↩ Saaledes kunde 📌Dannemark da glemme og kaste Vrag paa sin eneste Herlighed: ►Fædrenes ►livsalige Minde, og inderlig rørende, velsignede og skiønne Efter-Mæle! Indviklede i lutter verdslige Begiærligheder, nedsænkede i Attraae efter Øieblikkets korte, flygtige og for det Meste dyrekiøbte Lyst og Fornøielse, fordybede, naar det kom høit, i uendelige og for det Meste tomme Grublerier over Tanker, Ord og Gierninger, ►forlorede de Fleste, hvad der er XXIIISjælen og Livet i den ægte ►Dannished: hin hjertelige ►Knyttelse til giæve Forældre og Bedste-Forældre i hundrede Led! Synet for de gamle Dages Herlighed forsvandt, Øret døvedes for ►Fædres dybe Røst, for Moders-Maalets søde Klang, og de forgangne Dages høie Varsels-Stemme! Med Føie kan man sige, at Fædrenelandet var indvortes opløst og adskilt, førend det ramdes af hine udvortes Ulykkes-Slag, hvorunder vi have seet Banneret synke og Vaabenet slækkes, hvoraf, som efter et Jord-Skiælv, 📌Dannemark bæver endnu; med Føie tale vi ►saa, thi hvad uden Fædrenelandets Krønike: hiint store ►Dane-Hjerte-Løven-Skjold, kan lægge Broe over Bølgen, og kiærlig i 📌Dannemarks Navn sammenføie hvad Havet adskiller! Hvor, undtagen i et kiærligt Minde, og i en levende Ihukommelse af fælleds giæve, priselige Konger og ►Fædre, hvor, ►uden der er vel Baandet, som formaaer stærk og fast og levende at sammenknytte ►Sællandsfar og Fyenboe og Jyde, og hvad vi alle af Naturen nævnes, sammenknytte os som i en Sløife: i et frivilligt, men dog uopløseligt ►Stalbroderskab til een omvundet Menighed af ►Dannemænd! Ja! er det kun Hjernespind, ►hvad heller en sandfærdig Lignelse, naar man, med Øiekast paa hvad der kaldes 📌Dannemark, vil sige, at, ►ikkun ved ►Kiær-Minder, kan ►Mai og ►Poes, ►Fiol og Lyng forbindes venlig til en ►faver Krands for ►Danner-Kongen!