Grundtvig, N. F. S. Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der er bevaret følgende manuskripter til værket på Grundtvig-arkivet, Det Kongelige Bibliotek, København:

Signatur Type Indhold
Fasc. 388.22-23 Kladde To kladder

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 351.

Værket er trykt på side [3]-5 i sanghæftet Sange til den 10de April 1820, udgivet af 👤Rasmus Nyerup.

Hæftet, som indeholder otte sange af forskellige forfattere, er trykt hos hof- og universitetsbogtrykker Andreas Seidelin, København.

Oplagets størrelse, eventuelle salgstal og pris kendes ikke. Sandsynligvis er hæftet omdelt gratis til deltagerne i afskedsfesten for 👤Christen Pram. Om denne fest, se Lundgreen-Nielsen 1982, s. 289-291.

Senere tryk

Listen er ikke komplet. Ifølge Bibliografien, s. 164 var sangen allerede længe før Barfod 1835-1836 blevet optaget i forskellige vise- og læsebøger. 👤Hans Kuhn opregner i Defining a nation in song. Danish patriotic songs in songbooks of the period 1832-1870, s. 146 f. yderligere 23 sangbøger fra 1830-1861, der gengiver sangens fulde tekst, og 17 fra 1849-1870, der kun gengiver de første 6 strofer eller færre.