Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus. Første Deel

Der nu Gram havde faaet Kong Sigtryg ryddet af Veien, havde han nok Lyst til at beholde 📌Sverrig, og, da han mistænkde Svarin, Høvdingen i 📌Gylland, for at have Øie paa Thronen, saa bød han ham ud, og nedlagde ham i Tvekamp. Dermed var imidlertid Sagen ingenlunde afgjort, thi nu kom alle Svarins sexten Brødre, hvoraf de syv vare ægte, og vilde hevne Skade, og det var en haard Dyst for Gram, men han fik dog gjort Kaal paa hele Klatten.