↩ Da nu den Ting var bragt i ►Rigtighed, fortsatte ►Erik Reisen til Kong ►Frode, som laae med en mægtig Flaade, der var samlet, deels af 📌Dannemark, deels fra Nabolandene, for dermed at hjemsøge ►Slaverne ►inden deres egne Grændser. For nu med en udmærket Hilsen at oplive Kongens Mod, bragde ►Erik ham Seiers-Budet med disse Ord: ►Hil være dig, Kong ►Fredegod, som skaber gylden Fred! Tak for Ønsket, sagde ►Frode, og gid det her maa gaae i Opfyldelse, hvad man siger, at ►der er Spaamands Ord paa Viisdoms Tunge! Ja, svarede ►Erik, det var ingen Løgn jeg sagde, thi ligesom Konger pleier at ►meldes af Smaafolk, saa er det immer Smaat, der bebuder det Store, og i den liden Fordeel jeg vandt, seer jeg et Pant paa Lykkens Gunst, som lover en udmærket Seier.