↩ Visens status som Danmarks kamp- eller nationalsang kunne være et tveægget sværd. Det gik så vidt, at 👤Ditlev Gothardt Monrad i 1869 – altså nogle år efter nederlaget i 1864 – udtalte følgende i ►Berlingske Tidende: “Vi vilde ønske, at Grundtvig, inden han lukker sine Øine, vilde digte en ny Sang, der kunde afløse ‘Danmark, dejligst Vang og Vænge’, thi denne Sang gjør os det saa smerteligt at rive os løs fra det gamle Dannevirke” (citeret efter ►Dumreicher & Madsen 1956, s. 150). Det er ikke usandsynligt, at tankerne om et “Danmark til Ejderen”, som oprindelig blev fremført af 👤Orla Lehmann den 28. maj 1842 ved et politisk møde på Skydebanen i København, og dele af Danmarks politik fra midten af 1800-tallet og op til afstemningen om genforeningen i 1920 har nogle af deres mentalitetshistoriske rødder i denne populære vises fremhævelse af Dannevirke som Danmarks egentlige sydgrænse.