærbar ►Kæmpe-Lade,
Nu traadte frem, ►paa Stand,
Til ►Gother ►under Plade,
Saa prud en Hædersmand!
I ►Kæmpe-Karle ►bolde!
(►Saa lod han sig forstaae)
►Alt med de brede Skjolde,
32Og med de Brynjer graa,
Ja, med de Hjelme ►svare,
Og Kaste-Spyd i Flok!
Hvorfra mon hid I fare?
Det gad jeg vide nok,
Thi Borgen, her I gjæsted,
Tilhører ►Hrodgar ►bold,
Og han i mig sig fæsted
Slots-Foged og Herold.
Ei saae, i mine Dage,
Af Fremmede, jeg let
Saamange ►Kæmper ►strage,
Og stolte, paa en Plet;
Med Æren, maa jeg dømme,
Med Helte-Mod i Bryst,
Og ei som Folk der rømme,
I søgde 📌Danmarks Kyst.
✂
God Rede for sig gjorde
Den ►Gothe-Helt nu brat,
Ja, ►saa tog han til Orde,
►Alt under ►Kæmpe-Hat:
Kong ►Higelak, med Glæde,
For Føden gjør vi Gavn,
Han gav, i Sal, os Sæde:
33Og ►Bjowulf er mit Navn,
Mit Ærinde frembære
Jeg vil for ►Halvdans Søn,
Om han mod os vil være
Saa god, den Herre skjøn,
At vi til ham indtræde
Maae i det høie Slot,
Og hilse der med Glæde
Paa 📌Danmarks giæve Drot!
✂
Velan! nu ►Vulfgar meldte,
En Vendelboe var han,
Navnkundig mellem Helte,
Af Kiækhed og Forstand,
Velan! dit Bud jeg bærer,
Og bringer Svar igien
Fra Drotten, Folket ærer,
Som Daners bedste Ven.
Jeg flittig skal forhøre
►Alt hos den ►Skjoldung-Drot,
Om dig at laane Øre
Han finde vil for godt,
Og Kongens Ord tilbage
Jeg bringer hid saa ►fage,
Saa varme jeg dem faaer.
✂
34Ei glemde sig at skynde
Den Helt, men iled did,
Hvor ►Hrodgar sad paa Hynde,
►Alt som en Due hvid;
Saa høvisk udi ►Lader,
Han ►axlede sit Skind,
For Daners Konge-Fader
Saa brat han ►stædtes ind.
✂
Der Jarler sad om Borde,
►Alt hos den Herre god;
►Der ►Vulfgar tog til Orde,
Som for sin Drot han stod:
Hil Eder, ►Konning kiære!
►Alt over salten Søe
►Hiddragen ►monne være
En Snekke ►under Øe;
Med ►Gother, fra det Fjerne,
Den kommer til vort Land,
Og ►Bjowulf hedder gierne
De ►Gothers Høveds-Mand.
Med Kongen de begiære
At tale et Par Ord,
Om de maae faae den Ære,
Og sandelig, jeg tro'r,
35Det kunde sig vel ►sømme,
At Du dem undte den,
Thi efter Alt at dømme,
Da er det ►Adels-Mænd;
Og han, dem hid ►mon sende,
Er ►vist en vældig Drot;
Paa slige Følge-Svende
Man kjender Herren godt!
✂
►Fuldbrat nu hørdes svare
Den ►Dannevirke-Drot:
►Formanden i den Skare
Ham kiender jeg ret godt,
Hans Byrd er ►vist nok ædel,
Thi han er ⓘ
►Eggthjows Søn,
En ►Daatter af Kong ►Hrædel,
Hun var hans Moder skiøn;
Og sikkert for det Bedste
Kom hid den Unger-Svend,
I mig han vil nok giæste
Sin Faders gamle Ven.
Desuden ►og jeg hørde,
Af Skippere, som Skat
Til ►Gothe-Kongen førde,
►Han Karl er for sin Hat,
36Ja, hvis de ikke lyve,
Da er den samme Svend
Saa stærk, som ti og tyve
Almindelige Mænd;
►Desaarsag det mig ahner:
En Gud ham sendte ►vist
Til Hjelp for os Vest-Daner,
Mod ►Grændels ►Argelist;
I saa Fald skal jeg skjønne
►Vist paa hans Kraft og Mod,
Og kongelig belønne
Den Unger-Svend saa god.
✂
►Gak du kun nu tilbage,
Det snareste du kan,
Og beed de ►Kæmper ►strage
►Indgange her ►paa Stand!
Min Hilsen med du bære!
Siig mine Ord igjen:
Velkomne skal I være
Her alle ►Dannemænd!
✂
Til ►Gotherne tilbage
Kom ►Vulfgar med en Fart,
Til Orde tog han ►fage,
37Og meldte med ►god Art:
►Hrodgar hin ►seiersælle,
Øst-Daners giæve Drot,
Mig eder bød fortælle:
►Jer Slægt han kiender godt,
Og, dragne hid med Ære,
►Alt over Bølgen sval,
Velkomne skal I være
Min Herre i hans Sal!
✂
Nu Ingen eder standser,
►Gaaer frit til ►Hrodgar ind,
Med ►Kæmpe-Sværd og Pandser,
►Alt under ►Hjelme-Tind!
Men Skjoldene saa brede,
Og saa de mange Spyd,
Lad dem kun staae hernede,
Mens I faae Ørenlyd!
✂
Nu ►skyndelig fra Sædet
Den Vældige foer op,
Og hos ham stod, paa Stedet,
Hans djærve ►Kæmpe-Trop;
En Part dog af de Bolde
Han, af sin Høvdings-Magt,
38Bød over Spyd og Skjolde
Med Flid at holde Vagt.
✂
►Saa blev da, hvem der ►maatte;
Og Resten tøved ei,
I Heltens Fjed de traadte,
Som viiste godt dem Vei;
►Alt under Salens Bue,
De trøstig satte Fod,
Og, deilig at beskue,
Der ►hjelmet ►Bjowulf stod;
Hans Vaaben-Dragt fremviiste,
Hvad hver Dag ei man saae:
Det Værk sin Mester priiste,
En Smed var han som Faa!
✂
Kong ►Hrodgar! sagde Helten,
►Hilsæl i dit Gemak!
I Salen og i ►Feldten
Jeg tjener ►Higelak,
Hans Frænde ►mon jeg være,
Og tjener i hans Gaard,
►Heel mangen Daad med Ære
Jeg ►drev i Ungdoms-Aar.
39I 📌Gotheland jeg hørde,
At ►Grændel ►dig bestreed,
Og Skippere mig førde
Om Sagen den Beskeed:
For ►Kæmper tom og øde,
Maa ►Konge-Halden staae,
Naar Soel i Aften-Røde
Nedgaaer af Himlens Blaa.
Da raadte mig de Bedste,
Mit Lands de vise Mænd,
At dig jeg skulde giæste,
Kong ►Hrodgar! som din Ven;
De regned nemlig efter,
Hvad selv engang de saae,
Da mine Bjørne-Kræfter
Jeg viiste Prøver paa,
Dengang af Fiende-Hænder
Jeg slap, og slog mig frem.
Da sammen begge Ender
Jeg bukkede paa Fem,
Paa ►Jetter fem ►at sige,
Og reed til Vands saa brat
En ►Nykke-Flok tillige,
►Alt i den mørke Nat:
Trods Storm og Bølge-Høie
40Jeg seirede med ►Bram,
Fik Ære for min Møie,
Mens Fienderne fik Skam!
✂
See, ►Dane-Drot hin ►klare!
Jeg derfor, som en Mand
Der ændser ingen Fare,
Vil ene holde Stand,
Ja Stand og Strid tillige
Imod den lede ►Trold,
Mod ►Grændel, vil jeg sige,
Som giør dig ►Overvold!
Den Gunst du ei mig nægte,
O ►Dannevirke-Drot!
At ene jeg maa fægte,
Til Frelse for dit Slot!
Alt for at naae den Hæder,
Jeg, med min ►Kæmpe-Flok,
Drog hid fra fjerne Steder,
►Er Trolden voxen nok!
For Staal han ikke blegner,
Det meget godt jeg veed,
Han Vaaben ikke regner,
Den ►Trold og ►Thurs saa leed,
Men ei mit Sværd skal briste
41Paa ►Jette-Krop omsonst;
Saasandt jeg ei vil miste
Min kiære Konges Gunst,
Jeg lover høit og sværger:
Ei Sværd jeg blotter her,
Med Skjold jeg mig ei værger
I denne ►Herre-Færd!
Kong ►Higelak jeg kræver
Til Vidne paa min Agt:
Her, med de bare Næver,
At trodse ►Grændels Magt;
►Om Reeb saa vil vi rykkes,
Ja brydes om din ►Hald,
Lad staae sig, hvem det lykkes!
Lad falde, hvem der skal!
✂
Faaer ►Grændel Lov at raade,
For mig og for min Trop,
Da sikkert, uden Naade,
Han reent os æder op;
Jeg veed, det er hans Vane,
At sluge Folk, den ►Trold,
Og vorder han min ►Bane,
Saa er jeg i hans Vold!
42Hvis Hovedet jeg taber,
Saa leed kun ei derom,
Thi, uden Sorg, begraver
Mig flux den ►Fylde-Vom:
I Bugen han mig ►jorder,
See, det er kort Proces,
Ei under mig den Morder
En Gravhøi med Cypres!
Ei koste dig Umage
Da skal min Jordefærd,
Men endes mine Dage,
Da, ►Hrodgar ►Danekiær!
Til ►Higelak du sende
Min Rustning ►favr og ►klar,
Ja til min ►Konge-Frænde
Min Brynje dyrebar!
Jeg arved, efter ►Hrædel,
Den prude ►Brynje-Særk,
Dens Mester ►og var ædel:
Den er ►Vaulunders Værk;
Den ►Barmen var til ►Baade,
I mangen ►Kæmpe-Dyst,
Men nu maa ►Nornen raade
For nøgne ►Kæmpe-Bryst!
✂
43►Saa talede, med Snilde,
Den Høvding kort og godt.
Ham svared ►Hrodgar milde,
Den ►Dannevirke-Drot:
Besynderlig sig vender,
I Verden, Bladet om:
Med ►hjelperige Hænder,
Du modig til os kom;
►Alt over samme Bølger
Drog Fader din ►for dig,
Men, jeg det ikke dølger,
Han søgde Hjelp hos mig.
Ham ►Vilfingernes Vælde
Fordrev fra Huus og Hjem,
Ved ►Hadolav at fælde,
Paa Halsen fik han dem;
Med deres stærke ►Høden,
Hans Folk de gjorde ræd,
Thi søgde han, i Nøden,
Hos os et Tilflugts-Sted.
Da ►Hjørgar alt var blegnet,
Den ►Danner-Konning skjøn,
I Graven var nedsegnet
Kong ►Halvdans bedste Søn;
Hans Broder, ei hans Mage,
44Blev jeg hans ►Eftermand,
Var Drot, i Ungdoms-Dage,
For ►Dane-Fee og Land!
Mig giæsted da i Borgen,
O, Helt! din Fader god,
Og her forvandt han Sorgen,
►Der jeg, i Mande-Bod,
Til ►Vilfinger udlagde
Mit gamle ►Dane-Guld,
Hvorfor han mig tilsagde,
At findes troe og huld!
✂
Men ak, med saaret Hjerte,
Jeg tale maa derom,
Hvad Sorg og bitter Smerte
►Mig siden overkom:
Hvad jeg har maattet lide,
Ved ►Grændels Overfald,
Mens han, om Natte-Tide,
Har raset i min ►Hald!
Ak! hvor er nu de Bolde,
Som prydede min ►Hald,
Som ►bare for mig Skjolde,
Mangfoldige i Tal!
45Ak! under ►Nornens Vrede,
Min Flok er smeltet hen,
De Fleste tog den Lede,
Kun Faa har jeg igien!
O! gid engang dog kunde
Den Niding faae sin Løn!
Ja, ►Grændel gaae til Grunde!
Det er mit Hjertes Bøn!
✂
►Vist ikke vederkvæger
Mig længer store Ord,
De lød, ved fyldte Bæger,
Saa ofte over Bord,
Jeg hørde ►Kæmper love,
Naar Mjøden gav dem Mod,
At sætte kiækt i Vove,
For Salen, Liv og Blod,
De vilde ►Grændel møde,
Med Egg og skarpen Odd;
Før næste Morgen-Røde,
Var Døden deres Lodd!
Naar Soel opgik, da svømmed
Min ►Konge-Hald i Blod;
Hen over ►Tiljen strømmed
Den røde ►Aare-Flod;
46Ak! Ondt de gjorde værre,
Af ►Kæmper troe jeg fik
Derved saamange færre,
Som her i Døden gik!
Dog, Ven, ►gak nu til Sæde!
Lad Sagn og Saga-Sang
Dig styrke til med Glæde
►At gaae din Kæmpe-Gang!
✂
►Saa talede den Milde,
Og flux man gjorde Plads,
For ►Gotherne saa ►gilde,
Som var dem vel tilpas.
De satte, alle sammen,
►Der brat sig ned paa Rad,
Og der var Fryd og Gammen,
Saavelsom Øl og Mad.
✂
Den Svend som stod for Skiænken,
Han passed godt sin Dont,
Saa immer gik paa Bænken
Det fulde Bæger rundt;
Her ►Gothe sad, som ►Dane,
Med Fryd i ►høien Hald,
Og, i god gammel Vane,
Sang høit den muntre Skjald!