↩ Eftertiden er i det store og hele enige om udfaldet af striden mellem 👤Baggesen og 👤Oehlenschläger. 👤Baggesen havde en kritisk pointe. Den yngre 👤Oehlenschlägers værk var bedre end den ældres. Der er også enighed om, at 👤Baggesen stod tilbage som taber af striden. Det var der flere grunde til. Hans polemiske form skyggede for han kritiske pointe, og det lykkedes ham ikke at få 👤Oehlenschläger i tale. Han forholdt sig stort set tavs i den offentlige del af debatten og lod andre kæmpe sin sag. 👤Flemming Lundgreen-Nielsen opsummerer i en note den umiddelbare eftertids vurdering af, hvem der vandt striden (►Lundgreen-Nielsen 1908, bind 2, s. 921, note 236). Også i offentligheden blev der sat en tyk streg under 👤Baggesens nederlag. Det skete i sagen om hans opera ►Trylleharpen (1819). 👤Peder Hjort, der energisk havde kæmpet 👤Oehlenschlägers sag, anklagede stykket for plagiat og manglende originalitet, en påstand som Den Kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret afviste. Den juridiske sejr kunne dog ikke hindre, at stykket blev pebet ud på Det kongelige Teater den 24. februar 1819 efter kun tre opførelser.