Forskelle på 👤Kok og Grundtvig
✂ Grundtvig forholder sig hverken til 👤Koks baggrundslæsning eller 👤Syvs kildeangivelser, men kaster sig direkte ud i en arkaiserende omdigtning, der bibeholder såvel strofeantal som komposition. Kun i de enkelte strofer er ordlyden ændret, bl.a. tilpasser han stroferne til samme metriske grundstruktur, hvilket medfører, at Grundtvig indimellem må bytte om på forlæggets ordstilling.
✂ Herudover betoner Grundtvig såvel Gud som kongen, således allerede i første strofe: “Alt mod Tydske, Svenske, Vender, / Hvor dem Gud og Konge sender”. Her har citatets sidste linje i forlægget: “Hvor man dem paa Tog hensender”. Grundtvigs generelle forkærlighed for ordsprog og ordsprogslignende vendinger fornægter sig heller ikke i denne vise. I strofe 11 omskriver han “Naar han tog til Stade” til “Tog for Hjemgjæld Skade” (se evt. kommentar hertil).
✂ Om 👤Thyra hedder det i strofe 12: “Der hun sad og saae saa vide”, hvilket er en typisk folkevisevending, der ikke er det mindste belæg for hos 👤Kok. Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at Grundtvig lader hende være endnu mere handlekraftig, end 👤Kok gør hende: “Tale til dem, Danmark styre” (med udeladt relativpronomen) bliver hos Grundtvig til “Hun som stod for Danmarks Styre” (strofe 5). Han indfører også allitterationer, som ikke findes i originalteksten: “Bølgen alle vide Vegne / Værner Klint og Kyst” (strofe 2). Grundtvig arkaiserer, fx med “ragest” (strofe 10) og “højen Port” (strofe 12) og tilføjer yderligere folkevisevendinger, fx “Alt fra” (strofe 6).
✂ For en gennemgang af forskellene strofe for strofe, se ►Kuhn 1990, s. 78-80.