✂ Mel. Som den gyldne Soel frembryder.

1

✂ Som naar Aften-Stiernen blinker
I en Sommer-Aftenstund
Tindrer, smiler södt og vinker
Trætte ►Stöv til roligt Blund,
►Saa ved Livets Aftentid
Blinker ►og en Stierne blid
For den Frommes brustne Öie,
Vinker Siælen til det Höie.

2

✂ 368 (PS) Christne! rörte her vi jorde
►Stövet af en Qvinde from,
Miskundhed paa Jord hun giorde,
Kommer derfor ei for Dom,
Hun paa Kiærlighedens Blaae
Naadens Stierne funkle saae,
Fulgte ►giennem ►Skygge-Dale►
Den til ►Himlens Herre-Sale.

3

✂ 3Lad kun Eders Taarer rinde,
Mand og Sön, og kiære Smaa!
►Græder mildt ved hendes Minde!
►Aander Taare-Sprog forstaae.
Dæmpes skal da Klagens Lyd,
Sande skal med Taare-Fryd
Mangen Röst i fierne Dage:
Grædes kan en From tilbage.

4

✂ Fred med ►Stövet, her vi giemme
Til den klare Morgen-Stund,
Da det skal ved Herrens Stemme
Vækkes af sit korte Blund!
Fred med Siælen, löst af Baand!
Evig er den i Guds Haand.
Fred ►og med den Frommes Minde!
Mangt et Hierte Gud det vinde!