↩ Saasnart nu ►Frode kom hjem, lod han sit Raad kalde sammen, og her trolovede han ►Erik høitidelig med ►Gunvor, og udnævnede ham til sin Marsk. Derpaa gav han tilkiende, hvorlunde han havde fattet Lede til sin Dronning, og ønskede sig i hendes Sted Kong ►Gøthars ►Daatter, hvorfor han bad ►Erik, hvem han tiltroede at kunne overvinde alle Vanskeligheder, om han ikke nok vilde være hans Bud, og beile for ham. Endelig dømde han ►Gøtvor, som havde været Medviderske i Dronningens Skiændsel, til at stenes, men ►Hanunde selv, sagde han, vil jeg skikke hjem til hendes Fader, da hun ventelig, om hun blev her i 📌Dannemark, vilde stræbe mig efter Livet.