↩ Vel maa det ei dølges, at fra 👤Christen Pedersøns og 👤Anders Vedels Dage, indtil Nu, har 📌Dannemark vel neppe nogensinde aldeles været bar og blottet for boglærde Mænd, som flittig syslede med Fædrenelandets Krønike, pønsede vel mangen Gang XXIVpaa, og prøvede stundom at skiænke os den i en Dragt, der bedre, end de Gamles, svarede til Tidens Tarv og Smag og Vilkaar; hverken skal vi glemme eller ringeagte slige ►Dannemænd; nei ►heller glade lægge til, at 📌Dannemarks Konger for det Meste udnævnede til den historiske Bestilling, hvem der i deres Øine ►syndes meest ►bekvem; men siden det er Noget, som trænger til at meldes og fortælles hardtad allevegne, saa er just deraf ►øiensynligt, at enten har de samme gode Mænd dog ei formaaet hvad man maatte ønske, eller ogsaa har man ingen Lyst havt til at læse hvad man burde, eller der har endelig paa begge Sider været Feil og Brøst, som hindrede en Fremgang og et Udfald, det endnu er Meget værdt at tale om. Det Sidste mener jeg, thi det er sikkert nok, at havde ►ikkun Mange ret havt Lysten til at kiende og indprænte sig de gamle Dages Billede og Lignelse, da havde de vel fundet Samme, da havde det ei faldet dem for tungt at vænne sig til Stavningen i gamle danske Bøger, da vilde der, om ei for Andet, saa dog for Vindings Skyld, nok været dem, som havde sørget for at 👤Vedels Bog, ►Riim-Krøniken og andet Sligt var blevet ►fal; men det er paa den anden Side derfor lige sandt, at om der havde været nok saa mange velvillige Læsere til gode Krøniker, saa vilde næsten alle de, der siden 👤Vedels Dage ere skrevne, dog kun fundet Faa, fordi de gierne enten vare paa Latin, eller dog kun paa et Slags for Lyst ulæseligt Dansk, og svarede før til Ingens end til Alles Tarv.