↩ Efter ►Huglet kom ►Frode, som var, hvad man kaldte ham: en brav Karl, der havde baade gode Næver og et frit Mod, og efterat have nedlagt ti norske Jarler, angreb han Kong ►Froger af 📌Norge selv, paa den Øe, som endnu efter ham kaldes ►Frodøe. Denne Kong ►Froger, som Nogle kalde en Søn af ►Odin, var meget navnkundig baade for sin 212Rigdom og for sin Tapperhed, og saadan en Mester i alskens ►Hofværk, som med stor Glands blev drevet i hans Gaard, at man bukkede ligesaa dybt for ham i hans Ridder-Dragt, som under Konge-Kronen! For Resten havde han, som en ►særdeles Naades-Beviisning af Guderne, faaet det Løfte, at der skulde aldrig Nogen overvinde ham, ►uden hvem der, i Kampens Time, kunde med sin Haand tage Støvet op under hans Fødder, og det havde ►Frode faaet at vide, men derfor ►bød han ham netop ud til en Tvekamp, i det Haab, at Guderne vel ikke tog ham et lille Kneb unaadig op. Han begyndte nu med at anstille sig meget vankundig i den rette ►Kiæmpe-Maade, og bad ►Froger, som han vidste havde megen Erfaring, og forstod den Ting fra Grunden af, at vise sig til Rette! Det ►syndes ►Froger meget godt om, at hans Modstander ikke alene ►kiendte ham for sin Mester i Handværket, men ydmygede sig ogsaa til at bede om Underviisning, og svarede: det priser jeg din Klogskab for, at du, som en ung Mand giver den gamle Æren, og vil lade dig lære af ham, som du sagtens ogsaa kan behøve, thi din glatte Pande og de blanke Kinder vise noksom, hvor langt du er fra at have gaaet Skolen igiennem.