↩ Saaledes kom Kvadet da til 📌Danmark, men, hvad enten det var 👤Suhms Død, eller Revolutionen med Alt hvad den gav Folk at tænke paa, og tale om, eller andre Ting som voldte det, man hørde, saavidt jeg veed, intet videre til det, før efter 1807, da det atter ►reddedes som en Brand af Ilden, og kom ventelig først ved denne Leilighed til ►Ædlingen Geheimeraad 👤Bülows Kundskab, som, altid hjemme, naar der bankes paa for Konst og ►Vidskab, tilbød sig at bekoste Udgivelsen. Digtet udkom da nu ogsaa 1815, vel ei saa vel bearbeidet, som Udgiveren i yngre Dage kunde leveret det, men dog vel bedre, end noget Angelsachsisk Digt indtil den Dag havde seet Lyset; thi 👤Cædmons herlige Digt, det Eneste af noget Omfang, som hidtil var trykt, løber som Prosa ud i Eet, og mangler al Oversættelse*►Paraphrasis Cædmoniana p. Frans. Junium Amstelodami 1655.. XXXIDette være ikke sagt den vakkre 👤Fransiscus Junius til mindste Forkleinelse, thi han har uberegnelige Fortjenester af den Angel-Sachsiske Literatur, og det var Synd at forlange, han skulde have forstaaet at udgive 👤Cædmon sømmelig; men aldrig skal jeg nægte, det er en stor Skam for 📌Englands Boglærde, at de, efter den Islandske Litteraturs Gjenfødelse, ikke endnu har lært at kjende ►Riim-Stavene hos deres Skjalde, og ei gjort et eneste Skridt enten til at forstaae, eller sømmelig udgive deres herlige Kvad*Vel er den Angel-Sachsiske Oversættelse af 👤Boethii Vers i hans Skrift om ►Philosophiens Trøst udgivet, tilligemed en prosaisk Oversættelse af hele Bogen (📌Oxoniæ 1698) men deels fattes ►og her baade ►Afdeling efter ►Rst., og alle Oplysninger, deels har disse Vers næsten kun Bogstav-Rimet tilfælleds med Digtene i 👤Cædmons Smag, hvad enten de saa ere af Kong 👤Alfred, eller, hvad jeg finder rimeligere, af en Grammatiker i det 10de Aarhundrede, der, blottet for Poesie, kun forstod at skrive correcte Vers..