Grundtvig, N. F. S. Ragna-Roke, (et dansk Æmter)

eventyr, remseagtig historie.

forekommer mig; jeg aner, fornemmer.

genfærd.

heltene, krigerne.

eller.

tilladelse til at vende hjem.

forekommer dig; du aner, fornemmer.

endnu.

dvs. Yggdrasil.

sporehjul (på en rytterstøvle).

tilladelse til at vende hjem.

eventyr, remseagtig historie.

her: behændigheden, dygtigheden.

ordspil, der både går på det tyske sprog og i overført betydning på: fremmedartet; under indflydelse af den tyske romantiske bevægelse.

lære.

allerede.

dvs. at skuffe eller narre folk med (her: nedskreven) snak. Variation over Mau nr. 9.188 og Grundtvig 1845 nr. 2.440.

ordspil, der både går på det tyske sprog og i overført betydning på: fremmedartet; under indflydelse af den tyske romantiske bevægelse.

sjællænderen.

også.

trykker.

tryk.

dvs. kunstfærdige parykker.

læredreng.

også, tillige.

for nylig.

italiensk (evt. fransk).

også.

i åndelig virksomhed, livlig sindsstemning.

alle slags.

fine sale.

groft, hårdtbagt brød (skorpe).

kasse eller kiste til opbevaring af mel.

omtrent.

spillede.

spillet.

dvs. snakker for at opnå en fordel. Se Mau nr. 12.022 og Grundtvig 1845 nr. 2.451.

værtens.

for nylig.

ty. ‘intet og atter intet’ (dvs. forgæves).

dvs. at digte (spøgende, nedsættende).

dvs. de syv frie kunstarter (lat. ‘septem artes liberales’).

kunsten at finde på, opdage; videnskaben.

også.

kan (og skal formentlig) ikke identificeres som litterær figur.

omtrent.

for nylig.

omtrent.

talent.

dvs. ringagter. Se Mau nr. 2.228.

sådan.

udvider.

hvad der bekendes, kan også forlades (undskyldes), jf. Mau nr. 735.

eventyr, remseagtig historie.

dvs. det jyske sprog og dialekt.

dvs. det sjællandske sprog og dialekt.

eventyr, remseagtig historie.

fordrive, overvinde.

her: noget værdiløst eller flygtigt; egentlig skallen om en kornkerne.

her sigtes til månedsskriftet Athene navngivet efter den græske gudinde.

gift.

har rørt hende på et ømt sted, dvs. er kommet ind på et ømtåleligt emne.

tilkendegav, viste.

hovedtræk; Grundtvig hentyder til sin udgivelse fra 1812 Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng.

ædle, agtværdige.

i høj grad, forbandet.

lat. ‘et sløvt lyn’, dvs. en tom trussel; uden praktisk effekt.

navn for overnaturligt væsen, der bor under vandet; muligvis hentet af Grundtvig fra folkevisen om Rosmer, DgF 41.

lade hånt om lyn.

navn for overnaturligt væsen, der bor under vandet; muligvis hentet af Grundtvig fra folkevisen om Rosmer, DgF 41.

her sigtes til månedsskriftet Athene navngivet efter den græske gudinde.

betegnelse for en ejendommelig, sammensat eller ‘totoppet’ musikalsk accent (tone) i en eller flere stavelser af et ord.

trut.

vilkårlig frembragt høj tone eller stærk accentuering.

går sig træt.

eventyrene; de remseagtige historier.

dvs. gøre ham til grin, kritisere.

samlebetegnelse for kongerne 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner, 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.

mindesten.

heltene, krigerne.

sammenligne med.

enhver anden, alle andre.

gå på grund.

de skal få (optativ).

en lille båd udhulet af et stykke træ; også om en lille, fladbundet båd til brug ved færgefart.

efterhånden som.

tilflugtssted.

heltegerning.

pusling, lille person.

tvivlsomt eller uheldigt.

nar, tåbe.

allerede.

her: pustet.

godt (forstærkende fyldord, poetisk).

pusling, lille person.

utålmodighed.

helt, kriger; her dog også i betydningen gigant.

eventyr, remseagtig historie.

elev ved latinskolen, der også medvirkede ved kirkelige handlinger; kan også blot betyde lille dreng.

eventyr, remseagtig historie.

her sigtes til månedsskriftet Athene navngivet efter den græske gudinde.

en fatteevne.

her anvendt som en personificering af månedsskriftet Athene navngivet efter den græske gudinde.

foran.

skal sige (optativ).

Grundtvigs stavemåde ‘Natuhr-’ med ‘h’ er usædvanlig også efter datiden stavevaner. Muligvis har ordet har en dobbelt betydning. For det første i betydningen en naturfilosof: en der beskæftiger sig med naturfilosofien, som var et vigtigt område inden for den tyske romantiske bevægelse, der påvirkede Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. For det andet kan Grundtvigs stavemåde ‘Natuhr-’ imidlertid læses som en morsomhed i betydningen: et ur til natlig brug, dvs. som blot skal høres, ikke ses. I den kontekst må ‘Natuhr-Philosoph’ betyde noget i retning af lommefilosof (se også PS IV, s. 490).

eventyr, remseagtig historie.

begyndelsesord i en børneremse, der bruges til tælling ved lege.

til en vens bolig er der aldrig for lang vej, jf. Mau nr. 11.381 og Grundtvig 1845 nr. 2.879.

se Mau nr. 3.515 og Grundtvig 1845 nr. 1.064.

dvs. grove tale.

forrykte; også i betydningen fysisk skrøbelige.

kraftigt eller afgørende slag.

også.

allerede.

grove tale.

jubilæums- eller glædesfest, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

grove tale.

her: usædvanlige.

jubilæums- eller glædesfesten, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

postudbringning med vogn.

postudbringning til hest.

have hos sig.

tiltale dig selv med du (blive ydmyg).

jubilæums- eller glædesfesten, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

se Mau nr. 9.495 og Grundtvig 1845 nr. 2.531.

tarvelighed, trange kår.

opløben og doven person.

kasse til at forsende eller opbevare lys.

små forhold.

her: humoristisk om de trange pladsforhold; egentlig et skab beklædt med net til opbevaring af mad.

arbejde.

bliver dus med dig selv (bliver ydmyg).

helt, kriger.

sådan.

kasse til at forsende eller opbevare lys.

er (arkaiserende præsens 2. person singularis af være).

loddet kastes, dvs. afgørelsen træffes.

eller.

med sikkerhed.

her: Gud.

også.

sikkert.

herredømme.

tid, der er rig på nåde, dvs. juletiden.

tegn på ærbødighed eller underdanighed.

endnu.

den (åndeligt) svagtseende.

totalt mørke.

små kobbermønter af ringe værdi.

dør; legemet forgår og formuldes til støv.

endnu.

helteånd.

spiller på.

endnu.

genfærd.

også.

vise, åbenbare.

skal ske (optativ).

betænk, overvej.

helt sikkert.

bæger.

skal ske (optativ).

bæger.

i graven.

slægt.

lovprisning.

må give (optativ).

forbindelse, fælleskab.

gravsten.

overmåde, overvældende.

bibelheltens, -krigerens.

mindesten.

helt, kriger.

dvs. ved selvsyn erfare. Se Mau nr. 9.911 og Grundtvig 1845 nr. 2.630.

her: synonym for pavedømmet, der ligger på Vatikanhøjen i Rom.

stygge, onde.

(forstærkende fyldord, poetisk).

lænke.

slangegrav eller -indelukke; hvori man kastede dødsdømte; kan også betyde dødsriget.

stærk, modig.

(forstærkende fyldord, poetisk).

stygge, onde.

det afdøde legeme; eller mere konkret: jorden.

fornem hal, borg.

dvs. skoven med søen, der er hjemsted for Grendels mor.

(forstærkende fyldord, poetisk).

giver efter, bøjer.

i overført betydning om en ondsindet eller herskesyg kvinde (her: Grendels mor); oprindelig var 👤Jezabel en bibelsk person.

sværdfæste.

(forstærkende fyldord, poetisk).

kongehal, kongesal.

(forstærkende fyldord, poetisk).

jubilæums- eller glædesfest, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

mat, svagt.

skal (arkaiserende præsens 2. person singularis af skulle).

hurtigt.

sådan, således.

sorg.

erkender, anerkender.

dvs. fæste al lid til ham.

behøver ikke (tørst er arkaiserende præsens 2. person singularis af turde).

her: om den fysiske krop, menneskets (forgængelige) legeme.

dvs. bær ubekymret din modgang med tålmodighed. Se fx Mau nr. 828.

hvor meget.

også hastigt.

komme til at ske.

sådan, således.

pines.

ulykke.

(forstærkende fyldord, poetisk).

gerning.

vil unde (optativ).

hele.

dvs. blafrer lyset.

svag, skrøbelig.

sætte på prøve.

sådan.

ophøjethed, herlighed.

her: om den fysiske krop, menneskets (forgængelige) legeme.

begraver, tildækker.

opløse.

også.

dvs. ugen op til de to påskedage (den stille uge).

(forstærkende fyldord, poetisk).

støder hårdt imod, men preller af.

stærk, modig.

dvs. overvandt.

vil (arkaiserende præsens 2. person singularis af ville)

gav bort (gavst er arkaiserende præteritum 2. person singularis af give).

tog (arkaiserende præteritum 2. person singularis af tage).

kan (arkaiserende præsens 2. person singularis af kunne).

skal (arkaiserende præsens 2. person singularis af skulle).

ty. ‘Fra himlen høj der kommer jeg, / Jeg bringer jer en glædelig ny beretning, / Jeg bringer så lang en god beretning, / Om den vil jeg synge og tale. // Pris, ære være Gud på den højeste trone, / Som skænker os sin eneste søn! / Engleskaren fryder sig derover, / Og synger godt nytår til os’ (overs. GV). Strofe 1 og 15 af 👤Martin Luthers Vom Himmel hoch, da komm' ich her (1539, skrevet 1535) over Luk. 2,8-18 (juleevangeliet); gendigtet af 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge (1845) og medtaget som nr. 95 i Den Danske Salmebog, hvor nævnte strofer er nummereret hhv. 1 og 10.

dvs. 👤Luthers (genitiv).

dvs. den del af kirken, hvor alteret står.

lovprist skal være (optativ).

rejse i hans ærinde.

lovpris (imperativ pluralis).

tilgiver.

her: om den fysiske krop, menneskets (forgængelige) legeme.

egentlig: krans af evighedsblomster.

skælv (imperativ pluralis).

suk og græd (imperativ pluralis).

bristet (arkaiserende).

hyl (imperativ pluralis).

pinte.

bristet (arkaiserende).

stol på.

endnu.

hør og sku (imperativ pluralis).

her: om den fysiske krop, menneskets (forgængelige) legeme.

erkendt.

her: om den fysiske krop, menneskets (forgængelige) legeme.

skal afbilde (optativ).

skæmmer, misklæder.

skal komme (optativ).

bo.

endnu.

godt.

her: talent, evne.

angelsaksisk ‘For os er det en vigtig pligt / at vi priser himlens beskytter / ærens konge over hærskarer / med vores ord’ (overs. 👤Dorrit Einersen). Grundtvig citerer begyndelsesordene af det han i overensstemmelse med 👤Junius opfatter som 👤Cædmons bibelparafrase (jf. Cædmon 1655, s. I).

også.

angelsaksisk ‘Hør, vi har fået fortalt om spyddanernes / Folkekongernes / tapperhed / I forgangne tider’ (overs. 👤Dorrit Einersen). Grundtvig citerer de originale begyndelsesord til Sangen om Bjovulf (jf. Klaeber 2008, s. 3).

endnu.

lovprisningen af heltene, krigerne.

således.

sandfærdige beretninger.

eventyr, remseagtige historier.

skal tilhøre (optativ).

bægeret.

endnu.

ridset, indgraveret.

blandede.

spille.

dvs. en der har tilladelse til at handle på en andens vegne.

er (arkaiserende præsens 2. person singularis af være).

spille.

stemt galt.

udgrunder dig.

endnu.

omslutter.

bortvejres, fordrives.

vælger.

gerning.

tørster, lider nød.

på stedet, dvs. med det samme.

dvs. formørkes.

kun vanskeligt er i stand til (her: at synge).

udgrunder dig.

forvoldt.

her: himmerige.

nedknæl (imperativ pluralis).

tilbed (imperativ pluralis).

forunderlig.

bo.

(forstærkende fyldord, poetisk).

med sikkerhed.

inden for.

jerngitre.

lovprisning.

indoptager.

giganterne, omvælterne.

den lille pind, børn tidligere brugte til at følge teksten, når de øvede læsning.

overfladen på jorden, jordskorpen.

marmorplader eller -blokke.

tagrejsningen.

i overført betydning også om skaberværket.

kunstfærdigt.

skruk.

i overført betydning også om skaberværket.

marmorblok.

hvælvede.

sikkert.

er (arkaiserende præsens 2. person singularis af være).

genskin eller efterglans.

også.

Sagabod; ‘Sone’ (substantiv) er en handling, der skal præsteres, her som konsekvens af uretfærdige og syndefulde gerninger.

må her forstås: sejrsmonumentet. Replikken refererer til Vǫluspá (da. Vølvens Spådom). Den oldislandske tekst har ‘sigtóptir’, da. sejrstomter eller sejrsmarker.

mindesten.

indgraveret.

dvs. Yggdrasils.

sådan.

helte, krigere.

dvs. Yggdrasil.

blomstret.

meddeler, udtrykker.

(egl. norsk) forrådshus bygget på søjler.

klaret, renset.

sådan.

klaret, renset.

revet.

eftermæle, omdømme.

skuffende syn, blændværk.

også.

delte.

gravhøjen.

vig (imperativ pluralis).

også.

skræp.

endnu.

egentlig en kakkelovnskrog, men også brugt om graven.

dvs. af Yggdrasils gren.

hentærende sygdom.

skæmte, spøge.

burre.

endnu.

hænge med mulen, se nedtrykt ud.

myldrer.

allerede.

hvornår.

kyste, skræmte.

sådan.

også.

endnu.

udtryk brugt om overflødigt, unyttigt arbejde. Se Mau nr. 11.128 og Grundtvig 1845 nr. 2.026.

gr. ‘analyse’, optræder her som personifikation.

kniv, anvendt ved tilskæring af fjerpenne.

skærer hele skiver af brødet (rundtenom).

uhindret adgang.

hvad som helst.

sygdom eller epidemi, som hærger landet.

ugler; spiller også på, at Uller er navnet på Thors stedsøn i den nordiske mytologi.

lavt liggende, fugtige eller sumpede steder.

stedsøn.

spilles på gamle strenge; digtes med indflydelse fra de gamle digtere.

spille.

rasende.

udkigsmand eller kriger, der i nordisk oldtid var placeret i et skibs forstavn.

persisk.

dvs. stammende fra hindi eller urdu.

bandede.

vs. stammende fra sanskrit.

kvindelig tilhænger af papismen, dvs. katolik (nedladende).

bordel.

se Mau nr. 4.630.

uforståeligheder (jf. kaudervælsk).

småberuset.

besværgede.

fiskerkællingemund, grov tale.

gr. ‘analyse’, optræder her som personifikation.

pumpe.

lyt til ham.

variation over Mau nr. 9.689: “Store Ord og fedt Flæsk sidder ikke fast i Halsen”, dvs. det er let nok, at bruge store ord (bruges om at prale).

kærnen.

gør dig ikke til gode med flæsket; advarsel mod følgerne af vellevned, se Grundtvig 1845 nr. 2.438.

godt.

her: om at rette talegaverne til; egl. om at fjerne hinden fra tungen hos hønsefugle, der har pip, en lidelse i de forreste luftveje.

jubilæums- eller glædesfest, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

dvs. paryk med pung i nakken til at samle håret i.

du skulle snakke; spottende udtryk om person, der selv har de fejl, som vedkommende bebrejder andre for.

kællingesladder.

hovedandel.

egl. anvendtes en beghætte til at behandle folk for skurv. Indersiden blev smurt med beg, hvorefter hætten blev sat på hovedet. Når beget var tørret, blev hætten taget af med et ryk, idet patienten fx sprang fra en stol; også brugt i overført betydning om at straffe eller revse.

gøre for Sligt.

gigtsmerter, som hyppigt flytter sig fra en del af legemet til en anden.

kirtel.

jubilæums- eller glædesfest, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

alt muligt, forskelligt.

sorte.

også.

dvs. hvilket som helst.

allerede.

afdeling på en højere læreanstalt; videnskabsområde.

lat. lovene, retningslinjerne (de akademiske).

prøveforelæsning.

afdelingernes (på en højere læreanstalt), videnskabsområderne.

den, der efterlader sig arv.

åbne op.

forestilling, fatteevne.

se Mau nr. 3.256.

her: om noget, der hverken er det ene eller det andet; egl. hermafrodit.

begge.

lam, der opflaskes i stedet for at die hos moderen; en forkælet person (kæledægge).

horn med sut til opflaskning af dyr.

sammenskrivningen; også om værnepligten.

hurtig, med det samme.

fortegnelse eller register (især over personer, der er udtaget til militær tjeneste eller andet arbejde).

egl. om soldat ved artilleriet.

har vejet.

gøre for.

rigelig, fyldig.

at spise.

dvs. sikkert vidnesbyrd om noget.

svær (kraftig) eller djærv.

dvs. først.

sige.

uhindret adgang.

afvisende svar: det kan du godt glemme.

listige, beregnende person; spasmager.

Første led ‘Irmin’ er formentlig gammelsaksisk og kan betyde stærk eller mægtig. Optræder også i navnet Irminsul.

vildfarelse (at være på afveje, flakke om).

hyldemor eller huldrekvinde, dvs. et overnaturligt, kvindeligt væsen i folketroen.

sikkert.

tog.

løbe med limstangen, dvs. lade sig narre.

dvs. Den korte Vølvens Spådom; betegnelse for strofe 30-45 af “Hyndlas Sang”.

person, der er kastet af hesten.

her formentlig: halmknippe.

til fods; en blak er en hest.

om ikke at lade sig rokke eller at være velbevandret i noget.

holde for nar, snyde.

gå op i flammer.

oldisl. ‘der, hvor de svale bølger bruser over’ (overs. GV). Grímnismál (Grimners sang) str. 7, vers 2-3.

havet (kenning, dvs. poetisk omskrivning).

anskueliggøre, sætte sig ind i.

jubilæums- eller glædesfesten, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

afdelinger på en højere læreanstalt, videnskabsområder.

afdeling på en højere læreanstalt, videnskabsområde.

akademisk æresbevisning eller -post med dertil knyttet afholdelse af en højtidelighed (disputats).

egl. om afdeling på en højere læreanstalt, videnskabsområde.

se Mau nr. 3.052 og Grundtvig 1845 nr. 2.296.

brynje.

kostbart, fint tekstil vævet med guld- eller sølvtråde.

opfedes.

jubilæums- eller glædesfesten, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

scepters.

skræl.

løsnes.

leder, styrer.

jubilæums- eller glædesfesten, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

de døde.

ved (arkaiserende præsens 2. person singularis af vide).

helt sikkert også.

jubilæums- eller glædesfest, her i anledning af 300-året for reformationens begyndelse i Tyskland.

keruber.

keruben.

glorie.

endnu.

(forstærkende fyldord, poetisk).

fattede, forstod.

også.

dvs. Thors tids eller herredømmes.

leder, styrer.

tilladelse til at vende hjem.

mindesten.

helte, krigere.

se Mau nr. 4.630.

øser, hælder.

dvs. Yggdrasil.

stråler, glimrer.

på jorden, dvs. i jordelivet.

ønske, hvad der er til behag.

Anvendt litteratur