Ragna-Roke, (et dansk Æmter) - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

✂ Det er saa ►underlig en Tid,
Naar Nat og Dag de mødes,
Ei Lys og Mørke føre Strid,
Om hvad som da skal fødes,
Thi født er alt hvad skimtes kan.
Og Død mod Liv ei holder Stand,
Der kiæmpes kun af Skin og Skygge,
Af Haab og Frygt som i os ►bygge.

✂ 521 (PS) Jeg seer det vel, at ►Dellings Søn,
Er født og lagt i Vugge,
Og Hjertet siger mig i Løn,
Han Øiet vil oplukke;
Men fristes kan jeg til jeg seer,
Med disse Øine at det skeer,
Til Bjergets Tinder hist opglødes,
Og Blomsterne i Dal gienfødes.

✂ Her vandrer jeg i Morgengrye,
►Alt over nøgne Klipper,
350Og Hvirvel-Vinden ⓘ underunder] GV, nnder A Skye,
Udhvisler: Haabet glipper,
Men hvem jeg troed vel jeg veed,
Og trofast er Hans Miskundhed,
Sin Spæde før en Moder glemmer,
End Barne-Haabet Han beskiæmmer.

✂ Hvad er det vel jeg skimter hist,
►Alt over høie Fielde!
►Alf-Raudul, det er dig ►forvist,
Stig op, gak frem i Vælde!
O! slukt nu være maa min Sorg,
Hist øiner klart jeg ►Brattings-Borg.
Hil være dig, du Morgen-Røde!
Blus op! lad Borgen i dig gløde!

✂ Her vil jeg sidde, medens Soel gaaer op,
Og mætte Øjet med de stolte Syner.
O! hvad det dog er for en deilig Borg,
Naar fra den rette Side den betragtes!
O hvilken Forskiel, naar man seer den hist
Fra Landeveien, og saa her fra Klippen!
522 (PS) Hist seer man kun som et uhyre Svælg
Der buldrer ►inden sine ►Jern-Skranker,
Udfraader Skum til en uhyre ►Priis,
►Indmaler i sig Alt hvad som har Aande,
351Og giver os kun Navnene igien.
Her derimod, her seer man over Muren,
Seer, at den Malstrøm er kun Borgens Grav.
En Syndflod kun for ►Himmel-Stormerne,
Et Skyllevand, som gloende og stridt
Udbrænder Malmen, og udvasker Guldet;
I hemmelige Aarer til sit Sted,
Det strømmer hen og naar man der kun lærer
At holde ►Pege-Pinden i den rette Haand,
Da røber den, hvad ►Over-Skorpen dækker,
Da finder man Guld-Stængerne i Lag
Indfældede i store ►Marmel-Skiver,
Der kun behøve ►Reisningen, for flux
I deres egen Kalk at sammenvoxe.
Og ►Bygnings-Konsten, som man grubled paa,
Omsonst, da Hjernen, i sig selv fordybet,
Bestandig vilde lægge Taget først,
Og lagde det naturligviis paa Jorden,
Og kukelurede der i sin Vrøvl,
Med Stenen under sig, hvoraf med Tiden,
Den Perle-Kylling skulde krybe ud,
Som kunde løfte Taget paa sin Vinge,
Behørig høit og bære det i Luft,
Imens man ►kunstig tømred Under-Huset!
Den kloge Høne, hvor hun dog tog Feil,
352Og lagde ►æggesyg sig midt i Nelder,
Ja, det som værre var... o see engang!
Der staaer os ►Bygnings-Konsten klar for Øie,
Nu staaer i Straalerne den favre Borg!
See, Under-Laget er en klaret Bølge,
Der hæver sig som skinnende Chrystal,
523 (PS) Og under Stolperne som lutter Ædelstene;
Og derpaa hviler denne ►Marmel-Blok,
Mod hvilken 📌Babels-Taarnet var en Tue,
Og dog den rører sig, thi springer ikke hist,
Igiennem tusind Aarer, den mod Himlen,
Og danner der det ►hvalvte Bølge-Tag,
Som spiller overalt i Regnbue-Farver!
►O! hvilket Syn i Morgen-Rødens Glands!
Det er en Himmel-Port med Straale-Bue►.
Men saae man den i Aften-Rødens Skiær,
Som giennem Glas man saae ►vist ind i Himlen.
Det var dog nok, hvad Ingen drømde om
Blandt ►Askurs Æt i forbigangne Dage!
Forfængelige Tanke! hvad vil du?
Paamindes om at under Ceder-Træet
Man drømde ei, men saae i Aandens Speil
Endnu langt større Ting end disse?
Paamindes om, at aldrig du var født,
Hvis ei din Moder var i Lys undfanget,
Hvoraf du ►est det matte ►Efterskin!
353Og drømde! jo tilvisse man i 📌Norden,
Fra Arilds Tid, har drømt om ►Sagas Borg.
Hvad er vel Sagn og Viser om Hensovne
I livlig Stiil og med veemodig Røst!
Mon ei et Efter-Mæle, som troværdig vidner,
At Fædres ►Asgaard var ►og ►Sagas Borg,
Der hæved trøstelig sig over Graven!
Var ikke ►Valhal Borgens Ridder-Sal,
Og alle ►Asers Boliger dens Fløie!
Hvem kiender ►Vøluspa, og seer det ei,
At ►Ragna-Roke er en ►Saga-Sone,
Og ►Seier-Støtten, ►Balders ►Bautasteen,
►Den Pagtens Ark hvori paa gyldne Tavler,
►Indgravet er det store Vidnesbyrd►
Om ►Sagas Pagt med ►Norner og med ►Gimle!
524 (PS) Man drømde vel, at det var ►Askens Fald,
►Saa blander sig alt Lignende i Drømme,
Men ►Ragna-Roke komme skal og maa,
Thi Skiebnen maa som Skaber-Dom erkiendes,
Og ►Valhals ►Kæmper værge ►Ygdrasil.
Forunderligt! saa klart jeg aldrig skued
Betydningen af ►Balders Gaade-Drømme,
Som Ordet ►Odin hvisked til hans Liig!
Ja, ►Edda, du skal hedde ►Norne-Fuglen,
Thi ei for Intet har dig ►Nornen giemt
I Hytte-Fadet under ►Kæmpe-Asken,
354Ræk nu kun ud din lange Svane-Hals!
Ryst Vingerne, og lad kun Verden smile
Ad Bølge-Fuglen, der paa Aske-Green
Sig teer som Natter-Gal i ►Fimbul-Vinter!
For Intet skeer i Verden ingen Ting,
Og hvert et Kvad, der intet har at sige,
Er kun en Sommerfugl med ►blommet Farveskin,
Som Vinter-Stormen løser op i ⓘ StøvStøv] GV, Stø v A;
Hvert Ord som kun ►betyder Hverdags-Talen,
I den kun redder sig fra Mund til Mund,
Ret som hvert Navn paa Hverdags-Folk kun lever,
Ved at forflytte sig fra Mand til Mand.
Hist i det dybe Svælg om ►Saga-Borgen
Opløses Ord og Sprog og Folkefærd,
Som Intet har i Borgen at betyde,
Som giælde kun for hvad der skal forgaae,
Og stile kun paa hvad der skal i Graven.
De er for ►Saga kun som Øl og Mad,
Der bygge kun, hvad Døden skal nedbryde,
Ja bygge over Pinde et ►Stabur,
Der ofte under egen Vægt nedsynker.

✂ Besynderligt! naar man i ►Grimnismal
Om ►Sagas Borg de sære Toner hører:
525 (PS) Den hedder ►Synke-Bæk, og over den
Henrulle buldrende de kolde Bølger,
355I Salen ►Odin drikker ►klaren Viin
Med ►Saga, siger man, af gyldne Bæger!
Hvem seer det ei, at i den stærke Drøm,
Sig blander Gravens Gru med Salens Gammen!
Ja, sad ei ►Fjølvid efter 👤Snorro ►saa:
Drak ►klaren Viin af ►Sagas gyldne Bæger,
Ombuldret af de kolde Bølgers Gny,
Urørt paa ►Riffet midt i Synke-Bækken!

✂ Ja, ►Fjølvid! ei dig fattes Kløgt og Vid,
Du sidder hist i Taarnet over Porten,
Og stirrer giennem Ruden vidt og bredt,
Beskuer Veiens Løb og Folkets Færdsel,
Og det paa Ruden sig aftegner Alt,
Livagtig ret med sine egne Farver;
Men den Livagtighed er ogsaa Alt,
Hvad i dit Øie seirer over Døden,
Og ►Saga er dig kun et ►Eftersagn,
Der i din Røst kun har et Efter-Mæle.

✂ Ja, er hun meer? er hendes Helteborg
Sandfærdig andet end en Sæbe-Boble,
Der skuffer med et flygtigt Regnbue-Skiær!
Har hun i Tiden andet Efter-Mæle
End det som hendøer i en Efterklang!

✂ 356Ja, hun er meer, det sagde mig mit Hjerte,
Hvergang min Taare randt paa Fædres Grav,
Det siger mig i denne Stund mit Øie,
Bedrages kan jeg ei af ►Giøglesyn,
Dertil er jeg for gammel, og, desværre,
Vel mindre for gudfrygtig end for kold.
Var det ►og mueligt, at den Borg jeg skuer,
Var kun en Skygge af jeg veed ei hvad,
526 (PS) Saa er jeg selv dog andet end en Skygge,
Og det kun var jeg, leved ►Saga ei!
Tit som en Skygge jeg i Verden vanked,
Og hørde knap man spaaede min Død,
Og mærked knap, man ►skifted Arve Godset,
Og klædte mig saa godt som nøgen af;
Men naar jeg satte mig paa Kirke-Gaarden,
Ja selv, før end jeg kiendte christen Jord,
Naar jeg mig satte kun paa ►Fader-Høien,
Saae op til Himlen, gav et Hjertesuk:
O! gid du var hos dine gode Fædre;
Da, følde jeg, kom Fædrene til mig,
Da rørdes Hjertet, og jeg brast i Taarer.
Saa stod jeg op med Ungdoms Kraft igien,
Gik til de Fremmede og sagde mandig:
I ingen Ret har til mit Arvegods,
For mine Fædres Skyld jeg maa det værge,
Jeg er desværre altfor svag og spag,
357Men ►viger nu for Gud og mine Fædre!
De maatte vige, eller ►og de sank
For det opstandne ►Skrep, og ►Sagas Bue.
Jeg mindes det, ►end som det var i Gaar,
Hvor dødsens syg jeg laae i ►Aske-Krogen,
Da ►Signe brændte, og da ►Siger faldt,
Hvor giennemboret hist paa 📌Braavals Hede,
Men altid Mindet reiste mig igien,
Gav Liv og Kraft, og lægde dybe Vunder.
Ja, var jeg ikke tvende Gange død,
Og kom netop i ►Sagas Borg til Live!
Kan jeg da tvivle paa, den Borg er til
Og at der findes Kraft i ►Sagas Bæger!

✂ Nei, nei! jeg tvivler ikke meer, og nu,
Nu skal jeg selv mit Legeme bevise,
At der er Port og Borg og Aand og Ord.

✂ 527 (PS) ►Fjølvid.

✂ I Grunden er det dog en Narrestreg,
At holde Portner, naar man selv er Porten.
Og Borg ⓘ ogog] GV, dg A Herskab, Alting ud i Eet,
Og saa endda i Grunden kun en Skygge!
Jeg gad dog vidst, hvordan jeg kom herop!
Ja, hvor? hvorop! det maatte først jeg spørge.
Nei, jeg gad vidst, hvi jeg er slig en Nar,
At lade som om jeg alvorlig meende,
358At ►Saga boede herinden for,
Og gotter sig med Mjød af ►Heidruns Yver.
Jo vist, nu malker hun sin gamle Gied,
Der gnaver islandsk Mos af ►Aske-Grenen,
Og drikker saa for ►Svindsot Melken varm!
At man i Ungdoms Aar med Sligt kan ►spase,
Og sige det, indtil man troer det selv,
Det er begribeligt, hvad skal man giøre
De lange Vinter-Aftener i 📌Nord!
Men at endnu paa mine gamle Dage,
Da jeg dog leer ad alt det Tøierie,
Det dog kan hænge i mig som en ►Borre,
Dog nei, at jeg maa hænge i det selv,
Om ellers Livet ►end i mig skal hænge;
At hverken jeg kan leve eller døe,
At jeg skal sidde her og ►giøre Mule,
Og tygge paa det tørre Kalveskind,
Og see hvor Folk de ►myler ned i Graven;
Det er forunderligt, det er vel Straf,
Fordi jeg fordum gjorde mig saa lystig,
Med Kalven, jeg har nu kun Skindet af.
Det varer sagtens da til ►Ragna-Roke,
Til ►Muspels Sønner trampe Broen ned!
Jo vist, see til! nu har vi dem i Morgen,
528 (PS) See hvor det raver ►alt, det gamle Træ!
Hvor det dog er en Ynk med slige Griller!

✂ 359Men, det er sandt, jeg har jo Christendom!
Mon jeg skal sidde da til Verdens Ende?
Ja, Verdens Ende! ►naar er Dommedag!
Før ►Gjaller-Hornet klinger knap Basunen.
Vist er jeg Christen, 👤Thangbrand døbde mig,
Men det er nu saa grumme længe siden,
Og dengang ►kiøs han mig med Dommedag,
Og kom den siden, var jeg ikke hjemme!
Ja, rigtig nok, ►saa er min Christendom
Jo yngre hos mig dog end Hedenskabet!
Men derfor sidder den ►og ►end lidt løs,
I den til ingen Tid jeg ret var inde,
Jeg maae besinde mig for den at troe,
Som for at mistroe mine egne Drømme.
Ja, ja, man faaer da gi'e sig Gud i Vold,
Og see, hvad Enden bliver paa det Hele.

✂ Hvad er det for en Larm! nu skal man see,
At ►Irminsul er anden Gang paa Færde.

Grundtvig, N. F. S. Ragna-Roke, (et dansk Æmter)