Nedslag i Grundtvigs tidlige interesse for Saxo (og en smule om Snorre)
✂ Grundtvig havde formentlig først kendt til ►Gesta Danorum siden årsskiftet 1799-1800, hvor han lånte 👤Peter Friederich Suhms ►Om Odin og den Hedniske Gudelære og Gudstieneste udi Norden (1771), som i noteapparatet har henvisninger til bl.a. ►Saxo i 👤Stephanius' udgave (1644-1645). I årene 1800-1804 læste han selve værket (►Lundgreen-Nielsen 2010, s. 40). Herefter udfærdigede han både publikationer, der refererer til 👤Saxo, digte, der handler om 👤Saxo, samt oversættelsesforsøg, sideløbende med teoretiske overvejelser over både 👤Saxo og 👤Snorre og deres værker (for en uddybende oversigt, se ►Lundgreen-Nielsen 2015, især s. 57-77). Man kan sige, at Grundtvig havde beskæftiget sig med 👤Saxo i over 10 år, førend han gik i gang med det store oversættelsesarbejde.
✂ Den følgende oversigt viser forskellig dokumentation for Grundvigs beskæftigelse med 👤Saxo, først og fremmest i form af digterværker og udkast til oversættelser samt mindre udgivelser af del- eller prøveoversættelser:
| År | Aktivitet |
| december 1808 | Grundtvig udgiver sin egen ►Nordens Mytologi. Heri oplyser han, at eddakvadene og ►Saxo danner grundstammen “hisset hørte jeg med inderlig Glæde 👤Suhm fortælle de mange Sagn om Nordens Guder, og her greb mig en Vennehaand, som ledte mig hen til de vise Oldinge: 👤Snorro og 👤Saxo, i hvis Spor jeg da henvandrede mod ►Eddas mystiske Skov” (►1808, s. XVII; se fortalen her). Ifølge fortalen var det især vennen 👤 Peter Nikolai Skovgaard, der introducerede Grundtvig til 👤Snorre og 👤Saxo (s. XVII) |
| 1809 | Manuskriptet “Lidet om Saxo og Snorro” (fasc. 240), hvori Grundtvig gør sig overvejelser over forskellen på de to forfatteres temperament og forhold til kristendom og hedenskab. Grundtvig lægger stor vægt på, at 👤Snorres motivation til at skrive er indre, mens 👤Saxos er ydre, idet han skriver på opfordring. Manuskriptet er udgivet ved 👤Flemming Lundgreen-Nielsen (►Grundtvig 2015; herom i Lundgreen-Nielsen 2015, s. 64 f.) |
| 1809 | Grundtvig oversætter digtet ►Bjarkemål fra ►Saxos 2. bog, kapitel 7,4-28 til danske heksametre (fasc. 241.1; ►Bibliografien 1, nr. 127; ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 312). Derudover har han forslag til at anvende 👤Saxo som lærebog i skolens yngre klasser i tillempet og fordansket form (fasc. 165.b 13; fasc. 255.2; ►Bibliografien 4, s. 14, nr. 155a,a; ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 312) |
| 1810 | Digtet ►“Sorø Kirke” fra ►Nytaarsnat handler bl.a. om 👤Absalon og 👤Saxo; se denne tekst her |
| 1812 | Grundtvig påtager sig at oversætte versene hos 👤Snorre, mens 👤Paul Arnesen skal tage sig af prosaen |
| medio 1813 | Grundtvig overtager oversættelsen af hele 👤Snorre |
| september 1815 | Grundtvig udsender ►Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske (herefter kaldet Prøverne; se denne tekst her) |
| 1815 | Fasc. 241 og 242 rummer fordanskninger af ►Saxos 1. bog, som ikke alle indgår i Prøverne |
| december 1815 | Grundtvig udsender ►Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816, der handler om den jyske, hedenske periode og bygger på ►Saxo og den heraf afhængige ►Den danske Rimkrønike |
| april 1816 | Grundtvig forsvarer sig mod kritikken af Prøverne i ►Literatur-Tidendens Skudsmaal i Henseende til Prøverne af Saxo og Snorro, herefter kaldet Skudsmaalet (pjece på 80 sider; se denne tekst her) |
✂ Det skortede dog ikke på opmuntring undervejs. Vennen 👤Svend Borchmann Hersleb skrev allerede i 1815 efter at have læst om ►Hagbard og ►Signe i ►Prøverne:
✂ hvor dejligt du har ladt den gamle 👤Saxo synge Dansk. Versene, ►Signe synger, ere ubeskrivelig dejlige. Du har ret — vil man ej kappes om at faa Del i denne Udgave, vækkes ej Følelsen af at det var et Broderbaand, som brast, da — staar det ilde til i Nord (►Breve 1, s. 378).
✂ I samme brev tilbød 👤Hersleb endog Grundtvig økonomisk støtte - i taknemmelighed over, hvad Grundtvig generelt havde gjort med sine skrifter (s. 379).