↩ Dog, om disse Ting skal engang tales for sig selv, og her maae vi betænke hvad Menneskets aandige Forhold i det Hele vil sige. Det er nemlig, som sagt, i Grunden hans Bevidsthed af Aanden, af sit ►Samfund med den evige, levende Sandhed i Aanden, eller med andre Ord: det er hans oprindelige Samvittighed, og en nødvendig Følge heraf, var det, at han betragtede sig selv og Alt i Aanden, i Sandheds Lys, sig selv som ►skabt i Guds Billede og Alt som Guds Værk, og her see vi Poesiens Oprindelse, thi den er i sin sande Skikkelse intet andet end den billedlige Beskuelse af Tingene i deres skabde, aandige Forhold, i deres Forhold til den skabende Sandhed. Hvorvidt nu denne Beskuelse, ligesom af ⓘ sig selv, kunde avle Ordet og Sproget, det veed jeg ikke, skiøndt jeg formoder det, men at Beskuelsen maatte ►afpræge sig i Sproget, saa det blev et Billed-Sprog, og i Lyden, saa Talen blev Sang, det er ►vist, thi det bevises hvergang et Vers udstrømmer fra den beaandede Digters Læ163ber. Spørger man nu, om Mennesket begreb sine Syner, sit Ord og sin Tale, da spørger man egenlig om Legemet begreb Aanden, og Svaret kan ei være tvivlsomt, saalidt som naar man spørger, om det skulde begribe den; thi det første var umuligt, og det sidste vist. Her opkommer det rene Begreb af historisk Videnskabelighed, da Legemet giennem Tiden skulde ►forklares til at fatte Aanden, da Mennesket, ved efterhaanden at giennemskue sig selv, overbevistes om Synernes Sandhed, og udtrykde sin ►Vidskab i stedse klarere Ord og høiere Virksomhed, indtil selv Legemets Øine saae den Eviges Herlighed, og sænkede sig over Tid og Rum i det uindskrænkede Lyshav. At spørge, hvi denne Udvikling maatte skee efterhaanden, være historisk, er aabenbar at spørge hvi der skulde finde en Udvikling Sted, hvi der skulde være en Tid og en Verden til, thi Verden er jo ikke andet end en timelig, historisk Udvikling, der forudsætter en Indvikling. Nu er det vist nok ►svart at sige, hvori den Indvikling bestod, hvad det egenlig var for en Knude der skulde løses, men at der var en, er unægteligt, og af hvad Slags den var, kan vi omtrent slutte os til, ved at give Agt paa os selv.