↩ Nu var det til Visse glædeligt, ifald vi turde sige, at Læg og Lærd med begge Hænder tog imod den dyrebare Gave, og at det ypperlige Sæde-Korn, som her med ►Krøniken udstrøedes, bar kiendelig i Tidens Løb mangfoldig og velsignet Frugt; men det er altid bedst, ►ihvor det gaaer, at følge Sandhed, og den tilstæder ei at tale ►saa, men nøder til at melde, at saavidt som man kan skiønne, var det dog ►ikkun en Deel af Adelen, der ret for Alvor skattede og læste denne Rigens Krønike, og at, kun efter halvtredsindstyve Aars Forløb, nedsank efterhaanden den danske Bog hardtad i ligesaa dyb en Forglemmelse, som fordum dens latinske ►Mønster.