Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Ragna-Roke, (et dansk Æmter)

Bekiendt, man siger jo, er halv forladt,
Og nu har jeg bekiendt, mig fattes,
Summa Summarum baade Dit og Dat,
Som kan i Vers af ingen Ting erstattes.
Et Eventyr som 👤Delamott' Fouqvees,
Der sagtens yngle, saa vi faae en Snees,
307Min Læser da ei vente kan med Føie,
Men maa med Huusmands-Kost sig lade nøie.
Etymologisk er paa Jydsk et Æmter,
Alt det, hvormed til Tids-Fordriv man skiemter,
Og da jeg kommet er saavidt med Flid,
I mit poetiske Talents totale Ruinering,
At jeg har Hjerte, og mig tager Tid,
Til Jydskens som til Sællandskens Studering,
Saa tager Tungen jeg paa Ordet nu,
Og kalder Æmter hvad jeg kom ihu,
Og kalder Æmter hvad jeg har bag Øret,
Thi, sandt at sige, lad kun Ingen hør'et!
Hvad idelig jeg tænker, pønser paa,
Det Haab som holder mig min Pen i Live,
Bogstavelig er Tiden at forslaae,
Med hvad som kieder mig den at fordrive.
Heraf, jeg mener, man indseer dog vel,
Jeg Tiden ei vil more med mit Æmter,
Thi netop for at kiede den ihjel,
Med hvad der kieder mig jeg skiemter.