↩ Derefter fremfører han på ►Holgers foranledning et kvad til opmuntring. I 26 strofer med inddragelse af nordiske og angelsaksiske sagnfigurer anspores ►Holger til at finde roen og troen i 👤Luthers lære. Selv ►Norne-Giæst vil genopstå: “Og jeg skal da opvaagne / Alt til den Jubel-Fest. / Brænd sygt, brænd ud min Kierte! / Det gløder i mit Hjerte, / Du tændes vist igien” (s. 329). Kvadet afsluttes fra strofe 20 med en let bearbejdet version af 👤Johan Brunsmands salmeoversættelse “►HVi vilt du saa dig klage” (1687). ►Holger er efterfølgende vederkvæget, men efterspørger endnu et kvad: “Ydmyg beder jeg, at mig et Tegn / Før jeg døer, maa i den Tro stadfæste, / At ham tækkes, hvad jeg taaler her!” (s. 333). Til den henter ►Norne-Giæst inspiration (strofe 1, 3, 9) i 👤Kingos påskesalme “►SOm dend Gyldne Soel frembyder” (1689) og (Strofe 10) i sammes “►HØrer til I høye Himle” (1689). 👤Luthers ånd fremtræder derefter og istemmer “►Vom Himmel hoch da komm' ich her”, som han digtede i 1535 over ►juleevangeliet. Således beroliget går ►Holger Gud i møde: “Nu farer jeg herfra i Fred, / Mit Øie saae Guds Herlighed!” (s. 337).