↩
201Manden som i Drage-Slot
►Øved Tyve-Streger,
Løb ►paa Timen til sin Drot
Med det gyldne Bæger,
Bød ham gjerne ei omsonst,
Byttet for hans Naade.
►Saa et Værk af Oldtids-Kunst
Drotten fik at ►skaade,
Men ved Støien over Steen
Mærkede den Fule,
Fiende-Fod det var som ►treen
Dristig i hans ►Kule.
►Stærkhjort vaagnede nu op,
Uheld var paa Færde,
Farligt ►vist var Mandens Hop
Ved hans Hoved-Giærde,
Men, er Timen ei forbi,
Og man har Guds Naade,
Altid løber der en Sti
Ud af Nød og Vaade!
►Saa ►og her, forgiæves kun,
Ude som ►og inde,
Dragen, vreed af Hjertens Grund,
Søgde ham at finde
Som dens søde Søvn afbrød;
202Bugtede sig ofte,
Brændende ►alt som en Glød,
►Trindt om Grav paa ►Tofte,
Fandt ei i den hele Egn
Ham der skulde bøde,
Saae ei til ham mindste Tegn,
►Alt var tomt og øde!