↩ 283Dengang regierede der en Kong ►Alf paa 📌Hedemarken, og en Kong ►Bjørn i 📌Vigen, som havde hver sin navnkundige Søn: ►Alf havde ►Asmund, og ►Bjørn ►Asvid. Nu hændte det sig engang, da ►Asmund var ude paa Jagt, og havde ikke Lykken med sig, at han, enten i det han fulgde med Mynderne, eller ►gik med Garnet, blev skilt fra de andre Skytter, og da imidlertid Mørket faldt paa, foer han vild paa en afsides ►Fodstie, vankede om paa store Bakker og Bjerge, mistede sin Hest, fik sine Klæder revet i Pjalter, og maatte ►opholde Livet med Paddehatte og Svampe. Omsider var han dog saa heldig at træffe paa Kong ►Bjørns Høvdingsgaard, og der blev han snart saa indtaget i Kongens Søn, at de svor hinanden evigt Venskab og ►Stalbroderskab, og det med det forfærdelige Løfte, at hvem af dem der overlevede den anden, skulde lade sig begrave med ham. Dette Løfte, som viser, hvor indtagne disse ►hovedheede Ungersvende var i hinandens Selskab, kom ogsaa virkelig til at gaae i Opfyldelse, thi ►Asvid døde, og da man jordede ham med Hest og Hund i en Hule, lod ►Asmund, for ikke at bryde sin Eed, sig levende begrave med ham, men tog dog Mad med sig, for at ►opholde Livet.