↩ Den oprindelige plan var, at Selskabet for Norges Vel skulle udgive oversættelsen af 👤Snorre. Efter Norges adskillelse fra Danmark i januar 1814 blev den københavnske afdeling af selskabet opløst og erstattet af Selskab for nordiske Oldskrifter, som overtog udgivelsen (se ►Lundgreen-Nielsen 2010, s. 56-62). Det er dette forløb, Grundtvig henviser til, og som udgør anden halvdel af argumentet mod 👤Badens kritik. Ønsket om en folkelig oversættelse i et andet sprog var derfor ikke blot Grundtvigs ønske. Det foranlediger Grundtvig til retorisk at spørge, om ikke oversættelserne fremtræder som lovet og om ikke prisen er så lav, at også menigmand kan købe dem, hvis han vil? (sp. 371).