↩
Nei, ►retvise ►Norne
Det aldrig ►tilstæder,
At Honningdug væder
Ufrugtbare Torne,
At ►Jetter sig lædske
Med ►Ygdrasils Vædske,
At ►Hrimthurser sjunge
Med Nattergal-Tunge,
At søde ►Kiærminder
Oprinde i Bryst
Hos Gudernes Fiender,
93Og dufte til Lyst.
264
(PS)
Nei, ►Hammeren stjæle
Kan ►Thrymer og fjæle
Den dybt under Jord,
Men er dog for ringe
Til ►Mjølner at svinge,
Det mægter kun ►Thor.
Hvad ei han kan eie,
Det ruger han paa,
Men Livet ►i Leie
Betale han maae,
Naar ►Thor sig forsoner
Med ►Freia paa nye,
Naar ►Hammeren toner
Med Brag under Skye.
Vel ►Idun forvoven
Kan vandre i Kveld
Til ►Vildbane-Skoven
Og synke i Fjeld;
Men sidder hun Dage,
Og sidder hun Aar,
De Æbler at smage
Dog ►Thjasse ei faaer,
Og naar kun til ►Freie
De ►Aser hentye,
Da aabne sig Veie
94Saa høit under Skye,
Da ►Loke sig svinger
Paa Kiærligheds Vinger
Til ►Jetteland brat,
Og fører tilbage
►Idunne til ►Brage
Med ►Asernes Skat,
Dem ►Thjasse forfølger
265
(PS)
Til ►Asernes Gaard,
Men luende Bølger
Hans Vinger ►omslaaer.
Og hvad han ei venter
Det times saa brat,
Med Livet ►forrenter
Hun ►Asernes Skat.
►Saa kan ►vel ►og ►Dværge
Med ►Kvaser faae Magt,
Naar ei han paa Bjerge
Sig tager i Agt,
Men drømmer at kunde
Det dybe udgrunde,
Og frister sin ►Stjerne,
Og bryder sin Hjerne
Langt meer end omsonst
Med ►Dvergenes Konst.
De ►Dverge med Liste
95Ham fritte og friste
Om ►Auka-Thors ►Hammer,
Hvi Dønnet ►saa flammer?
Om ►Brysinge-Smykket
Hvi det er mislykket?
Om ►Skibet som evner
At gaae hvor det stævner,
Og ►Kaasen forfølge
Mod Vind og mod Bølge.
Da sortner det saare
Om ►Halvgudens Stjerne,
Da springer en Aare
I svulmende Hjerne;
Hans Blod maae nedrinde
I ►Dvergenes ►Haande,
Og listig de binde
Den himmelske Aande,
266
(PS)
Og Mjøden de blande
I hellige Vande,
I Duggen hin rene
Fra ►Ygdrasills Grene,
Som ►Bifluen skjuler
I ►vexede Huler.
Naar ►Kagerne ►segne,
Og Bierne ►daane,
Sig ►Dværge tilegne
96For ►Svovlet de laane,
Det Søde i ►Leie;
Kan blande og lave
Men aldrig dog eie
Den herlige Gave
Saa kraftig og sød.
Dem ►Suttung ►afnøde
Kan ►Møden i Krig,
Og kalde ►Gunløde
Sin ►Dotter med Svig;
Han kan sig beruse
I Bobler som bruse
I ►vindaabne ►Mon,
I ►Bodn og i ►Son
*►Son (Forligelsemaal eller ►Ligkiøb) og ►Bodn (Tilbud eller ►Selvbud) var to aabne ►Træboller hvori naturligviis kun var ►Efterdrikke.:
Kan drømme om Dage,
Da ►og han skal smage
Det Søde som giærer
I Løn under Laag,
En ►Kalk af ►Odhrærer
*►Odhrærer (Sindsrørende) heed ⓘ
Kiedelen med den ægte ►Mød.
I Gudernes Sprog;
97Men ikkun i Drømme
Han blot til sin Pine
267
(PS)
En Draabe kan tømme
Af ►Møden hin fine.
Af ►Norner udkaaret
Til ►Møden at arve,
Men blind og bedaaret
Med blegnende Farve,
Blaaøiet ►Gunløde
Nu sidder i Fjeld,
Og vogter det søde
Det hellige Væld.
Hun mindes ►end Sproget
Fra ældgammel Tid,
Og løfter ei Laaget
Af Kiedelen viid,
Før hun kan fornemme
Paa Tone og Stemme,
Paa mindelig Bøn,
►Paa Gang og paa Sæde
At der er tilstæde
En ægtefødt Søn;
Hun tør ham kun byde
Den perlende ►Kalk
For Løftet: at bryde
98Den mørknende ►Balk;
Paa Troe og paa Love
At kæk han vil vove
Mod ►Suttung en Dyst,
Ja stride til Døden
For Blomsten og Gløden
Ham gives i Bryst,
For Tone og Minde,
Som vaagne derinde,
For Synerne klare
Der sig aabenbare,
For ►Nornerne milde,
268
(PS)
For ►Ygdrasills Kilde,
For ►Guldtavlens Alder,
For ►Gimle og ►Balder,
For ►Alfader Selv.