Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Napoleon Bonaparte, (en Mythe)

Paa en Tid, da det synes som de Danske ret vil værne om Historiens Fordomme, der hos dem ere saa dybt indgroede, at de seent eller aldrig hæve sig til den fri, philosophiske Anskuelse af Livet: af Tiden i sine evige, og Evigheden i sine timelige Forhold, paa en saadan Tid er det neppe upassende, at minde om, hvilket straalende Lys der er opgaaet over Tiderne, og som de faa overblevne Chronos-Dyrkere omsonst vil stræbe at udslukke: det mystiske Lys, hvori alle Gestalter befries fra det tunge Støv, og forklares til aandige, betydningsfulde Figurer. Et Glimt deraf var det, som opklarede 👤Bayle og 👤Voltaire, og man kan ikke nægte dem den Fortjeneste, at have aabnet Kampen mod Spøgelset fra de gamle Dage, der udgav sine Drømme for Sandhed, mod hvad man kaldte Historiens Vidnesbyrd: 2mod den massive Fordom, at de forrige Menneske-Aabenbarelser skulde lænkebinde de følgendes Aand, at Grunden skulde være over Bygningen, Syllen over Taget, Døden over Livet. Den critiske Fornufts Seier over Krøniken, er da en ligesaa sand som en herlig Forklaring af Mythen om Zeus der overvandt Chronos, men, for at blive i den store Spaadoms-Mythe, saa maatte dog, før Zeus kunde rolig fra Olympen styre Verdens Rige, de gudeblinde Titaner nedstyrtes i Tartarus, og det maatte erkiendes, at Chronos med Ret havde hersket, til Chronidens Time kom. Opstille maae vi da atter, ikke nogen virkelig Chronos, men Skyggen af ham, som den dunkle Grund hvorpaa Chronidens Throne hviler, som den blotte Potentialitet, der ikke binder men bærer, med andre Ord: vi maa lade Historien giælde for hvad den er: en mystisk Spaadom om det høiere Fornuft-Liv, der og var virkelig, i det den bevirkede sam me, men mistede netop derved sin Virkelighed, eller, som Mythen udtrykker sig betydningsfuld, sin Manddoms-Kraft, og skal betragtes for hvad den er: en Skygge, men en ærværdig, hellig Fader-Skygge, som Fornuften kun befriede fra et smertefuldt, indbildt Liv, for at give den en rolig og virkelig Død, indføre den med sig i den evige Hvile.