►Fridlev hin Raske.
✂ Efter ►Dan kom ►Fridlev hin Raske, eller ►hin Snare paa Thronen, og paa samme Tid havde 📌Holand en vis ►Hvirvil til Regent, som, i Forbund med de Danske, ►feidede paa 📌Norge.
✂ 214En af denne ►Hvirvils ►mærkværdigste Bedrifter var, at han undertvang Jomfrue ►Rusla, en ►Skjoldmøe, som stræbde at kappes med de ypperste ►Kiæmper, og her havde da, hvad kun sjelden er Tilfældet, en Mand dog nogen Ære af at slaaes med en Kvinde. Med fem af hendes efterladte Venner: ►Brodde, ►Bilde, ►Bugge, ►Fanning og ►Gunholm, alle fem Sønner af ►Fyn, som havde udmærket sig i Kampen, indgik ►Hvirvil derpaa ►Stalbroderskab, og stolende paa denne Forstærkning, overskar han med Sværdet det Venskabs-Baand, som havde knyttet ham til 📌Dannemark.
✂ Dette Angreb var især farligt, fordi ►Ræven havde skjult sig i Løve-Huden, thi ►Dannemænd drømde aldrig om, uden foregaaende Uenighed, at see en Ven forvandlet til en Fiende, men saaledes er det med somme Folk, at ►de klappe i Dag, hvor de vil nappe i Morgen, og man skulde hardtad troe, at Folk nuomstunder havde valgt ►Hvirvil til deres ►Mønster, thi nu bilder man sig jo ind, at man kan baade lyve og bedrage, og dog være en meget ærlig og retskaffen Mand!!
✂ Imidlertid, ►Hvirvil og hans Selskab vendte deres Angreb imod 📌Syd-Sælland, og der mødte ►Fridlev ham i den Havn, som siden har baaret Navn efter ham. Her blev, den første Dag, stridt paa Liv og Død, som af to Beilere til een og samme Brud, der var kun meget Faa, som ikke ►heller faldt, end ►vendte Ryg, saa begge Hære blev hardtad ganske ødelagde, og Ingen kunde sige, han havde vundet, da de omtrent Begge havde tabt lige meget. Natten faldt nu paa, og for at holde ►Stalbroderskabet ved Lige, lod ►Hvirvil de faa Skibe han havde tilbage, to og to, lænke sammen, men ►Bilde og ►Brodde brød sig kun lidt om, at deres Skibe hængde sammen, thi de blev enige om i al Stilhed at seile 215deres ►Kaas, og lade Resten hytte sig selv, hvoraf man da kan slutte sig til, at de havde det hedere om Ørerne end i Hiertet, og ►gav Broderskabet en god Dag, naar de kun selv kunde slippe heelskindet.
✂ Saasnart det nu dagedes, og ►Fridlev saae, der var af den hele forenede Magt ingen flere, end ►Hvirvil og ►Gunholm, ►Bugge og ►Fanning tilbage, nænde han ikke, at sætte sine faa overblevne og tildeels saarede ►Kiæmper atter paa Spil, og besluttede derfor Ene at giøre den Ting af, og ►gaae i Kreds med de Karle. Vel saae det ud som et Vove-Stykke, men ►deels var det ham i Kiødet baaret, og deels i Klæder skaaret, ei at regne Sligt saa nøie, thi ►uforsagt var han, og en Kjortel havde han, der ►skiød Staal som Vand, og som han derfor immer havde paa, og bjergede Livet under, enten han saa ►gik i Kreds eller ►Feldt-Slag.
✂ ►Godt begyndt er halv fuldendt, kunde ►Fridlev ogsaa gierne sige, thi det gik, som det var smurt, først faldt ►Hvirvil, saa ►Bugge, saa ►Fanning, og da ►Fridlev mærkede, at ►Gunholm med sine Trylle-Vers forgjorde hans Sværd, vendte han ►Klodden til, og hamrede dermed saalænge paa Hexe-Mesterens Pande, til den tabde al sin Viisdom. Det Stykke Arbeide maatte ►Fridlev imidlertid betale, thi han havde været for rask, da han vendte Sværdet, og skaaret Senerne over inden i den venstre Haand, saa han beholdt krogede Fingre lige til sin Dødsdag.
✂ Siden beleirede ►Fridlev engang 📌Dublin i 📌Irland, og da han fandt, at Muren var ham for stærk, greb han til ►Haddings gamle Krigspuds, og bandt en Hob Svaler tændte Svampe under Vingerne, hvormed de fløi hjem til deres Reder, og stak Ild i Tagene. Alle saae nu kun efter hvor Ilden var, ikke hvor den kom fra, og imens de slukkede, trængde ►Fridlev ind, og tog Byen.
✂ 216Endelig førde han ogsaa Krig i 📌Britannien, hvor han leed et stort Nederlag, og tvivlede om, at han ved Flugten kunde redde sig ned til sine Skibe, men saa gjorde han ligesom ►Amlet, reiste de Faldne op, og stillede dem i Rad, saa det lod, som han endnu var lige mandstærk, og havde ingen Skade havt af sit Nederlag. Derved ►betog han Fienderne ikke blot Lysten til at prøve Styrke, men selv Modet til at holde Stand, saa han beholdt Veien for sig!