↩ Nu gik da Reisen for sig til Kongens Gaard, hvor ►Eriks Bryllup skulde staae, og han havde sin ►Stifmoder ►Krage med, for hendes ►Galdre-Kløgts Skyld, men hun gav sig ved den Leilighed ud for ►Gunvors Halvsyster paa Moders Side, og holdt, for onde Øines Skyld, som hun sagde, sit hele Ansigt saa tæt indhyllet i et Slør, at det var umueligt at kiende hendes Træk. Kongen og ►Erik sad til Bords, hver i sit Huus, men kun med et Skillerum imellem; begge Salene vare omhængde med løse Betræk. ►Gunvor sad inde hos ►Gøthar, ►Krage derimod og ►Alvilde, ►saa hedd Kong ►Gøthars ►Daatter, sad hver paa sin Side af ►Erik, og han var snild nok til, under Alskens Narre-Streger, ganske ►uformærkt at faae et Bræt taget ud af Skille-Rummet, og derved gjort et Hul saa stort, at et Menneske kunne smutte igiennem. Da nu den Ting var ►i Rigtighed, spurgde han ►Alvilde, om hun dog ikke heller vilde have Kong ►Frode end ham, ►aldenstund det dog er en gammel Sandhed, at ►lige Børn lege bedst, og en tynd Lykke at falde ned, især naar man er høit i Veiret! Vel svarede hun dertil, at hendes Faders Villie maatte være hendes Lov, men 262►Erik snakkede dog saalænge for hende om, hvor rart det var at blive en fornem Dronning, og lovede hende saa bestemt i 📌Dannemark baade Guld og grønne Skove, at hun gav efter, og lovede at følge hans Raad. Det var da baade Stadsen og Æren der lokkede hende, men dog vil man sige, at ►Krage ogsaa havde nogen Deel i hendes Føielighed, formedelst en Elskovs-Drik, hvormed hun bøiede Prindsessens Hjerte til ►Frode.