Grundtvig, N. F. S. Paaske-Lilien

Hilsen til Jens Baggesen

👤Hans Brix påpeger, at “Paaske-Lilien” rummer en hilsen til forfatterkollegaen 👤Jens Baggesen. Blomstens navn var ikke blot et nedsættende øgenavn i samtiden hentet fra Holberg, men i særlig grad møntet på 👤Baggesen, der gik for at være tidens (nu aldrende) store tilbeder og erotiker. Grundtvig havde støttet 👤Baggesen i dennes litterære fejder, men var raget uklar med ham i årene 1815-1816 under det, 👤Baggesen benævnte ‘Valhalla-Legen’ (Brix 1938, s. 163; se også indledningen til “Rimelige Strøe-Tanker”). I februar 1817 var de to dog blevet forsonet, og 👤Brix ser et vidnesbyrd om denne forsoning i de verslinjer af “Paaske-Liliens” epilog, der lyder “Nu, saa gaae vi glade heden, / Og staae herlig op i Eden” (strofe 5). Versene er en reference til 👤Baggesens spøgefulde lyriske dialog “Komfremmetlegen”, hvor en replik lyder: “O! jeg leger kun Komfremmet / Med min lille Søster Hanne, / Som for Spøg jeg kalder Nanne, / Mens allene to herneden / Barnligfroe vi vandre heden / Til vor rette Hiem i Eden” (Baggesen 1816, s. 365). Det er de afsluttende to vers, som Grundtvig følgelig skulle have taget til sig og drejet i sin retning. En forklaring på Grundtvigs hilsen kunne være, at 👤Baggesen sammen med 👤J.L. Heiberg stod som to af hans betydeligste modstandere i samtiden. De havde ikke anerkendt eller forstået Grundtvigs gammeldags bibeltro udtrykt i forfatterskabet 1811-1815 (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 727).