↩ Ved ►Prøverne, som udkom 1815, viiste jeg, hvorledes jeg bar mig ad med at fordanske Nordens Oldkrøniker, og Spørgsmaalet var, om Man i 📌Dannemark og 📌Norge vilde ►skyde sammen, 371og bekoste en Folkeudgave af Krønikerne i denne Skikkelse? ►Prøverne blev recenserede og ►Oversættelsen af Saxo fortrinlig roest, dog med den ►Udsættelse, at jeg stundom i 👤Saxos Bemærkninger havde taget mig for megen Frihed med Texten, og at endeel af de bondagtige Ord og Talemaader jeg brugde, stak ilde af imod 👤Saxos pyntelige og værdige Stiil. Jeg stak i Svaret herpaa, som man endnu kan see*See: ►Literaturtidendens Skudsmaal i Henseende til Prøverne af Saxo og Snorro. 1816., Intet under Stol, vedkiendte mig baade Friheden og Bondagtigheden, men forsvarede dem, og erklærede, at anderledes vilde jeg ikke fordanske Krønikerne.