Grundtvig, N. F. S. Bjowulfs Drape. Et Gothisk Helte-Digt fra forrige Aar-Tusinde af Angel-Saxisk paa Danske Riim

det samme som gehejmeråd, dvs. kongens fortrolige rådgiver.

medlem af den mellemste klasse i de nordiske (og fleste europæiske) ridderordener.

svensk orden, stiftet af 👤Frederik 1. i 1748.

kraftfulde.

pladsen.

dvs. saga, historisk eller mytisk fortælling.

her: metafor for England eller englænderne; egl. mandsnavnet ►Angul eller ►Angel, der ifølge 👤Saxo var stamfar til anglerne i England.

danske skjolde.

svensk rise eller kæmpe.

rundt omkring.

pladsen.

heltedigtet.

her: metafor for det gamle engelske sprog.

her: metafor for Englands eller englændernes; egl. mandsnavnet ►Angul eller ►Angel, der ifølge 👤Saxo var stamfar til anglerne i England.

historiens hav.

her: vil, kan.

her: metafor for det gamle engelske sprog.

fyldord (folkevisestil).

løfte om; egl. brev, der lover en et embede, et len eller lignende, når det bliver ledigt.

dokument, hvorved man får overdraget ejendomsret til arv; testamente.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

sagnomspundne sværdfæste, sværdhåndtag.

gravhøje.

her: kan.

vælge fremfor.

gravhøje.

runestave, runetegn.

natligt lysfænomen, som ifølge folketroen var skabt af et overnaturligt væsen, en ►vætte.

derfor.

fyldord (folkevisestil).

begravede.

gravhøje.

fuldstændigt.

hellere.

ridder af elefantordenen (kaldet sådan efter det blå ordensbånd).

gravhøje.

da.

ridder af dannebrogsordenen (kaldet sådan efter det hvide ordensbånd).

styrende sin egen kås (dvs. kurs).

nedsættende om en tid, der ser mere på ydre end indre værdier.

fordelte, tildelte.

kære minde; her også ordspil på blomsten kærminde (forglemmigej).

heltetogt.

sagaernes hjemsted.

hellere.

også.

da.

henviste.

her: metafor for det gamle engelske sprog.

lovprisende (helte)digt.

angelsak., her i arkaiseret prosaoversættelse. De første 5½ halvvers er næsten identiske med begyndelsen af ►Bjovulf-digtet:[24] ‘Lyt! Vi har hørt fortalt om spyddaners ære, om skjoldunge-folket, i fortidens dage, om hvordan brave ædlinge og deres bordfæller, ædle krigere, dengang udførte berømte bedrifter i Danmark. Og et dødeligt angreb ødelagde ikke dem alle i forgangne tider til folkets sorg. Frederik sidder nu på fædrene trone, konge over mænd; det er en god konge. På samme måde er det ham beskåret, til daners glæde, at han afværger misgerninger fra ►Grendels slægt. Altid de bedste rådgivere, mange sådanne vise mænd, stråler rundt om skattenes uddeler, her i ►Midgård. Sådan en er 👤Bülow, søn af de ædle, som længe har været opmærksom på de ord, som den vise mand talte, ►Egteovs søn: “Enhver af os skal nå vort livs ende på jorden. Han, som kan, skal søge at opnå berømmelse før døden. Det er den bedste skæbne for mænd efter døden.”[25] Lad os derfor handle således, brave følgesvende, at den kloge, 👤Bülow hin gode mand, han, som gav os skatte, vil glædes over os, han, som med ord og dåd understøttede og opmuntrede os, idet han modnede mænd til at blive runekyndige. Derfor skal – inden de sidste dage — den lyshårede ringgivers mange ærefulde bedrifter blandt mænd, tale til gamle og unge digtere og til de vise mænd om ►skyldingernes efterkommere og sige: at hverken i syd eller nord, mellem to have, over ormegrund [dvs. jorden, hele den vide verden], vil være en anden med skjolde og ringe af røden guld, som vil være kærere i denne levetid, for alle de prøvede efterkommere af det danske folk, af dem som på den ønskede rejse på heste [her: metafor for skibe], søgte i bøgernes hav.[26] Jeg takker den Almægtige, anglernes [eller englenes; ordspil] herre, fordi jeg vil ønske at bære fade frem for den berømte mand, kostbare skatte fra børen, sådanne som hvilede der i jordens skød i tusind vintre. Måtte han, som kan, den kyndige, ud af guldet lave hovedsmykke til den gråhærdede mand, så at — medens fra vest himlens kandelaber skinner klart — han, den lyshårede, vil stråle under gylden krone, indtil hans sjæl fra jorden går hinsides, idet han søger den retfærdiges retfærdighed’ (overs. GV).

indtil nu.

alt efter hvordan.

helt sikkert.

hvornår.

lat. forkortelse for tome 3, dvs. bind 3. Der er dog tale om bind 2 ►1705.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Vitellius, hylde A, bog 15.

lat., ‘en særdeles fornem afhandling skrevet i poetisk stil’ (overs. GV).

næssekonger, dvs. konger, som kun havde lidt land (et næs) at råde over; konger uden egl. rige og magt.

hvis.

overdreven tilbøjelig til at tvivle.

overdreven tilbøjelighed til at tvivle; skepsis.

historien.

fag, studieobjekt.

med sikkerhed.

utvivlsomt.

alle slags.

angelsak., ‘livslang ære, de slog i kamp’ (overs. GV).

lat., ‘strålende med den lange slægtsrække slog de til’ (overs. GV).

angelsak., ‘gled over grunden’ (overs. GV).

lat., ‘idet han opmuntrede dybet’ (overs. GV).

angelsak., ‘der flygtet var, for Normanners herre’ (overs. GV).

lat., ‘der gik nordmændenes opblæsthed til grunde’ (overs. GV).

angelsak., ‘ligeså kom også dér den vise 👤Konstantin ved flugt til sit kendte land i nord’ (overs. GV).

lat., ‘og samtidig den norske hærfører Frode og hertug 👤Constantin med sine bekendte’ (overs. GV). ‘Frode’ er dog ikke er en person, men en fejlagtigt omtydning af “se froda” (da. den vise, kloge) til et personnavn, se kommentar til Swilce þær eac se froda.

forkortelse for 👤Henry of Huntingdons ►Historia Anglorum i 👤Henry Saviles udgave, ►Rerum Anglicarum scriptores post Bedam praecipui, ex vetustissimis codicibus manuscriptis nunc primum in lucem editi, 1596.

ankomsten (formentlig af romerne til England).

dvs. vikingetogter.

dvs. fejreste (smukkeste); nu forældet superlativ af fager.

Grundtvigs fordanskning af angelsak. 👤Ealdhelm.

ligemand.

helt sikkert.

gammel.

ankomsten.

kundskaber; videnskab.

begge.

angreb; fjendtlig indtrængen.

utvivlsomt.

lat., ‘han kunne ikke lave et ubetydeligt og overflødigt digt; kun det der har med troen at gøre, anstod hans fromme sprog’ (overs. GV).

lat., ubetydelig.

lat., overflødig.

ødelagte ved for megen kunst eller kunstfærdighed; forkvaklede.

dvs. stedfar.

morskab for folket.

digtekunst, digtning.

forkortelse for volumen, dvs. bind.

historie.

bind.

note e.

helt sikkert.

personen af ædel herkomst.

gavmilde.

rigsantikvar, øverste kongelige embedsmand inden for bevarelsen af fortidens skriftlige mindesmærker.

skrive af.

kopisten.

blev reddet i sidste øjeblik; talemåde, jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 482, og ►Am 4,11.

personen af ædel herkomst.

de bogstavrimende begyndelsesbogstaver i versene.

også.

opdeling.

forkortelse for rimstave, dvs. bogstavrimende begyndelsesbogstaver i versene.

fejl, mangler.

særligt klagede over.

begravelse, bisættelse.

for stort hastværk.

indvendinger.

således.

helt sikkert.

ufravigelige.

samtidens brokkeri, voldsomme udtalelser.

allerede.

ganske vist.

oversætte ord for ord; egl. optælle og overrække.

oversætte efter betydning; egl. tildele efter vægt.

rimelige.

indtil nu.

kritisable beskaffenhed.

her: det originale ►Bjovulf-håndskrift, der befinder sig i England; egl. den (håndskrevne) bog på pergament.

lille stump, brudstykke.

(små)kongeslægter.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

alene.

elskværdig, elskelig.

det vilde hav.

modtog.

således.

lat., ‘►Skef ankom med et enkelt skib til den ø i oceanet, der hedder Scani, omgivet af våben, og han var en meget ung dreng og ikke kendt af beboerne i det land. Men han blev optaget hos dem, og de passede omhyggeligt på ham som en af huset og valgte ham senere til konge’ (overs. GV).

lat., en af huset.

lat., passede på.

lat., ånd.

forkortelse for lat. ‘ibidem’ (da. sammesteds eller samme side). Det er ikke indlysende, hvad Grundtvig mener med ordet i denne sammenhæng.

angelsak. sceáf (og sceb, scef) betyder kornneg.

►Flores Historiarum blev indtil midten af 1800-tallet tilskrevet 👤Mattheus af Westminster, men var egentlig forfattet af munken 👤Matthaeus Parisiensis. I værket omtales Skef som Seaf. Det har ikke været muligt at identificere den udgave, Grundtvig henviser til.

forkortelse for tome, dvs. bind.

lat., ‘Skåne, som er i Danmark’ (overs. GV).

uden tvivl.

mindste.

slægtsnavn.

her: dreng, der kom sejlende på et skib, dvs. kong ►Skjold.

forkortelse for tome, dvs. bind.

Som Grundtvig skriver, kan Seskef betragtes som en sammenskrivning af angelsak. ‘sē’ (da. ‘denne’) og navnet ‘Skef’.

elskværdige, elskelige.

danske konge.

dvs. hal, kongsgård.

bemærkelsesværdigt.

(krigs)togt.

Grundtvig spiller her muligvis på, at det angelsaksiske ‘Eotan’ kan oversættes både til de mytologiske ►jætter og til folkeslaget ►eoterne, af Gr. ofte kaldet ►joterne.

forkortelse for udgaven, her: ►Thorkelin 1815. Henvisningen er dog ikke korrekt.

forklaring, udredning.

togtet.

undslap.

dvs. datter.

grædende kvinde, grædekone.

forkortelse for tome, dvs. bind.

lat., ‘jeg har fundet et enkelt blad med et brudstykke af et digt i et håndskrift med halvsaksiske prædikener, der nu befinder sig i biblioteket i Lambeth Palace’ (overs. GV).

lat., ‘et brudstykke af et digt, der beskriver et slag, der stod ved en by ved navn Finnsborg’ (overs. GV).

Herefter følger en arkaiserende linje-for-linje-oversættelse af Finnsborgfragmentet, foretaget af GV. Hvor den angelsaksiske tekst hos Grundtvig er fejlbehæftet, har oversættelsen støttet sig til ►Fulk m.fl. 2008.

egl. angelsak. [hor]nas, da. horn, her om udsmykningen på en gavl.

angelsak., ‘talte da’.

angelsak., ‘kampunge konge’.

angelsak., kampung; ung (i krig).

angelsak., ‘ej heller dages det i østen’.

angelsak., ‘ej heller her flyver dragen’.

angelsak., ‘ej her i denne hal’.

angelsak., ‘gavle ej brænder’ (egl. de horn, der udsmykker gavlene).

angelsak., ‘men hid frembærer’ (pluralis).

angelsak., ‘hid fremfarer’ (pluralis).

angelsak., ‘fugle synger’.

angelsak., ‘skriger den gråklædte’ (dvs. ulven).

angelsak., ‘kampspyd (eller kamptræ) larmer’.

krigsudstyret, våbnene.

angelsak., ‘skjold svarer skaft’ (dvs. pile- eller spydskaft).

angelsak., ‘nu skinner denne måne’.

angelsak., ‘strejfende under skyer’ (eller himlen).

angelsak., strejfende.

lat., omstrejfende.

gæt, skøn.

angelsak., ‘nu fremkom ve-dåd’.

angelsak., ‘de som folkets nid’.

det at have ført folk bag lyset.

angelsak., ‘ville fremme’.

angelsak., ‘men vågn nu op’.

vågn (imperativ pluralis).

angelsak., ‘mine krigere’.

heltene, krigerne.

angelsak., ‘grib jeres lande’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “linda” (da. skjolde af lindetræ) for “landa”; dvs. halvverset bør oversættes: ‘grib jeres træskjolde’ (overs. GV efter ►Fulk m.fl. 2008, s. 283, vers 11 i ►The Fight at Finnsburg).

værg, forsvar (imperativ pluralis).

angelsak., ‘han gav på mod, styrke’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “hicgeaþ” (da. ‘vær opsat på’) for Hie geaþ (►Fulk m.fl. 2008, s. 283, vers 11 i ►The Fight at Finnsburg).

angelsak. Grundtvigs læsning er næsten korrekt, idet 👤Klaebers tekstkritiske udgave her har “hicgeaþ” (da. ‘vær opsat på’) for Hiegeaþ (►Fulk m.fl. 2008, s. 283, vers 11 i ►The Fight at Finnsburg).

stræb; kæmp, gør modstand (imperativ pluralis).

angelsak., ‘kæmp i spidsen’ (dvs. i fronten af hæropstillingen).

angelsak., ‘vær ved [godt] mod’.

vær (imperativ pluralis).

angelsak., ‘da rejste sig mangen en guldprydet thegn’ (dvs. fribåren mand).

angelsak., ‘gjordede sig med sit sværd’. Udtrykket betyder, at man spænder sværdbæltet om livet og kendes også fra folkeviser.

spændte sværdremmen om livet.

angelsak., ‘da gik til døre’.

angelsak., ‘ædle kæmper eller krigere’.

overordentlig herlige (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

helte, krigere.

angelsak., ‘►Sigeferd og ►Eaha’.

angelsak., ‘deres sværd drog’.

angelsak., ‘og mod andre døre’.

angelsak., ‘►Oslaf og ►Gutlaf’.

angelsak., ‘og ►Hengist selv’.

angelsak., ‘kom bagefter ham’.

angelsak., ‘da endnu ►Garulf’.

også.

angelsak., ‘styrede mod ►Guther’.

angelsak., ‘at han et så ædelt liv’.

angelsak., ‘på første krigstogt’.

helte, krigere.

angelsak., ‘ved disse hallens døre’.

angelsak., ‘våben ikke at bære’.

angelsak., ‘nu hedt nidhård’, (dvs. overordentlig vred og hadefuld).

angelsak. ‘enhver mand ville’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “ānyman wolde” (da. ‘bortfjerne ville’) (►Fulk m.fl. 2008, s. 283, vers 21 i ►The Fight at Finnsburg).

forkortelse for rimstave, dvs. bogstavrimende begyndelsesbogstaver i versene.

angelsak., ‘men han spurgte over alt’.

angelsak., ‘udækket’ (dvs. åbent, højlydt).

angelsak., ‘den tapre helt’.

helt, kriger.

angelsak., ‘hvem de døre holdt’.

angelsak., ‘►Sigeferd er mit navn, sagde han’.

angelsak., ‘jeg er af ►Siger-folket’.

helt, kriger.

angelsak., ‘en eventyrer, vidt bekendt’ (efter ►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 25 i ►The Fight at Finnsburg).

Grundtvig påpeger en læse- eller sættefejl hos ►Hickes. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “wreċċea” (da. eventyrer, landsforvist; se ►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 25 i ►The Fight at Finnsburg) for 👤Hickes' “Wrecten”, som ikke kendes på angelsaksisk.

angelsak., eventyrer; landsforvist.

Grundtvig sigter til 👤Thorkelins udgave (►Thorkelin 1815), der på det pågældende sted (s. 69, linje 21) har “wreccena” (da. strejfernes). I Grundtvigs håndeksemplar har han skrevet “Recken”, som han formentlig forbinder med ordet ‘rakke’, at strejfe om (►fasc. 306 i Grundtvig Arkivet på det Kongelig Bibliotek i København).

angelsak., ‘mange prøvelser jeg udstod’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “wēana” (da. prøvelser) for ►m165' “weuna”, der ikke kendes på angelsaksisk (►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 25 i ►The Fight at Finnsburg).

døjede.

angelsak., ‘hårde kampe’.

overordentlig hårde (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

angelsak., ‘for dig er her stadig gjort klart’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “hēr witod” (da. ‘her udnævnte’) for ►Hickes' “herwitod”, som Grundtvig citerer, men som ikke kendes på angelsaksisk (►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 26 i ►The Fight at Finnsburg).

👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “hēr witod” (da. ‘her udnævnte’) for ►Hickes' “herwitod”, som Grundtvig citerer, men som ikke kendes på angelsaksisk (►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 26 i ►The Fight at Finnsburg).

er (gl. 2. person singularis præsens).

angelsak.,‘hvad du selv af mig’.

angelsak., ‘ville søge’ (eller opnå).

angelsak., ‘der var i hallen’.

angelsak., ‘val-slagtning (dvs. krigsnedslagtning) bragende’ .

angelsak., ‘skjolde; hule brædder’ (dvs. skjolde buede som skibe).

angelsak., ‘taget med hænder’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “cēnum on handa” (da. ‘i hånde på de brave’) (►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 29 i ►The Fight at Finnsburg).

forkortelse for rimstavene, dvs. de bogstavrimende begyndelsesbogstaver i versene.

angelsak., kurvede, udhulede, buede som et skib.

angelsak., ‘knoglehjelm brast’.

angelsak., ‘borgplanker bragede’.

borggulvet.

angelsak., ‘indtil i den kamp’.

angelsak., ‘►Garulf faldt’.

angelsak., ‘af alle først’.

angelsak., ‘af de jordboende’ (dvs. af mennesker).

angelsak., ‘►Gutlafs søn’.

angelsak., ‘rundt om ham mange af de gode’.

rundt om.

angelsak., ‘flugtlade lig’. Grundtvigs læsning ‘hræw’ (da. krop, lig) for hrær (der ikke kendes på angelsaksisk) er korrekt. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har her “hwearflatra hrǣw”, som har samme betydning) for “Hwearflacra hrær” (►Fulk m.fl. 2008, s. 284, vers 34 i ►The Fight at Finnsburg)

angelsak., ‘ravn strejfede om’.

strejfede om.

angelsak., ‘sort og gustenbrun’.

angelsak., ‘sværdlys stod’.

angelsak., ‘ligeså hele Finnsborgen’.

angelsak., ‘brændende var’.

angelsak., ‘aldrig hørte jeg værdigere’ (overs. GV).

angelsak., ‘om mænds kamp’.

strid mellem helte, krigere.

angelsak., ‘med tres sejrfulde krigere’.

angelsak., ‘bedre bar’ (dvs. bar sig ad).

angelsak., ‘heller aldrig mere lysende (dvs. fremragende) mjød’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “swānas” (da. unge mænd; akkusativ pluralis) for “swa noc” (►Fulk m.fl. 2008, s. 285, vers 39 i ►The Fight at Finnsburg).

gave fra en herre eller konge.

angelsak., ‘[blev] bedre belønnet’.

fejlskrevet, overleveret i forvansket form.

angelsak., ‘end da ►Hnæf belønnede’.

angelsak., ‘sine unge mænd’.

angelsak., ‘de kæmpede i fem dage’.

angelsak., ‘sådan hørt[, at] ingen faldt’.

angelsak., ‘af kammerater’ (genitiv pluralis).

angelsak., ‘fordi de da holdt dørene’.

angelsak., ‘da forlod ham en såret helt’.

angelsak., ‘gik af vejen’ (dvs. døde).

angelsak., ‘sagde, at hans brynje’.

angelsak., ‘var brækket’ (dvs. i stykker).

angelsak., ‘[for] rustninger stærk’ (med manglende kongruens). 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “heresceorp unhrōr” (da. ‘rustning ustærk’) (►Fulk m.fl. 2008, s. 285, vers 45 i ►The Fight at Finnsburg).

angelsak., ‘og ligeledes var hans hjelm gennemhullet’.

angelsak., ‘da han straks blev spurgt’.

angelsak., ‘af folkets hyrde’ (dvs. herskeren).

den, der leder et folk; herskeren, høvdingen.

angelsak., ‘hvordan da krigsdrenges’. 👤Klaebers tekstkritiske udgave har dog her “hyra” (da. ‘hører’) for “byra” (da. ‘sønners, drenges’) (►Fulk m.fl. 2008, s. 285, vers 47 i ►The Fight at Finnsburg).

heltes, krigeres.

angelsak., ‘sår blev lægt’.

angelsak., ‘eller hvem af de unge mænd’.

flok af helte, krigere.

togt.

rest.

angelsak., af unge mænd (genitiv pluralis).

angelsak., ung mand.

danerkongen.

helt, kriger.

gæt, skøn.

Det danske ord for det gottonske folkeslag, som Grundtvig her sigter til, er hadubard (►Haarder 2001, s. 155). Det kommer af det angelsaksiske ‘Heađo-Beardan’, som kan opløses i ordene ‘heađo’ (da. krig) og ‘beard’ (da. skæg). ►Frode og ►Ingeld hører til dette folk.

navn på folkeslag, folkestamme.

dvs. longobarder.

oldisl. jernskæg.

mandssiden. Grundtvig forsøger sig muligvis med et ordspil, der går ud på, at longobarderne skulle være efterkommere af en i øvrigt ukendt ►Longbardus.

historie; historieværker generelt.

endnu.

kongeslægter.

her: spor i skriftlige kilder.

da.

helte, krigere.

gøternes rige, dvs. Götaland i det sydlige Sverige.

dvs. dattersøn, barnebarn.

gøternes rige, dvs. Götaland i det sydlige Sverige.

i familieforbindelse med gennem ægteskab.

dvs. dattersøn, barnebarn.

forkortelse for lat. ‘editor’ (da. udgave).

sondring.

virkeligt poetiske.

affattet.

yderligere.

ypperligt, mægtigt.

fornemt digt om ►Thor.

angreb.

livet som helt, kriger.

helte- eller krigerfolks.

dvs. sammenblandes (dialektal form).

indvending.

småstykker, brudstykker.

dvs. dadel, kritik.

her: gotisk (stilhistorisk begreb).

digtene i ►Den ældre Edda.

utvivlsomt.

tynd, jævn melgrød.

kyndige, eksperter.

overtroisk snak, sludder.

dvs. varer.

det efterladte, tiloversblevne.

her: fortrinsvis.

for stort hastværk.

her: angelsaksisk.

her: germansk.

Inden for geometrien betyder det at kvadrere en trekant at konstruere et kvadrat med samme areal. Islandsk overlevering dækker med andre ord samme udstrækning i historien, som de tre andre nordiske landes overlevering gør.

forstand, fornuft.

fortrinsvis.

helt sikkert.

angelsak. geatas kan både betyde gøter og jyder. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

angelsak., egl. ‘Weder-mearc’, dvs. vedergøternes land, Götaland.

angelsak., vejr.

ældre dansk form af ‘vejr’.

øer, i hvis navn ‘vejr’ indgår.

således.

angelsak., ø, øland, vådområde.

betydning.

ty., (lille) ø. Ordet er desuden en ældre dansk sideform til øland, der også betyder ø.

angelsak., ø, øland; vådområde.

søgøternes, dvs. de gøter, der levede tæt på kysten og drog på togt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

betydningen.

bemærkelsesværdigt.

enten den svenske ø Gotland eller den sydlige del af Sverige, Götaland.

sikkert.

de, som ikke udvandrede.

(krigs)togt.

her: indeholder, fører med sig.

hvornår.

togt.

gjorde sig klar.

forkortelse for lat. liber (da. bog).

forkortelse for tome, dvs. bind.

store begyndelsesbogstaver (uden ornamenter).

forkortelse for lat. præfatio (da. forord), [side] V.

betvivles.

togt.

omtaler.

forvanskningen.

latiniseret omskrivning af ►Hygelak.

bemærkelsesværdigt.

Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

egl. attuariernes, chattuariernes, chasuariernes eller hattuariernes. De udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

forkortelse for tome, dvs. bind.

kaldes også chattuariere, chasuariere eller hattuariere. De udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

turko-mongolsk rytterfolk, der i 500-tallet trængte ind i Sydøsteuropa fra Sortehavssteppen. De beherskede hele Donau-området og hærgede de omliggende lande gennem flere hundrede år (500-tallet - 800-tallet).

sikkert.

frankisk folk fra Hunaland.

aftvinger.

sikkert.

dvs. varer.

togtet.

👤Thorkelins tekst har “Freswæl” (►1815, s. 82, lin. 7), mens 👤Klaeber her har “Frēswæle” (eller Frēs-wæl) som navnet på slagmarken i Frisland (►Fulk m.fl. 2008, s. 37, vers 1070). 👤Haarders oversættelse har: “Frisermarken” (►2001, vers 1070).

togtet.

også.

strofe 2.

som stammer fra Uppsala. ►Frej havde ifølge ►Ynglingesaga sit højsæde i Uppsala i Sverige og var grundlægger af templet der.

kongeslægt.

strofe 10 og 15.

udgangspunkt.

bemærkelsesværdigt.

navnene på de to (små)kongeslægter.

gjort hævd på.

anskuelse af folkeslag.

specielt.

digtekunst, digtning.

allerede.

originalsprog, her: angelsaksisk.

her: bindemiddel.

indpode.

agtværdig, pålidelig mand; hædersmand, her med konnotationer i retning af dansk mand.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

overleveringer.

sprog, der udtrykker hjertets (inderste, dybeste) følelser; oprigtigt, ærligt, ligefremt sprog.

som kan erfares med sanserne.

åndelig.

skriftsprog; sprog, der ikke længere tales.

fortegnelse over de til et gods hørende ejendomme med opgivelse af disses indtægter, afgifter og øvrige forhold; her i overført betydning.

endnu.

agtværdige, pålidelige mænds; hædersmænds, her med konnotationer i retning af danske mænds.

de, som ikke udvandrede.

stadig.

ses efter.

bemærkelsesværdige.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Otho, hylde A, bog 12.

oldermanden, formanden.

lat. forkortelse for tome 3, dvs. bind 3. Der er dog tale om bind 2 ►1705.

også.

kampen med danskerne.

forkortelse for volumen, dvs. bind.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Vitellius, hylde A, bog 10.

skotsk.

angelsak., skotsk.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Vitellius, bog 10.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Otho, bog 12.

smykke af guld.

digtekunstens.

helt sikkert.

versopdeling.

her: sammenligninger.

muligt at anskaffe, få fat i.

afgjort, bestemt.

lat. forkortelse for tome 3, dvs. bind 3. Der er dog tale om bind 2 ►1705.

skel.

forkortelse for lat. ‘ibidem’ (da. sammesteds).

som hører til eller stammer fra digteren 👤Cædmon.

forkortelse for blad (i en upagineret bog).

utvivlsomt.

uopsætteligt.

bindet, indbindingen.

bog, håndskrevet på pergament.

bindet, indbindingen.

reol i det Cottonske Bibliotek, opkaldt efter kejser 👤Vespasian, hylde D.

det (old)engelske kvad.

begravelse, bisættelse.

dvs. saga, historisk eller mytisk fortælling.

tronstole til fornemme, mægtige konger.

Danmark i den sagnhistoriske periode.

bar (præteritum pluralis).

således.

lovpriste.

møje, anstrengelse.

personen af ædel herkomst.

det at arve højsædet, dvs. riget.

agtværdige, pålidelige mænds; hædersmænds, her med konnotationer i retning af danske mænds.

savnet efter en konge.

scepteret.

bølgen; vandet i sunde, bælter og hav.

udmattes.

ædle handlinger.

møje, anstrengelse.

her: sørgende.

således.

befalede (gl. præteritum).

kongesæde, tronstol.

kongeskib.

lette anker, sejle.

brave, ypperlige.

omgivet af.

øverste og fineste sal i storgårde eller borge.

vil tage om skuldrene (akslerne; et fast folkeviseudtryk).

endvidere.

da.

alene.

da.

givet, tildelt som gave.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

sindet opfyldt af sorg.

kongesædet, tronstolen; også i overført betydning: kongemagten.

skøn, smuk; tapper.

agtet af danerne.

fyldord (folkevisestil).

krig; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

i sandhed (folkeviseudtryk).

agtværdig, pålidelig mand; hædersmænd, her med konnotationer i retning af dansk mand.

fyldord (folkevisestil).

her: tapper, dygtig.

kvinde (folkeviseudtryk); egl. slank liljegren.

krigstogt, leding.

søn af en helt, kriger.

da.

antal af venner.

hal, hvor helte og krigere mødes til gilde; stor hal.

dvs. fór, rejste.

forpligtelser, afgifter.

for fornøjelsens skyld.

som er bragt i den stand, det skal være i; fiks og færdig.

på fast grund.

over hele (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

helte, krigere.

kærlig, hengiven som en ven.

fordelte, tildelte.

overordentlig gode (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

syntes.

gildesal for krigerne.

dvs. midnat.

dødbringende ild.

fyldord (folkeviseudtryk).

skjul, hemmelighed.

de gamle dages.

helt, kriger.

således.

som sund og bælt.

smuk som et (mønstret) tæppe.

bud om at blive til (skaberord).

sådan, således.

gode, muntre kår.

helte- eller krigerflok.

onde, usle gerning.

dvs. ful.

sumpet område, mosestrækning.

gavn, fordel.

tyrker (som skældsord); her om 👤Kain.

ødemark, ørken.

nedsættende om ►turser og ►trolde.

også.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

ødemark.

enge, marker.

erfare.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

skare af ædle, ypperlige mænd.

helte, krigere.

slummer, søvn.

ryg.

øst (poetisk).

ædle blod.

således.

dvs. midnat.

her: største, værste.

endog.

onde, usle livsbane.

fare.

helt, kriger.

modig, tapper af sind.

brændende hede, brændemærke.

lindring.

sådan, således.

meget (fuld har her forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

grunden.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

således.

rundt.

helt, kriger.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

armringe, kostbarheder.

rådgivere.

helte, krigere.

talemåde om at være ligeglad, ringeagte, jf. ►Mau 1879, bind 2, s. 182. En hægte er synonym med noget næsten værdiløst.

agtværdige, pålidelige mænds; danske mænds.

da.

færden.

skjult.

meget ofte.

tilbød.

forstandigt, klogt.

gavn.

svimmel, forvirret.

modfalden, ulykkelig (folkeviseudtryk).

vanskelige, hårde vilkår.

også.

havet; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

red (gl. imperativ pluralis), dvs. klargør.

rygte.

usædvanligt skarpt syn.

havde, ejede (præteritum pluralis af å, som er en gl. sideform til eje).

rådgav (præteritum af råde).

af højeste klasse, af bedste slags; egl. af trumf (kortspil).

lastede.

ombord.

helte, krigere.

overordentlig blanke (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

skyndsomt, hurtigt.

helte- eller krigertrop.

blæste (op).

også.

panserskjorte, brynje.

lovprise.

inden for.

øverste etage i storgårde eller borge.

marker.

helte, krigere.

også.

stav, som en feltherre bærer som tegn på sin værdighed; kommandostav.

hvorfra.

løfte om sikkerhed.

lige på, voldsomt på.

helte, krigere.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

søger sin lige; er uforlignelig.

svar (imperativ pluralis).

hvorfra.

helte- eller krigerskare.

således.

helte, krigere.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

rundt.

venlige hensigter.

vigtigt, uopsætteligt.

i sandhed (folkeviseudtryk).

onde, usle gerning.

således.

sådan.

her: sorg.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

således, sådan.

kom (imperativ pluralis).

venlige hensigter.

gå (imperativ pluralis).

helte, krigere.

den heltemodige kamp.

udøve.

som har en stor og tyk bug, dvs. bov.

ind under land; ved kysten.

dvs. smulte, rolige vand.

store skridt; heltemodige skridt.

også.

belærte, forklarede.

fortrinlige, herlige; tapre.

opnå.

magt.

rustning.

dvs. fór (præteritum pluralis).

rundt.

således.

marken.

frygtindgydende.

trådte ind.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

skrøbelige.

krigsmateriel.

hårdtslående, egl. med et skarpt bid.

krigstogt, leding.

stager af asketræ (som er specielt velegnet til spydstager og langbuer).

fyldord (folkevisestil).

fyldord (folkevisestil).

krigerhjelm.

fyldord (folkevisestil).

dvs. hal, kongsgård.

talemåde, jf. ►Mau 1879, bind 2, s. 199, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.406. Skrald er her en høj lyd.

manerer, som sømmer sig en (høvisk) helt eller kriger.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

i rustning.

helte, krigere.

fortrinlige; brave.

således.

fyldord (folkevisestil).

store, stærke.

fortrinlig, brav.

helte, krigere.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

således.

fyldord (folkevisestil).

krigerhjelm.

hurtigt.

manerer, adfærd.

ligesom.

svøbte sin skindkappe om skuldrene (akslerne; et fast folkeviseudtryk).

dvs. stedtes, ledtes.

fyldord (folkevisestil).

så, da.

konge.

fyldord (folkevisestil).

draget herhen.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

langs stranden (folkeviseudtryk).

passe.

ædle, ypperlige mænd.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

helt sikkert.

brat (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

danske konge.

lederen, anføreren.

utvivlsomt.

dvs. datter.

også.

Han er sin opgave voksen; ordsprog jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 504, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.400.

derfor.

helt sikkert.

onde list. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med Djævlen og hans gerninger.

sikkert.

gå (imperativ singularis).

helte, krigere.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

gå ind.

straks, med det samme.

agtværdige, pålidelige mænd; hædersmænd.

hastigt.

veltalenhed.

sejrsikre, sejrstolte.

jeres.

fyldord (folkevisestil).

gå (imperativ pluralis).

krigersværd eller sværd, som stammer fra kæmper eller ►jætter.

fyldord (folkevisestil).

hjelmtop.

skyndsomt, hurtigt.

helte- eller krigertrop.

således.

skulle.

fyldord (folkevisestil).

hjelmklædt.

dvs. hil være dig! (arkaiserende). Ordet er en sammensætning af det gammeldanske ‘hel’ og ‘sæl’, dvs. hel og lykkelig, salig. Det fungerer som en hilsen.

dvs. felten, slagmarken.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

rigtigt mange.

bedrev, udførte.

kæmpede imod dig; overfaldt dig.

helte, krigere.

dvs. kongens hal.

nemlig.

fyldord (folkevisestil).

pragt; pral.

danskerkonge.

her: strålende.

voldshandlinger, overgreb.

danske konge.

helte- eller krigerflok.

kan overvinde ►trolden.

krigstogt, leding.

således vil vi prøve styrke; at rykkes om reb betyder at trække tov.

dvs. hal, kongsgård.

banemand, dvs. drabsmand.

slughals, fråser.

begraver.

elsket af danerne.

strålende.

fager, flot.

kongeven, kongeslægtning.

panserskjorte.

også.

brystet, brystkassen.

gavn.

kamp mellem helte, krigere.

helte- eller krigerbryst.

således.

danske konge.

hjælpsomme.

fyldord (folkevisestil).

før (arkaiserende).

truen.

danske konge.

efterfølger.

dvs. danefæ; danske værdigenstande fra fortiden.

da.

danske værdigenstande af guld.

kom derefter over mig, overvældede mig sidenhen.

dvs. hal, kongsgård.

bar (præteritum pluralis).

sandelig.

helte, krigere.

dvs. kongehal, kongesal.

gulvet (folkeviseudtryk).

blod.

helte, krigere.

gå (gl. imperativ singularis).

at påtage dig din heltebedrift.

således.

brave, ypperlige.

da.

dansker.

fornem, højloftet hal.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

misundelig.

ædle persons.

krigstogt, leding.

her: overgå.

dvs. kappedes (dialektal form).

jeres.

vælge.

(vanærende) plet.

rejse, på hvilken man vender om (og rejser tilbage), før målet er nået; også om et togt, der ikke bliver fuldført eller er resultatløst.

dvs. ståhejen; den voldsomme anstrengelse.

da.

viste hjem igen.

fyldord (folkevisestil).

ud af det.

da.

hurtigt.

kurs, retning.

således.

ulykkelige færd.

den tale, der kommer fra hjertet, oftest modersmålet.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

tågen.

bægeret.

også.

vanskelige, hårde vilkår.

fyldord (folkevisestil).

i sandhed (folkeviseudtryk).

således, sådan.

beviste vi.

slag.

fyldord (folkevisestil).

strandbredden (folkeviseudtryk).

i sandhed (folkeviseudtryk).

heller ikke.

fyldord (folkevisestil).

højlydt.

lovprise.

panserskjorte.

frygtløs, uforfærdet.

også.

således.

fyldord (folkevisestil).

gavn, fordel.

hårde, ubarmhjertige.

fredelige, tæmmede.

passende, tilbørlig.

således.

krigersværd eller sværd, som stammer fra kæmper eller ►jætter.

da.

øst (poetisk).

her: sol.

stak op; lod gå op.

blidhed.

således.

uforfærdet, frejdig.

mandfolkebedrifter.

tilmed.

ilde stedt.

krigersværd eller sværd, som stammer fra kæmper eller ►jætter.

nærmeste.

voldsom død.

overgreb, voldshandling.

udøvet.

dvs. hal, kongsgård.

talemåde, jf. ►Mau 1879, bind 2, s. 199, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.406. Skrald er her en høj lyd.

jeres.

sygdom (sot), der fører til døden.

gå.

oplyser, klarer op.

vanskelige, hårde vilkår.

uddeleren.

folkeviseudtryk for guld.

her: forvente.

herskeren.

også.

trådte (gl. præteritum).

kærlig, hengiven som en ven.

dronning.

folkeviseudtryk for guld.

som en dronning.

blidt (folkeviseudtryk).

forsamling af helte.

dvs. kongehal, kongesal.

hirdmænd; ædle, ypperlige mænd.

beskænkede.

hoffet.

prydet med guldringe.

kvinde (poetisk udtryk); egl. rosenkvist.

stolt, rank; mandig, fortrinlig.

fulde af (retoriske) slyngninger; veltalende.

gavn for folket.

endnu, nok.

helten, krigeren.

den hårde, ubarmhjertige.

følge af helte, krigere.

gøre, som De ønsker.

gulv (folkeviseudtryk).

som svarer til hensigten.

dvs. hal, kongsgård.

således.

også.

kærlig, hengiven som en ven.

helteord.

overordentlig mange (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

efterkommeren af ►Halvdan, her: ►Hrodgar; ordet er konstrueret efter græsk mønster.

her: skygger, mørke.

fest.

afbryde.

således.

brav; fortrinlig.

her: varetægt.

brav, tapper; fortrinlig.

ordsprog, variant af ►Mau 1879, nr. 5.707: “Har du Lyst, saa har du Lov” og ►Grundtvig 1845, nr. 1.651.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

til at.

også.

jernhat, krigerhjelm.

varetægt.

endnu.

endda.

onde, usle gerninger.

skal dømme (optativ).

rundt om.

dvs. hal.

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

hobevis, store mængder.

dvs. brod.

fjende; person som bærer had eller nag til en.

fik overdraget.

styg, nederdrægtig.

heltes, krigeres.

heltevogter.

vred.

også.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

fodsporene viser vej (for ►Grendel). En tyvelygte er en lygte, hvor lyset kan dæmpes.

trådte (gl. præteritum).

øjeæbler.

dvs. hal, kongsgård.

helte, krigere.

lumsk på en dorsk eller fiffig måde.

satte næsten op efter.

grinede (præteritum singularis).

evt. flot eller frådsende.

nærmeste.

også.

helt, kriger.

således.

således.

indvolde, mave.

dvs. hal.

her: kamp mellem helt og trold.

ganske vist.

overordentlig stærk (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

tværs.

ombundet og udsmykket.

hvad folk siger.

egetræ.

rædsom.

her: skar ansigt.

sygdom (sot), der fører til døden.

helts (stærke) arm.

helte- eller krigerskare.

slag.

kraftfulde.

(stærke) krigerhånd.

tynd kvist.

sløvede.

gavn, fordel.

voldsomt.

brydekampen.

skade på lemmerne.

som en helt.

tog flugten. At fægte med hælene er at tage flugten (så ens hæle kan ses).

allerede.

agtværdig, pålidelig mand; hædersmand, her med konnotationer i retning af dansk mand.

gulvet (folkeviseudtryk).

hans ønske var blevet opfyldt (folkeviseudtryk).

helt, kriger.

forsvaret danskerne.

griberedskaber.

da.

endnu.

boede.

således.

under, mirakel.

her: jorden.

tåbelig.

fodspor.

kujonens flugtvej. At fægte med hælene er at tage flugten (så ens hæle kan ses).

dvs. hal, kongsgård.

baneskæbne, dvs. dødeligt såret.

hule.

dvs. kog, boblende.

helte, krigere.

frydefulde vej.

sådan.

her: fortræffelig.

hest (her: ikke nedsættende).

helt, kriger.

her: evner, muligheder.

heltekvad.

herlig, god; tapper.

udførte.

falskhed.

overordentlig mange (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

her: grundigt.

heltebedrift.

frygtløs, uforfærdet.

havde, ejede (præteritum af å, som er en gl. sideform til eje).

banemand, drabsmand.

rådede, bestemte over.

sejllads, afrejse.

dvs. ballastede, forsynede med ballast.

heltebedriften.

desuden.

også.

da.

således.

person af fornem herkomst.

brystet.

ulykkelige færd.

sorgen.

rænkespil.

fratog ham mulighed for; afskar ham fra.

tidsalders.

helte, krigere.

krigernes opholdsrum på en borg.

under, mirakel.

kreds af ædle, ypperlige mænd.

holdning; fagter, bevægelser.

ud af kvindernes bygning (på en borg).

krigernes opholdsrum på en borg.

også.

med nydelige trin.

den danske konge.

også.

også.

svig, falskhed.

åbenbarer, lader se.

vidunder.

også.

få.

stor sorg.

også.

kongesæde, tronstol.

også.

modfaldne, forknytte.

også.

helt, kriger.

overvandt.

også.

endnu.

også.

helt, kriger.

er (gl. 2. person singularis).

også.

helte, krigere.

også.

vil eller skal belønne (optativ).

afstå fra.

At fægte med hælene er at tage flugten (så ens hæle kan ses).

hvordan det end.

allerede.

vilje.

grundigt.

beskuet, set på.

vundet, reddet.

også.

skulderknogle.

her: skulle.

forsvar.

krigstogtet.

krigernes opholdsrum på en borg.

i fuldstændig orden.

hurtigt.

overordentlig flotte, fortrinlige (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

indvævning.

guldbroderi.

med forvirrede, vildledende siksakspring som en hares; tog flugten.

helt, kriger.

gavmild med guld.

helte, krigere.

værdsatte, skattede.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

fest, gilde.

gavmild (med guld).

løn, som er en helt værdig.

endvidere.

krigstogt, leding.

jernhat, krigerhjelm.

da.

toppen af hovedet.

her: det, at hjelmen omkranser og beskytter hovedet.

brave, tapre.

helt, kriger.

dvs. stalden.

ude foran.

kunstnerisk snilde.

af højeste klasse, af bedste slags; egl. af trumf (kortspil).

dvs. felten, slagmarken.

den ros.

helte, krigere.

lod jeg dig få.

således.

kostbarhed.

dvs. hægede; her: opbevarede, gemte.

således også.

heltebedriften.

sådan.

her: ikke.

anstrengelse, lidelse.

herske over.

harpespil.

krigstogt, leding.

efterprøvede.

dvs. datter.

grund og anledning.

helte, krigere.

løn, som er en helt værdig.

angelsak., ►Folkvalds søn.

bod.

således.

helte, krigere.

således.

således.

prale med; true.

listet sig (ind på).

helte, krigere.

her: døde.

panserskjorter.

helte, krigere.

død.

anstrengelse, udmattelse.

udmattede.

sproget.

grusom.

flammetand.

blomst af folket.

heltes, krigeres.

under afbrændingen.

midt om vinteren.

som pludselig forandring.

også.

(stærke) heltearme.

fuldstændigt.

efterkommer, arvtager.

allerede.

også.

den upålidelige, falske person.

krigstogt.

ringen af skjolde, der virker som et forsvarsværk.

heltes, krigeres.

grundigt.

bar (præteritum pluralis).

dvs. varer.

også.

havet; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

angelsak., ædle viv, kvinde.

anslag, akkompagnement på harpen.

kvad.

forsamling af helte.

beskænkerne, opvarterne.

hurtigt og ivrigt.

angelsak., egl. suhterġe-fæderan: ‘nevø eller onkel (på fædrene side)’ (overs. GV).

også.

fodskamlen til tronstolen.

embede som staller, dvs. hofembede ved de nordiske kongers hof (hird). Stalleren forestod kongens staldvæsen.

anke, klage.

blodsbeslægtede.

opliver; den, der lindrer smerte.

beklæd; i overført betydning: varetag.

dvs. kongehal, kongesal.

stadig, trods alt.

opelskede ham frem til vækst og trivsel.

tronstol; her: kongeværdighed.

ligeledes.

omhu; berettigelse.

højeste klasse, bedste slags; egl. trumf (kortspil).

overordentlig søde, smigrende (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

kostbart, guldindvævet stof.

ligeledes.

dernæst.

dvs. fager, skøn.

blive falbudt, være til salg.

bo.

overordentlig stærk (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

I digtet eksisterer der ikke en borg af dette navn. Håndskriftet har “byrhtan byriġ” (►Fulk m.fl. 2008, s. 42, vers 1199), da. mægtige borg.

her: efter.

da.

panserskjorter.

da.

banner, fane.

dødeligt såret.

tapre, modige; fortrinlige.

landet, jorden.

ligeledes.

krigstogt.

personer, der som krigere eller ryttere gjorde tjeneste hos en småkonge eller herremand.

så længe som.

folkeslagets jord.

omgiver.

skåler med hinanden.

sid (imperativ pluralis).

helte, krigere.

kom (imperativ pluralis).

helt, kriger.

dvs. fager, skøn.

heltene, krigerne.

ligesom.

helte, krigere.

ligesom.

frem.

person, der skænker for gæsterne.

heltes, krigeres.

skuldre.

også.

overordentlig gode (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

brynjer, der dækker halsen og overkroppen; ringkraver.

således.

helte, krigere.

trofaste.

krigstogt, leding.

dvs. hal, kongsgård.

banner, fane.

ligesom.

bestemt, med sikkerhed.

vred; med hensigt at gøre skade.

fyldord (folkevisestil).

fyldord (folkevisestil).

henleve, tilbringe på besværlig måde.

da.

her: Gud.

menneskers muntre samvær.

skade for mennesker.

overnaturlige, skrækindjagende væsner.

helt, kriger.

lod vide.

gavn.

fjenden; personen som bærer had eller nag til en.

således.

vred; med hensigt at gøre skade.

blodtørst.

dvs. ringdaner; et andet navn for dansker.

helte- eller krigertrop.

hærgen; spektakel, larm; uordnede, forstyrrede forhold.

helte, krigere.

hjelms næsebeskyttelse eller spids.

larm fra våbenbrug.

mangen et (arkaiserende).

i sving.

helte, krigere.

forsvandt.

person af fornem herkomst.

hulen.

frem for.

hurtigt.

med svig; under falske forudsætninger.

kærlig, hengiven som en ven.

da.

hvilested, seng.

da.

galede (gl. præteritum).

sejrsikre, sejrstolte.

helt, kriger.

store skridt.

blidt (folkeviseudtryk).

den danske borg.

ynkværdige.

nærmest, ved siden af.

helte, krigere.

stangede bu, dvs. løb med panderne mod hinanden.

farligt, ondt, overnaturligt væsen.

dvs. hal, kongsgård.

helts (stærke) arm.

dvs. styrke.

rundhåndet, gavmild.

utvivlsomt.

ond list. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med Djævlen og hans gerninger.

overnaturlige, skrækindjagende væsner.

gå rundt.

her: slægt, afstamning.

dybt sted i vand, især i vandløb.

trolddomsvæsener, djævle.

kildevæld, vandstrøm.

her: jorden.

dvs. længere.

overordentlig godt, fast (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

brave, modige.

risikable foretagende; lykkespil, vovestykke.

jagthunde.

solnedgang.

således.

her: bedragere eller djævle.

dvs. hal, kongsgård.

krigstogt, leding.

således.

det sted, hvor en kriger falder i kamp.

bestig (din hest).

det farlige, onde, overnaturlige væsen.

her: ikke.

endnu.

togtet.

heltegerninger; tapperhed, mandighed.

også.

helte- eller krigertrop.

gaden mellem de huse, der hører til borgen.

helten, krigeren.

togt.

skarpt, spejdende blik.

kendemærket.

kurs, retning.

daner, dansker.

ikke.

her: jorden.

krigshornet.

slanger, orm.

(stærke) heltearme.

sådan.

krog.

krogen.

skue, betragte.

bange for sit skind, for at udsætte sig for fare.

bred, vid.

tilmed.

spids.

søgte sin ligemand, dvs. havde ingen ligemand.

gift.

kampplads.

fuld, fordrukken.

krigstogt, leding.

således.

danskerkonge.

rimelig.

skatten, skatkammeret.

folkeviseudtryk for guld.

gavmild med guld.

krigersværd eller sværd, som stammer fra kæmper eller ►jætter.

lige ned i.

også.

rædsom.

hurtigt.

møde (til kamp).

bøjede sig (under belastningen); gav efter.

panserskjorte.

overordentlig stærk (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

spjættende.

beherskende.

brynjebukser, dvs. et bukselignende panser.

døje, udholde, lide.

position, plads.

også.

også, tillige.

dødssang.

sådan.

her: skære, skade.

panserskjorte.

slyngede (gl. præteritum singularis af smække).

sløve eller uskarpe.

(stærke) krigerhånd.

forslå, være nok.

lad spejle (optativ).

krigstogt, leding.

helt, kriger.

her: blank, skinnende (folkeviseudtryk).

lovprise.

overordentlig trofast (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

straks, med det samme.

krigstogt, leding.

også.

tungt, vanskeligt.

hård, ubarmhjertig.

helt, kriger.

således.

dvs. hal.

skarpt, spejdende blik.

vred.

onde, usle gerning.

agtværdig, pålidelig mand; dansk mand.

hule.

gennempryglede.

tæskede, slog.

da.

imidlertid, i mellemtiden.

overordentlig trofast (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

gik (præteritum pluralis af gange; gl. sideform til gå).

åbenlyst.

dvs. hellere.

det danske folks ven.

overdøvede.

isen; det, der holder bølgerne fast.

således.

sværdfæste.

hurtigt.

gøten af ædel afstamning, her: ►Bjovulf. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

hele, afhuggede hoved.

sværdfæste.

gift.

forunderligt.

skyndsomt, hurtigt.

også.

sø- eller havbunden.

række af hoveder.

belæsset, lastet.

også.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

da.

løste op og tog af.

heltene, krigerne.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

heltene, krigerne.

afhuggede hoved.

gik rask og godt.

åbnede sig.

højeste klasse, bedste slags; egl. trumf (kortspil).

trådte (arkaiserende præteritum).

udmærket, strålende.

også.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

dvs. hal, kongsgård.

heltene, krigerne.

hårstak.

den brave, ypperlige.

efterkommer, arvtager.

inden for.

havet, søen; egl. det våde gulv (folkeviseudtryk).

gaven fra havet eller søen.

heltefærd.

vidunderligt, underfuldt.

fare, skade.

hurtigt.

farlige, onde, overnaturlige væsener.

sejrsikkert, sejrstolt.

onde, usle liv.

danskerblod.

danskergråd.

konge (arkaiserende).

brave, modige.

stump, rest.

sværdfæstet.

varetægt.

den danske konge.

brav; fortrinlig.

da.

krigerløn.

sværdfæste.

ganske nøjagtigt.

her: Jordens befolkning, undtagen 👤Noa og hans familie, allusion til ►1 Mos 6-9.

gribestykkerne af guld.

også.

det vidunderlige stykke håndværk.

udsmykning rundt om sværdfæstet.

de fornemmeste rum på en borg, hvor den mandlige del af hirden eller hoffet opholder sig.

dvs. ry.

gå (ældre sideform).

krigstogt, leding.

rundt om.

brave, tapre.

tilgodese (imperativ).

agtværdige, pålidelige mænd; danske mænd.

daner, dansker.

gavn.

sådan.

folkeviseudtryk for guld.

helte, krigere.

livets aften, alderdom.

dvs. synge.

den høje himmel.

overordentlig ofte (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

skæbne.

ædel, ypperlig mand.

land, som man arver.

tronstol; her: kongeværdighed.

magt; varetægt.

rigeligt.

fjende; person som bærer had eller nag til en.

også.

fornuft, forstand.

grum.

folkets ro og glæde.

forgiftede sår.

folkeviseudtryk for guld.

(forpligtende) høje stand eller afstamning.

deler ud.

helt, kriger.

skal du sætte din lid (til).

give fortabt, bøje dig.

uanset hvor.

overmand.

fjende; person som bærer had eller nag til en.

helt, kriger.

brat.

krigernes opholdsrum på en borg.

den danske skat, de danske kostbarheder.

helte, krigere.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

metafor for (nattens) skygger.

heltene, krigerne.

den person, der har ansvaret for (voks)lysene.

overordentlig højt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

møjen, besværet.

metafor for solen og dens stråler.

krigsskib.

straks, med det samme (poetisk, arkaiserende).

bebrejdede.

rustningen.

blev ledt, ført.

hurtigt.

danskerkonge.

krigsmænd, søkrigere.

helt, kriger.

erfarer, får at vide.

over havet, fra strand til strand (folkeviseudtryk).

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

kongelige hensigter; sind.

således.

fortrinlig, glimrende.

mangel på folk.

her: slagmarken.

således.

også.

folkekongen.

søgøter, dvs. de ►gøter, der levede tæt på kysten og drog på togt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

scepter.

her: danerne, danskerne.

konflikt, uoverensstemmelse.

uddele.

kære minder.

sådan.

dvs. hal, kongsgård.

af højeste klasse, af bedste slags; egl. af trumf (kortspil).

også.

hirdmand; ædle, ypperlige mand.

dvs. kyssede.

helte, krigere.

fyldord (folkevisestil).

langs stranden (folkeviseudtryk).

krigsskib.

fyldord (folkevisestil).

krigerskare.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

ofte (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

regel eller godt eksempel, som en konge kan tage til rettesnor for sin regeringsførelse.

ligeledes.

helte- eller krigerflok.

dvs. ringbrynjer.

brave, tapre.

tragter (efter), længes.

således.

over havet, fra strand til strand (folkeviseudtryk).

ind under land; tæt på kysten.

på stedet, med det samme.

krigsudrustning.

udsmykket med guld.

gave.

blandt helte og krigere.

følge af helte, krigere.

fyldord (folkevisestil).

gave.

krigsmænd, søkrigere.

helte, krigere.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

skib; kenning, dvs. poetisk udtryk.

havde, ejede (præteritum pluralis af å, som er en gl. sideform til eje).

dvs. hård (arkaiserende).

hurtigt, gesvindt.

landkendingerne.

brygge, kaj.

allerede.

også.

sådan.

den ædle, ypperlige last.

over havet, fra strand til strand (folkeviseudtryk).

heltene, krigerne.

også.

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

fager, flot.

kvinde (folkeviseudtryk); egl. slank liljegren.

lovprisning.

også.

dvs. datter.

her: ry.

forsamling af helte.

vilkår for kvinder.

også.

stræbte.

smykket med guldringe.

således.

rundt.

land, som man arver.

dvs. hal, kongsgård.

følge af helte, krigere.

hurtigt.

fyldord (folkevisestil).

syd.

heltene, krigerne.

her: jorden.

husstand, dvs. familie og tjenestefolk, boende i samme hus.

bukkede under.

uddelte.

overordentlig godt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

lovprisning.

hurtigt.

kriger, helt, bevæbnet med skjold.

gaden mellem de huse, der hører til borgen.

helt sikkert.

fejl og mangler.

dvs. hal, kongesal.

skøn kvinde (poetisk udtryk); egl. rosenkvist.

dvs. datter.

helte, krigere.

rundt.

her: tapper, dygtig.

blidt (folkeviseudtryk).

følge af helte, krigere.

krigstogt, leding.

danske mænd.

her: det store fællesrum på en borg.

således.

går, høres.

overordentlig forbitret, vred (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

dvs. pinte.

ydede retfærdighed.

farligt, ondt, overnaturligt væsen.

her: morgenarbejde; egl. arbejdstiden før davre (eller mellem davre og middag).

retskaffen; brav.

da.

også.

her: det store fællesrum på en borg.

blik som en folkets dronning.

sjældent.

rundt.

fordelt; uddelt.

dvs. datteren.

kvinde (folkeviseudtryk); egl. slank liljegren.

også.

bemærkelsesværdige, interessante.

helte, krigere.

gavmild med guld.

fyldord (folkevisestil).

helte, krigere.

stolte, ranke; mandige, fortrinlige.

også.

kvinde (folkeviseudtryk); egl. slank liljegren.

krigstogt, leding.

det våben af stål, der dræber.

lavede ikke postyr, ballade.

nedslagtning af mænd.

her: leder.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 10.087.

skaldede, blege isse.

dødelige kamp.

huskede han.

stik, provokationer.

kampgejst.

heltedåd.

udøvet.

panserskjorter.

da.

banner, fane.

her: slagmarken.

nedslagtning af helte, krigere.

går.

banemand, drabsmand.

således.

her: fordrede, krævede.

da.

her: signal.

helte- eller krigerliv.

dvs. hal, kongsgård.

dvs. kumpaner; karle, slyngler.

den, der deler guldringe ud (som krigsbytte eller belønning).

menneskeæderen.

helt, kriger.

dvs. hal, kongsgård.

hurtigt.

heltes, krigeres.

fjende; person, der bærer had eller nag til en.

gå.

den træske person, den udspekulerede eller bedrageriske person.

vid.

kunstfærdigt.

i sandhed (folkeviseudtryk).

ven af helte og krigere.

da.

her: formår.

gav, påførte.

skønt, omendskønt.

også.

kærlig, hengiven som en ven.

folkeviseudtryk for guld

sørgesang.

gæstfri.

munter historisk eller mytisk fortælling.

store kræfter; tid som kriger.

sådan.

mørke.

skade og beskæmmelse.

fik fat på.

helt, kriger.

også.

iver.

ældre måleenhed; hvad man kan spænde over med to arme.

personen af ædel herkomst.

helt, kriger.

lammet, paralyseret; død.

udvirke, udføre.

heltebedrift.

husker folk.

fyldord (folkevisestil).

overordentlig godt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

gavmild.

også.

levevej som kriger.

rundhåndet, gavmild.

den danske konge.

dørken, dvs. skibsgulvet (folkeviseudtryk).

blodsbeslægtet.

krigerhjelm.

grisetryne.

panserskjorte.

haft, ejet (gl. perfektum af eje).

således.

god, sjælden.

gråskimlede (om heste); grå med mørkere og lysere pletter som æbletræets stamme.

udsøgte (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

ligesom, således.

helt, kriger.

lumsk slægtning; sigter evt. til en variant af et ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 9.112.

også.

personer af ædel herkomst.

højeste klasse, bedste slags; egl. trumf (kortspil).

også.

skat, kostbarhed.

halskæden, halsbåndet.

vidunderligt.

her: dronning.

således.

også.

helt, kriger.

ring af helte, krigere.

hilste, kom i møde.

ordsprog; variant af ►Mau 1879, nr. 9.113; En ‘fæt’ er et uheldigt element, som ikke arter sig vel.

krigsudrustning.

sidde ved siden af (på ærespladsen).

kongebænk, tronstol.

herredømme, magt.

sådan.

sværdets hug.

høj eller sted, hvor en person dræbes i kamp.

efterfølger.

krigstogt, leding.

ry af helt.

også.

midnat.

gulvet (folkeviseudtryk).

knibe.

overordentlig smal og trang (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

braves, tapres.

pinefuld.

dvs. hal.

heltene, krigerne.

også.

hentydning til ordsproget om at være karl for sin hat, dvs. at være sin opgave voksen. Se ►Mau 1879, bind 1, s. 504 og ►Grundtvig 1845, nr. 1.400.

panserskjorten.

overmagt.

krigerskuldre.

harpespil.

den rovfugl, der flyver over kamppladsen i forventning om et festmåltid af de døde.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum, især brugt i folkevisestil.

dødelig sygdom.

helte, krigere.

således.

store, mægtige hånd.

midnat.

det farlige, onde, overnaturlige væsen.

hurtigt.

blev berøvet en del af skatten.

da.

udførte, udøvede.

straks.

sådan.

skue.

trådte (arkaiserende præteritum).

hule.

helt sikkert.

således.

også.

ligesom.

rundt.

her: jorden.

hurtigt.

hvem end.

her: taget, stjålet.

allerede.

det farlige, onde, overnaturlige væsen.

således.

vanskelige, hårde vilkår.

hurtigt.

fyldord (folkevisestil).

personen af ædel herkomst.

loven, der har eksisteret siden tidernes morgen.

således.

her: drage.

her: dragen.

her: drage.

uvættens sorg; dvs. det onde, overnaturlige væsens sorg.

(stærke) krigerhænder.

overordentlig hård (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

heltene, krigerne.

grundigt.

Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

angelsak., hetvare. Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

også.

angelsak., indbygger (egl. ‘wara’).

brave, tapre.

heltebedrift.

følge af helte, krigere.

scepteret.

også.

havde (præteritum af å, som er en gl. sideform til eje).

også.

havet; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

udæskede, provokerede.

blødt, pumpet ud i en stråle.

også.

hurtigt.

tronstol, her i overført betydning: kongemagt.

da.

sveerne, svenskerne.

dvs. stedte, anbragte.

lå død på jorden.

således.

dragegift.

erfaredes.

vred.

sammen med elleve andre.

også.

tilmed.

på fordækt vis; halvt ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 6.731 og ►Grundtvig 1845, nr. 1.207.

krigstogt, leding.

således.

heltekød, dvs. heltekrop.

ophørte med at bo, forlod kroppen (dvs. han døde).

således.

overordentlig ædel (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

god for sine venner.

mægtige.

dvs. kongehal.

metafor for døde.

her: dø.

døje, udholde, lide.

på stedet, med det samme.

således.

forstand, klogskab.

fik (gl. præteritum pluralis).

øverste og fineste etage i storgårde eller borge.

således.

kom frem, befandt sig.

overordentlig nær (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

synke død om.

overordentlig bistre, vrede (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

metafor for at bekriges.

skønt, selvom.

også.

endda.

således.

gråhåret (af alderdom).

gled.

den blodige slagmark.

armringe.

således.

strålende klinge.

dvs. len.

mangel på krigere.

sådan.

spidsen af hærformationen.

al den stund, dvs. så længe som.

(slag)marken.

meget ofte (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

også.

helte- eller krigerånd.

kampen mod hunerne, et frankisk folkeslag fra Hunaland.

beskytte; gemme.

opsat på at slå ihjel.

(stærke) krigerhænder.

dog.

risiko for at blive dødeligt såret.

også.

endnu.

hulen.

venlig, hengiven som en ven.

helte, krigere.

her: drage.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum, især brugt i folkevisestil.

også.

holde stand.

ikke løbe fra fjenden (så ens hæle kan ses).

egl. sættes lavt på gulvet, dvs. ligger død.

forbliv (imperativ pluralis).

farligt, ondt, overnaturligt væsen.

udøve, udføre.

metafor for død.

panserskjorte.

slagmarken.

opstilling.

også.

skjult.

således.

ligeledes.

kogte (gl. præteritum af syde).

position.

sammenrullede drage.

også.

udnytte, bruge.

også.

fordi.

tøvede, ventede.

udspyede.

blussede, flammede.

tronstol.

også.

ligge død på jorden.

sådan.

folkekongen.

udsat for modgang, prøvelser.

hirdmænd; ædle, ypperlige mænd.

skuldre.

omslutte.

her: vrede.

vise.

brystkasse.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 9.829 og ►Grundtvig 1845, nr. 2.622. ‘De bårne’ er her dem, man er i slægt med, mens ‘de svorne’ er dem, man har svoret sig i forbund med.

helt, kriger.

feje, kvindagtige mænd.

her: afkom.

tapre, modige.

ligesom.

herredømme, magt.

godt ry.

da.

det (folkeviseudtryk).

også.

krigstogt, leding.

efterlod, lod blive.

brynje, som dækker halsen og overkroppen; ringkrave.

sold, krigerløn.

såvel som.

havde til rådighed.

krigstogt, leding.

havde, ejede (præteritum pluralis af å, som er en gl. sideform til eje).

da.

helt mæt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

klædt som kriger.

også.

helte- eller krigerbrystet.

da.

dvs. sorgfuld.

overordentlig godt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

æresgaver.

folkeviseudtryk for guld.

krigstogt, leding.

rundhåndet, gavmild.

helte- eller krigerskare.

også.

heltebedrift.

dvs. hal.

helte- eller krigersønner.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

frem (folkevisestil).

også.

krigstogt, leding.

indeslutter, beskytter.

feje, usle gerning eller opførsel.

således.

konge (arkaiserende).

kraft, formåen.

hurtigt.

sådan.

udøve.

afprøve.

helten, krigeren.

klare sig.

dragehoved.

dvs. beskåret, afskåret fra.

helt, kriger.

drøj.

dvs. kogte.

helt, kriger.

straks.

sådan.

drageland, dragens område.

på stedet, med det samme.

kunstfærdigt.

søjle.

ved bakkesiden (folkeviseudtryk).

giftbranden.

helt, kriger.

allerede.

våbenlager.

scepteret.

således.

også.

dødssted.

endda.

behøver ikke.

gå (gl. imperativ singularis).

langs gruben, fordybningen.

her: dragen.

med vold, voldeligt.

folkeviseudtryk for guld.

dødeligt såret.

fuld af lidelse.

således.

store skridt.

rundt omkring.

således.

sand, som indeholder skæl af lys glimmer; glimtende sand.

også.

husk dog (imperativ).

banner, fane.

overordentlig stærke (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

rundt.

her: dragen.

klippehule.

guldting.

gyldent, skinnende banner.

flækket.

skyndsomt, hurtigt.

kongens kriger, livvagt.

også.

således.

himle; stjernefulde himmelhvælvinger.

formåede.

erhverve, skaffe til veje.

utvivlsomt.

dele.

sørg (imperativ pluralis).

gravhøj.

landkending.

mindesmærke; muligvis også hegn om mindesmærker.

guldsmykket.

overordentlig trofaste (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

skal modtage (optativ).

banesår, dødeligt sår.

dragekrop.

ruge over.

blinke.

overordentlig længe (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

hvor langs bakkeskråningen (folkeviseudtryk); evt. blot: hvorhen.

trådte (gl. præteritum).

således.

da.

hirdloven, dvs. den lov, der gjaldt for kongens mænd.

fortræd, modgang.

modfalden, ulykkelig (folkeviseudtryk).

brave, tapre.

helt, kriger.

endnu, stadig.

således.

dvs. id, handling.

såvel som.

livvagt.

beklemte, ulykkelige.

slagmarken.

dvs. hal, kongsgård.

overordentlig ofte (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

vanskelige, hårde vilkår.

dvs. felten, slagmarken.

helte, krigere.

af højeste klasse, af bedste slags; egl. af trumf (kortspil).

folkekonge.

helte, krigere.

også.

da.

ør i hovedet.

beskytte.

omringet, beskyttet.

gunstbevisninger fra en konge eller herre.

også.

trop af ædle, ypperlige mænd.

helte, krigere.

lige.

skjult.

dvs. hal, kongsgård.

eller om.

fyldord (folkevisestil).

helt sikker (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

da.

trådte (gl. præteritum).

udrøj, uden kraft.

højlydt.

stedet, hvor en person dræbes i kamp.

uddelte.

den blodige slagmark, egl. det røde gulv (folkeviseudtryk).

hånede.

kærlige, hengivne som en ven.

livvagt.

krigsfærd.

erfarer.

overordentlig drøj, voldsom (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

frankisk folk fra Hunaland.

togt.

Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

krig; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

klarede.

gulduddeler.

stolt, mandig, fortrinlig.

gyngende grund.

sveernes, svenskernes.

helte, krigere.

satte kurs (mod).

hurtigt.

sveernes, svenskernes.

komme farende; ramme, dræbe som et lyn.

efterfølger.

undslap.

rest af helte, krigere.

overordentlig brat (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

således.

overordentlig mange hoveder (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

helte, krigere.

vanskelige, hårde vilkår.

her: lyd, signal.

således også.

kendetegne.

brave, tapre.

dvs. hellere.

dvs. flåde.

helte- eller krigerskare.

folkeviseudtryk for guld.

tilflugtssted.

krigserklæring.

sveerne, svenskerne.

overordentlig vred (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

gråhåret (af alderdom).

udholde, døje.

vanskelige, hårde vilkår.

helt, kriger.

ufortrødent.

overordentlig hurtig (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

muligvis et ordspil på, at ynglinger både kan betyde unge mænd og de mytologiske ►Ynglinger.

nær (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

broderlig handling.

overordentlig skarpt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

da.

helt, kriger.

helte, krigere.

overordentlig brat, hurtigt (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

dvs. felten, slagmarken.

helte- eller krigerslag.

alt sammen.

også.

overordentlig stolt, storslået (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

dvs. len; et landområde, som en lensherre overdrog til en vasal mod at denne svor lensherren troskab og lovede ham hjælp til krigsførelse; især om forhold i middelalderen.

rundhåndet, gavmild.

endnu.

også.

hadefuldt.

kamp.

konge (arkaiserende).

behold (imperativ pluralis).

i sandhed (folkeviseudtryk).

dvs. gran, lille bestanddel.

flammetand; ild.

helt, kriger.

rose, rosenblomst; metafor for smuk kvinde.

fagre, flotte.

her: ung kvinde.

mange gange (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

opholdsrummet for kvinderne.

mange (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

helte, krigere.

dødssang.

(de døde) heltes eller krigeres fedt.

vanskelige, hårde vilkår.

krigstogt, leding.

således.

den hurtige svend (allusion til den sagnhistoriske ►Sigvard Snarensvend).

da.

helte, krigere.

den, der deler guld ud.

rundhåndet, gavmild.

overordentlig stærk (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

da.

overordentlig gruelig, gruopvækkende (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

en nats (et døgns) frist.

også.

for sidste gang.

kar.

kampsværd eller sværd, som stammer fra helte, kæmper eller ►jætter.

magt.

ligesom, ganske som.

åbne.

fjed, skridt som en tyv; listeskridt.

således.

profiterede, gavnede.

prøve.

også.

da.

her: dragen.

ran af kreatur, hø, korn, markredskaber og lignende fra et indelukke på marken.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum, især brugt i folkevisestil.

mange mænd (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

ikke.

her: dragen.

allerede.

dvs. gøterrigets. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

skuet.

fyldord (folkevisestil).

folkeviseudtryk for guld.

her: mens.

i levende live; i sin velmagts dage.

uddele.

lad (imperativ pluralis).

gå ind.

person, som er kyndig eller vidende i noget.

fyldord (folkevisestil).

folkeviseudtryk for guld .

overordentlig kær (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

de (større) godsejere; de (rige) herremænd.

ægtkørsel, dvs. påtvungen kørsel for kongen.

mange læs (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

således.

hurtigt.

flammetand; ild.

mange gange (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

bueformede indgang.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene over sig.

nå, indhente.

ypperlig, fortrinlig.

sammen med syv andre.

straks, på stedet.

også.

således.

dragen; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

her: den gamle konges.

heltene, krigerne.

ældre måleenhed; i store dynger; egl. hvad man kan spænde over med to arme.

tækket med hjelme.

skyndsomt, hurtigt.

brave, tapre.

krigerskjolde.

heltes, krigeres.

hurtigt, snart.

overordentlig modløs (fuld- har forstærkende betydning, men er ofte blot fyldord i vers).

helte- eller krigerskare.

helte- eller krigergrav.

også.

lovprisende (helte)digt.

lovpriste højt.

ædle, ypperlige karakter.

konge (arkaiserende).

dvs. kærte, vokslys.

således.

ydmyg, smidig, ikke stivsindet.

tronstolen; også i overført betydning: kongemagten.

brav, hæderlig.

ypperlig, fortrinlig.

De følgende anmærkninger er ikke kommenteret, kun opmærket til GV's registre.

navneliste.

helte, krigere.

dvs. dattersøn, barnebarn.

forkortelse for lat. sequela, (og) følgende.

helt, kriger.

angelsak., danernes land.

den højeste embedsmand i de nordiske riger.

dvs. datter.

helten, krigeren.

angelsak., frankere.

angelsak., frisere.

angelsak., friseres.

togt.

bekrigedes.

angelsak., Frisland (i forskellige varianter).

spyddaner (efter angelsak. gar-dene).

angelsak., spyddaner.

dødelige sygdom.

(krigs)togt.

efterfølger.

togtet.

helte, krigere.

efterfølger.

længere periode.

slægtsnavn.

angelsak., kvinde af ►helmingernes slægt.

dvs. hårdt.

togtet.

dvs. nænnede.

Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

angelsak., hetvare. Hetvarerne udgjorde en germansk stamme, oprindelig fra Hessen, som i løbet af 300-tallet slog sig sammen med bl.a. frankerne.

rester.

efterfølger.

overmodigt krigstogt.

togtet.

efterfølger.

togtet.

dvs. ringdaner; et andet navn for dansker (efter angelsak. hrinġ-dene).

angelsak., ringdaner (et andet navn for dansker).

efterfølger.

her: fortidens bedrifter.

opfostret.

god anprisning.

frankisk folk fra Hunaland.

den højeste embedsmand i de nordiske riger.

hofmand ved de nordiske kongers hof (hird). Stalleren forestod kongens staldvæsen.

angelsak., talsmand.

helte, krigere.

dvs. datter.

bekrigedes.

angelsak., norddansker.

angelsak., ►nøkker.

helte, krigere.

angelsak., egl. Heaþo-Rǣmas, navnet på et folkeslag, der levede i det sydlige Norge.

helt, kriger.

efterkommer, arvtager.

slægtsnavn.

angelsak., efterkommere af kong ►Skjold; i videre betydning: danskere.

angelsak., ære►skjoldunger, dvs. ‘ærefulde efterkommere af kong ►Skjold’.

elskværdig, elskelig.

sveerne, svenskerne.

angelsak., det svenske folk.

angelsak., sveer, svenskere.

angelsak., Sverige.

angelsak., syddanskere.

søgøter, dvs. de gøter, der levede tæt på kysten og drog på togt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

helte, krigere.

tilføjede ham farlige sår.

angelsak., vandal eller vendelbo; beboer i Vendel i Uppland, Sverige, eller i Vendsyssel, Danmark.

gårdbestyrer, godsforvalter.

angelsak. vestdanskere, dvs. jyder.

frygtindgydende.

her: slagmarken.

slægtsnavn.

angelsak., bl.a. prins, beskytter.

angelsak., 👤Thorkelin har enten “Eodor ing wina” (►1815, s. 80, linje 8) eller “Frean ingwina” (►1815, s. 100, linje 26). 👤Haarders oversættelse har: ingvennefyrsten (►2001, vers 1043) eller ingvennehøvdingen (►2001, vers 1319).

af.

angelsak., østdansker.