↩ Grundtvig ønskede at fastholde den kritiske aktivitet i ordets etymologiske betydning, altså som bedømmelse af en genstands kvalitet eller sandhedsværdi. Sagen drejede sig ikke om, hvorvidt kritikken i sig selv var berettiget eller ej. Han understregede, at det var præcist, hvad 👤Baggesen gjorde. Det tjener 👤Baggesen til ære “at have roest det Roesværdige, men ei af Fordom ladet sig forlede til at istemme en ufortjent Berømmelse” (►Grundtvig 1818a, sp. 2).