↩ For Grundtvig er det også af betydning, at 👤Rasks udgave måske ikke alene kan få danskerne til at være lidt mere stolte af deres fortid, men også få islændingene til at agte 👤Saxo højere (sp. 1543). Selv kan Grundtvig glæde sig over, at han uden for ►Bjovulf-teksten nu har fundet den angelsaksiske ►Hnæf, som han ellers kun kender derfra. Dette kan for ham bekræfte det nære slægtskab mellem nordisk og angelsaksisk digtekunst og historie. Trods senere tilløb i ►Danskeren kom Grundtvig aldrig til at oversætte hele 👤Snorres ►Edda.