↩
Dog, nu fra Billeder til selve Tingen!
Mit ►Æmter er, som sagt, kun lidt bevendt,
Saa jeg tør haabe at der findes Ingen,
Som være vil den store Skam bekiendt,
Ei flux at fatte hvad jeg sigter til,
Og oversee med Eet det hele Spil,
Thi hvilken ►Pebling veed ei meer end jeg!
Og hvem det veed, ham narrer jeg vist ei,
Thi han kan hænge paa sin Hjerne-Væg,
Mit ►Æmter som et lille Hov'dvands-Æg,
Og lugte sig til Alt hvad der er inde,
312For Lampens Aand maa Ringens staae paa Pinde,
Og Børne-Griller maa jo Mænd forstaae.
Desuden har ►Athene bandet paa,
At hvad jeg kvæder det er Hip som Hap,
Og det naturligviis hun vidste knap,
Hvis ikke hver min Sang og hver min Skose,
For hende var som Fod i Hose.
Altsaa, hvis Nogen har saa tungt ►et Nemme,
At ei han fatter Alt saa flux,
Da finder han ►Athene sikkert hjemme,
Ifald han spørge vil om Jux,
Og naar han staaer ►for hendes Throne,
Da ►sige han fra mig kun frit,
At Fruen er en Hose-Kone,
Og hele hendes Viisdom Skit,
Hvis ikke som en ►Natuhr-Philosoph,
Hun, uden Hovedet at bryde,
491
(PS)
Saa let mit hele ►Æmter kan udtyde.
Som hun kan sige: ►Uglen Duglen Dof.