Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus. Første Deel

Dog, hvorom Alting er, saa var det en glædelig Begivenhed, at, der Kong 👤Valdemar den Anden, med Tilnavn: Seier, var endnu i sin Velmagt, altsaa imellem Aar 1202 og 1223, da fuldendte 👤Saxo sit store Værk i 16 Bøger, og overrakde det til samme Konge, og til den lærde Erke-Biskop 👤Anders Sunesøn, som var blevet den alt da hensovne Biskop 👤Absalons Efter-Følger. Ligeledes maa vi kalde det Glædeligt, at trehundrede Aar derefter, der 👤Christian den Anden var Konge i 📌Dannemark og 📌Norge, da fandtes der en vellærd Præstemand, Fynboen 👤Christen Pedersøn, som sparede hverken Umage eller Bekostning, for at erholde en god Haandskrift af 👤Saxos Værk, og faae den præntet i 📌Paris, da Bogtrykker-Kunsten var i 📌Dannemark dengang endnu i sin Barndom.