↩ 251Den 29de Sang giør Overgangen til de mørke Steder, ret som om Historien vilde hævne sig paa den gamle Skjald, fordi han ikke her sluttede sit Digt, som da vilde udgjort et saa fast og skiønt sammenføiet Heelt, at i det Høieste kun den sidste ⓘ Episode kunde ønskes borte: en Ulvejagt i Trylleskoven, som man ei saa let skulde vise Magen til. Dog har Historien, som sædvanlig, baaret sig fornuftig ad, og kun styret sin Hevn paa Digtet, ikke paa sig selv, og vi faae da finde os i, herefter at ansee Episoderne for Hovedsagen.