↩ Saaledes forvandlede da ►Vigge virkelig det Seiers-Gilde til et Grav-Øl, og Hof-Fest til Hof-Sorg, og man kan ikke andet, end holde den Helt i ►høilovlig Ihukommelse, fordi han, efter at have mandhaftig opfyldt sit Løfte, gik frivillig i Døden, og skiænkede saaledes Blodhundens 136Tjenere, for deres Umage, med sit eget Blod. Ham, som stod med Kiærligheds Liv i sit Hjerte, kunde hans Drabsmænds ►Glavind ingen Frygt indjage, da han først havde renset ►Rolvs besmittede Høisæde ved at bestænke det med hans Morders Blod. ►Med Ræv, siger Ordsproget, skal man Ræv fange, ►Tyve-Lykke er Galgen-Frist, og ►hvad med Synd man naaer, med Sorrig bortgaaer, saa det var intet Under, at ►Hjartvar blev sveget, og fik ikke Lov at leve den Dag, han saae Solen gaae ned over 📌Dannemarks Throne.