Grundtvig, N. F. S. I Anledning af Frue Aagaards Jordefaerd den 17de Marts 1817

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der kendes ikke noget manuskript til I Anledning af Frue Aagaards Jordefaerd, hvis digt har førstelinjen “Som naar Aften-Stiernen blinker”.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 303.

Folderen I Anledning af Frue Aagaards Jordefaerd den 17de Marts 1817 er trykt til 👤Maren Aagaards begravelse den angivne dato, hvor den skulle anvendes som sangblad. Trykningen er foregået hos Johan Frederik Schultz, kongelig bogtrykker og universitets-bogtrykker. Udgivelsen er sandsynligvis et privattryk.

Teksten er atypisk for tiden sat med antikva. Det fremgår ikke af trykket, at Grundtvig er forfatteren.

Oplagstallet kendes ikke.

Senere udgaver

“Som naar Aften-Stiernen blinker” blev ikke genoptrykt i Grundtvigs levetid, men optaget i Poetiske Skrifter, bind 4, s. 367 f.