↩ Når Grundtvig reagerede på anmeldelsen var grunden ikke dens genstand, dvs. gendrivelsen af 👤Baggesens angreb, men overhovedet det, at anmeldelsen blev bragt i ►Dansk Litteratur-Tidende. Det betød if. Grundtvigs argument, at tidsskriftet, det vil sige dets redaktør 👤P.E. Müller, gav sin indirekte støtte til de tolv studenter. Siden anmeldelsen var anonym måtte Grundtvig i sagens natur henvende sig til den ansvarlige redaktør. Denne afslebne og formelle facon er sjælden for den polemiske Grundtvig, særligt før 1825. 👤Lundgreen-Nielsen karakteriserer faconen således: